Vildtvoksende i bjergområder fra Kaukasus til Kina. Dyrket som prydtræ i haver og parker, i Mellemeuropa også som gadetræ. Danmark ses den oftest som større træ i parkanlæg fra omkring århundredskiftet. Bliver ca. 25 m høj; stammeomkreds op til 2,5 m.
Bladene har små hårtotter i undersidens nervevinkler.
Høstfarven er klar gylden.
Acer cappadocicum 'Aureum' er gul i udspring, mens A. cappadocicum 'Rubrum' er rød i udspring.
De ca. 15 blomster i den oprette, skærmlignende stand fremkommer sidst i maj; de er ca. 8 mm i tværmål og har 5 bleggule kronblade.
Delfrugterne danner en bred vinkel og er ca. 7 cm lange.