Melontræet stammer fra Syd- og Centralamerika, hvorfra det er blevet udbredt til andre tropiske egne. Træet har normalt en enkelt, ugrenet stamme, som ender i en top af blade; stammen har store, tydelige blad-ar. Bladene har stilke, som kan blive over 1 m lange; de hånddelte og fligede bladplader kan være over 50 cm i diameter. Ved såring udskiller barken en hvid mælkesaft. Melontræet er tvebo; der findes både han- og hunplanter. Blomsterne er store, flødehvide eller hvidgule og voksagtige og sidder i lange stande. De har en fin konvalagtig duft. Bestøvningen sker til dels ved flagermusenes hjælp.
Frugten er et stort pæreformet bær, som kan veje op til 4-5 kg. Bærret er grønligt med tykt gult og rødgult frugtkød, som er blødt, saftigt og sødt i smagen, der minder meget om melonens. Inden for frugtkødet sidder talrige 2-3 mm store, sorte frø, som ved modenhed ligger i en nærmest geleagtig masse. Papaya ses af og til i danske forretninger. Alle dele af planten indeholder pektin, som kan mørne kød; det forøger træets betydning i egne, hvor kød p.gr. af varmen ikke kan hænge og mørne.
Melontræets frugt kendes mest under navnet papaya; den er meget velsmagende.
Pleje: Melontræet formeres ved frø; det begynder at bære frugt efter 3-6 år.
Det kan gro under meget tørre forhold, men yder da kun lidt. Står træet under gunstige forhold, kan det yde store afgrøder. Det bliver for voldsomt til at dyrkes i vore drivhuse.