Cayennepeber er hjemmehørende i Central- og Sydamerika og var i kultur, da spanierne kom dertil. Navnet stammer fra Øen Cayenne i Guyana. Cayennepeber danner en lav og noget stiv halvbusk med mørkegrønne, ofte noget kantede skud. Plantens ældre dele bliver brunlige. Bladene er mørkegrønne, stilkede og lancetformede, glatte og ret bløde. Bladene kan sidde enkeltvis, modsat eller 3-4 i en krans. Blomsterne fremkommer enkeltvis eller nogle få sammen på skuddene og er kortstilkede. Kronen er hvidlig; men blålige eller violette blomster forekommer ofte. Blomsterne er 0,7-1,2 cm i diameter og syner ikke af meget. Frugten er et tørt bær. Formen kan variere noget, men er overvejende aflang og tilspidset. Nogle frugter er ca. 1 cm tykke ved stilkenden og 4-5 cm lange, mens andre planter bærer frugter, som er meget slanke, 0,4 cm tykke og indtil 8 cm lange. Frugternes overhud virker voksagtig; de er frisk grønne som umodne og bliver stærkt røde, når de modner. Desuden findes der typer, hvis modne frugter er grønne, hvide eller gule. Frugterne kaldes ofte chili.
Cayennepeber (Capsicum frutescens) har smalle, aflange frugter, der er grønne, gule eller røde.
Cayennepeber foretrækker ret kraftig jord og et godt gødningsniveau med moderat vanding. Den trives bedst i fuld sol.
Peber i vindueskarmen:
I februar sås cayennepeber i sandblandet jord i kasser, der stilles på radiatoren. I marts prikles planterne i småpotter, i april plantes i større potter. De blomstrer i juni, og i august kan de første modne frugter høstes.
Formering: Cayennepeber formeres bedst ved frø, som sås tidligt om foråret på undervarme. Så snart planterne har fået det første karakterblad, bør de prikles i små potter og pottes om i større, efterhånden som de vokser til. Når planterne har dannet 3-5 blade, bør skudspidsen knibes, så der sikres en forgrening på et tidligt tidspunkt. Cayennepeber kan også formeres ved stiklinger eller aflæggere.·
Pleje: Cayennepeber kan ikke tåle frost og bør overvintres lyst, køligt og med ret sparsom vanding og ingen gødning. Når foråret kommer, er det bedst at give vand og gødning samtidig med, at planten skæres noget tilbage. På dette tidspunkt vil det være klogt at potte om i frisk jord.
Skadedyr og sygdomme: Cayennepeber kan angribes af bladlus, spindemider, rodål og gråskimmel, der behandles med anerkendte midler. Anvendelse: Cayennepeber er ikke særlig betydelig som blomsterplante, men den kan have en vis dekorativ betydning p.gr. af frugterne. Cayennepeber er især i de varme egne et skattet krydderi, og både de umodne grønne frugter og de modne røde anvendes. Frugterne indeholder en del meget skarpe stoffer, bI. a. alkaloidet capsicin, og bør omgås med en vis forsigtighed både ved rensningen og ved brugen. Frugterne skæres eller brækkes af, men man bør ikke bruge neglene til at knibe dem af med. Efter plukningen skæres stilken af sammen med en lille skive af frugten, der f1ækkes og renses for frø med kniv eller ske. Undgå at få saft i smårifter på fingrene eller under neglene, for den svier slemt. Gnid heller ikke læber, næse eller øjne med fingre, som lige har været i berøring med frugtsaften; det kan svie og svie længe. Sker uheldet, må der skylles efter med meget vand. De friske frugter kan hakkes og blandes i maden som et varmende og skarpt krydderi.
De modne frugter tørres og males. Tørringen bør foregå langsomt og ikke ved for stærk varme, da en del af de skarpe stoffer så vil forsvinde. De tørrede frugter forhandles under navnet spansk peber. I malet stand forhandles de under navnet chili eller cayennepeber.
Cayennepeber er en af bestanddelene i karry. I troperne er det meget skattet, især i kølige perioder, hvor der blandes ekstra meget cayennepeber i gryderne med kød, fisk, ris, yams eller lignende, så maden får en rødlig farve. Maden giver »varme«, og »varmen« kan holde sig i flere timer.