Kræge er vildtvoksende i Midt- og Sydeuropa og i Nordafrika og danner en stor busk eller et lille træ med en bred vækst og en tæt krone. Grenene er tæt besat med spidse grentorne. Barken er grønlig på de unge skud, men bliver senere sortgrøn. De unge skud er filthårede.
Bladene er spredte, stilkede, elliptiskægformede, 4-8 cm lange med groft savtakket rand. Bladene er i begyndelsen hårede, men bliver hen på sommeren glatte. Blomsterne sidder to og to på små frugtgrene på etårs-skuddene. Frugtgrenene kan give blomster et par år, men dør så og danner torne. Blomstringen falder sammen med løvspring; blomsterne er hvide og 2-2,5 cm store; blomsterstilken er håret. Krægerne er delvis selvsterile. Frugten er kuglerund eller ægformet og hængende; farven er blåsort ved modenheden i september-oktober med gulrødt, surt frugtkød. Stenen er noget sammentrykt, glat og løsner ikke fra kødet.
Anvendelse: Kræge blev tidligere plantet i hegn, og der kan måske stadig findes enkelte planter her og der. Krægefrugterne har en ret sur og snerpende smag, men er velegnet til marmelade. Der har været dyrket nogle navnesorter, som aldrig fik større betydning. Visse kloner af kræge anvendes som grundstamme for blommer. Her i landet anvendes lejlighedsvis klonen 'St. Julien A'; den giver middelkraftige træer, som yder godt. Fra udlandet kendes mange andre kloner; men da der i mange tilfælde er vanskeligheder ved at få en tilfredsstillende sammenvoksning mellem grundstamme og ædelris, er anvendelsen begrænset.
Formering: Kræge formeres ved frø, men man må regne med en meget stor variation blandt frøplanterne, især hvad angår frugtstørrelsen. Kloner formeres let ved aflægning, ligesom der næsten altid kommer rigeligt med rodskud, som kan graves op og plantes.
Sorter: 'Spilling' eller 'Spillingblomme' er en gul, ret storfrugtet sort, som modner tidligt. 'Gul Havreblomme' er senere moden og større. Sorten formeres ved rodskud, og den blev en overgang meget plantet, især som hegn om landbohaver.