Brombær er en meget variabel plante, hvorfor arten er opdelt i en række underarter. Den udvikler i reglen toårige, rankende, kantede og stærkt tornede skud. Skudspidserne søger ofte ved vækstperiodens slut mod jorden for der at danne rødder. Der findes dog også sorter uden de rankende skuddannelser . Disse mere buskagtige former, der ikke tager så megen plads op, dyrkes oftere i privathaver. Bladene er 3-5koblede, mere eller mindre vintergrønne. Blomsterne er hvide eller lysrosa med mange støvdragere. Frugten er en såkaldt samfrugt, hvor småfrugterne og frugtbunden tilsammen danner et hele.
Vækstkrav: Brombær er vildtvoksende i skovbryn og ved gærder. Den kræver en varm, muldrig jord og trives såvel i sol som i halvskygge. Flere af de dyrkede sorter er mindre hårdføre end de vildtvoksende, og de bør vokse på en mere beskyttet plads, fx mod en sydmur, hvor det er muligt at dække planten om vinteren.
Formering: Planten kan formeres ved rodstiklinger, der tages fra oktober til maj.
De rankende sorter formeres ved aflægning. Rankerne bøjes om efteråret ned mod jorden og fastgøres med en krog, hvorefter spidsen dækkes med jord. Det følgende år er der dannet rødder, og stiklingen kan skæres fra og plantes et nyt sted.
Pleje: Brombær udvikler ligesom hindbær frugterne på de to år gamle skud. Efter afhøstning om efteråret skæres disse skud bort ved basis, og de skud, der er udviklet i løbet af sommeren, vil så give frugter det følgende år.
De rankende brombær kræver mere plads og bør plantes med afstanden 2x2 m, medens de buskagtige kan plantes med en afstand på 200x75 cm. De kræver opbinding som hindbær.
Sygdomme: Gråskimmel forårsager rådne eller visne frugter og skud. Sygdommen viser sig som en grå svampebelægning. For at hindre videre angreb fjernes og brændes de svært angrebne planter, og der sørges for en tilstrækkelig udtynding, så lys og luft kan trænge ind overalt, hvorefter der sprøjtes med et thiram-middel.
Anvendelse: De rankende sorter er velegnede som indhegning, hvor de fx kan vokse op ad et trådnet. Frugterne er meget velsmagende og spises både rå og som marmelade.
Brombær har dejlige sortviolette, skinnende frugter, der driver af saft. Den tornede sort 'Ashton Cross' har en middelkraftig vækst og giver et godt udbytte.
Brombær (Rubus fruticosus) er vildtvoksende i Danmark, men kan også dyrkes i haver. De rankede skud er stærkt tornede.
Arter og sorter: Fliget brombær (Rubus laciniatus) har lange, tynde skud og fligede blade. 'Thornless Evergreen' er, som navnet siger, næsten uden tome. Den dyrkes en del i privathaver, bl.a. på grund af de næsten stedsegrønne blade. 'Bedford Giant' er en rigtydende sort med tidligt modne, sødlige frugter. 'Ashton Cross' er velegnet til privathaver. Planten er tornet, men giver et rigt udbytte af velsmagende frugter.
Ses sent forår - midt på efteråret.
Brombær er en indviklet flok. Ikke alene er der mange arter,
og mindst 50 af dem dyrkes i haver, men vores indfødte brombær har en mærkelig
vane med at producere frø uden at blive befrugtet, sådan at kimplanterne som
regel er nøjagtige kopier af forældrene. Resultatet er hundredevis af
"mikroarter" med meget variable frugter.
Nogle af dem er lækre, andre er sure og fyldt med kerner.
Vækstform:
De er vidt udbredt i krat, skovkanter, på ubebyggede grunde
og i levende hegn. De vokser meget hurtigt. De lange skud slår rødder, hvor
spidserne rører jorden. Frøene bliver i vid udstrækning spredt med fugle, og de
holder længe i jorden.
Hvad man kan gøre:
Den eneste metode er at klippe dem ned og grave dem op. Brug
solide handsker og tøj som beskyttelse mod tornene. Alle former for prydbrombær
kan være invasive, så man skal tænke sig om to gange, før man begynder at dyrke
dem, specielt i en lille have.
Rubus tricolor, med dens skinnende blade og meget tornede
stængler, sælges som et frodigt voksende og uigennemtrængeligt bunddække, og
det er den i høj grad.
Fordele:
De bedste brombær mikroarter har lækre bær.
Mange af prydarterne har også glimrende bær. Brombærkrat er
glimrende som ynglesteder for fugle.
De vildt voksende rødder omfatter brombærs rodslående
stængler
Prydbrombær - Rubus tricolor, 50 cm, tidligt til sent på
sommeren.