Kraftig og opret vækst med mange sideskud. Løvet er mørkegrønt med bronzeagtigt skær. Knopperne er orangerøde. Den udsprungne blomst er lys orangegul med svagt rosa skær og skarlagenrøde årer. Blomsten falmer noget med alderen. Men i øvrigt er den meget modstandsdygtig over for fugtigt og køligt vejr. Lang blomstring både sommer og efterår. Anbefales stærkt til dyrkning, både på grund af de fint formede blomster, den rene farve og den fine duft.
Tiltrukket af H. C. Swim i U.S.A. 1950 ved krydsning mellem 'Charlotte Armstrong' og 'Signora'.