Logo

Sørgetræer 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sørgetræer 2

Især på kirkegårde var det tidligere meget almindeligt at plante hængende former af ask, birk, bøg, elm og kirsebær. Både deres form og deres anvendelse kan have givet anledning til

betegnelsen »sørgetræer« eller hængetræer. I parker og større haver anvendte man hængefor­mer af især nutkacypres, pil og pryd­kirsebær.

Hængeasken er en nærmest krybende form, podet på en høj stamme af ask, og den danner en kraftig, bred, para­plyformet krone, der ofte må under­støttes med stolper. I andre træfamilier kan der være tale om naturligt fore­kommende arter, der blot har en blød (slap) krone, som med lange, hængen­de grene svajer for vinden. En hold­ningsændring til naturen og til miljø­fremmede planter har mindsket inter­essen for de fleste af »hængetræerne«; men hængebirk og hængepil, som dan­ner rigtige træer, er stadig populære. Hængepil kan efter en årrække beskæ­res kraftigt og kan i løbet af en eller to vækstsæsoner gendanne den hængende krone; hængebirk derimod kan ikke tåle beskæring. Deres dekorative virk­ning er nok en smagssag, og om vinte­ren kan de bløde grenkroner være triste at se på; de virker mere gennem­sigtige end andre træer med en fast vinterkarakter.

 

Hængeaskens paraplyformede krone har en stærk vinterkarakter, og træet er stadig ganske almindeligt på kirkegårde, men be­nyttes nu sjældent i parker og private haver.

Se Planteskemaer med særlig virkningsfulde sørgetræer eller hængetræer.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.410 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her