Året rundt i haven

Til venstre en spidsspade til gravning i svær lerjord, til højre en almindelig spade til let havejord og til plantning.

 

Index:

Jordarbejde

Jorddækning og lugning

Gødskning

Vanding

Formering

Plantning

Beskæring

Plantebeskyttelse

Indkøb til haven

Græsplænen

Hække

Prydtræer

Prydbuske

Slyng- og klatreplanter

Roser

Stauder

Stenplanter

Vand- og sumpplanter

Bundplanter

Løg og knolde

Sommerblomster

Frugttræer

Frugtbuske

Køkkenurter

--

 

Jordarbejde

 

Januar: Benyt tøperioder til at grave de tomme bede i køkken- og blom­sterhave, hvis ikke det blev gjort i efteråret. Riv visne blade fra græs­plænen med gummirive eller vifteri­ve.

 

Februar: Fjern det sidste ukrudt i køkkenhaven og under frugttræerne ved 'skrællegravning' i tøvejr.

 

Marts: Forårsgravning er lige så nyt­tig som efterårsgravning. Grav bede­ne i køkken- og blomsterhave nu. Vend kun de øverste 5-10 cm af jor­den. Riv græsplænen ren for mos, visne blade og småsten.

 

April: Gør de første bede i køkken- ­og blomsterhave klar til såning. 'Skrællegrav' de øverste 5-10 cm af jorden, riv med en skarptandet rive, men ikke så dybt, at jorden tørrer for meget ud. Håndkultivator kan på let jord erstatte både spade og rive.

 

Maj: Hold den ubevoksede jord i køkkenhaven ren og løs med hånd­kultivator. Grav ikke mellem stau­der, roser og buske. Riv plænen ren for småsten, blade og kviste før før­ste slåning.

 

Juni: Renhold jorden mellem ræk­kerne i køkkenhaven med håndkulti­vator.

 

Juli: Gør frøbedene til såning af to­årige sommerblomster klar ved grav­ning med gravegreb. Findel derefter jorden med håndkultivator og en skarptandet rive.

 

August: Tilbered jorden til ny græs­plæne ved gravning og håndkultivering.

 

September: Renhold jorden i køk­kenhaven med håndkultivator mindst hver 14. dag.

 

Oktober: Grav de tomme jordstykker i køkken- og blomsterhave, bedst ved 'skrællegravning' og ikke dybere end 10 cm. Riv de visne blade af græs­plænen.

 

November: Fortsæt gravning af de tomme jordstykker i blomsterbede og urtebede. Riv de nedfaldne blade fra græsplænen ind mellem træer og buske, stauder og bundplanter.

 

December: Rengør plænen for visne blade og anvend dem til jorddækning i staudebed, rosenbed eller mellem buskene. Det visne løv kan også sam­les sammen og anvendes i havens kompostbunke.

 

Jorddækning øg lugning

Januar: Dæk den nøgne jord under træer og buske med visne blade, kompostjord eller barkflis. Fjern de enårige og flerårige ukrudtsplanter, der kan fortsætte at gro i kortere eller længere tøperioder.

 

Februar: Omstik kompostbunken, når det er vejr til det. Læg det friske affald i bunden og dæk det til med ældre, forrådnet haveaffald. Top­dress (jorddæk) den ubevoksede jord både i blomsterhave og urtehave.

 

Marts: Fortsæt topdressing af bede og busketter. Tilfør græsplænen et tyndt lag enhedsjord, spagnum eller findelt kompostjord. Lug det fleråri­ge ukrudt væk, så snart det skyder frem.

 

April: Fjern ukrudtsplanterne, så snart de viser sig - og inden plant­ning og såning går i gang.

 

Maj: Vand kompostbunken i tørt og blæsende vejr. Det fremmer omsæt­ningen og forrådnelsen af plantedele­ne.

 

Juni: Dæk den løsnede jord mellem stauder, roser og flerårige køkkenurter med findelt kompostjord, afrevet græs fra plænen eller med spagnum.

 

Juli: Fjern de selvsåede, træagtige ukrudtsplanter i hækken og mellem buskene. Få alle rødderne med op. Bortlug de enårige ukrudtsplanter overalt i haven, før de når at sætte frø. Hug toppen af de flerårige, urte­agtige ukrudtsplanter (nælde, skval­derkål og kvikgræs) med .rotorklip­per, buskrydder eller en le. Gentag arbejdet så ofte, at ukrudtet til sidst helt forsvinder.

 

August: Topdress græsplænen med et tyndt lag enhedsjord eller kompost­jord for at fremme græsvæksten.

 

September: Foretag omstikning af kompostbunken, mens der ikke er så meget havearbejde at tage fat på. Forrådnelsen i kompostbunken frem­mes ved tilsætning af jordbrugskalk og kalksalpeter.

 

Oktober: Riv de visne blade fra græs­plænen sammen og anvend dem som jorddækning i bedene eller under bu­ske og træer eller læg dem i 'depot' i kompostbunken.

 

November: Anvend de nedfaldne bla­de som jorddække mod udtørring og mod frostskader.

 

December: Fjern de sidste visne bla­de fra plænen, før den bliver dækket med sne.

 

Gødskning

Januar-februar-marts: Gød kun en gang i løbet af vinteren. Gød med 5 kg handelsgødning (blandingsgød­ning) pr. 100 m² til de fleste områder i haven (træer, busketter, staudebed, rosenbede og andre blomsterbede, urtebede og græsplæner), men vent med at gøde rododendron og de øvri­ge surbundsplanter. Næringsstofferne ligger så klar i jorden, når forårs­væksten går i gang.

 

April: Husk ikke at gøde nyplantede træer, buske og stauder. Tilfør gød­ning i køkkenhaven samtidig med jordbehandlingen, før urterne skal sås.

 

Maj: Gød rododendron og andre sur­bundsplanter med 30 g svovlsur am­moniak og 30 g svovlsur kali pr. m².

Giv græsplænen 40 g/m² af en god blandingsgødning - men husk, at græsset derefter vokser så kraftigt til, at det giver betydeligt mere klippear­bejde!

 

Juni-juli: Giv årets anden gødskning nu. Anvend 40 eller 50 g/m².

Giv ikke gødning til nyplantede planter. Strø ikke kunstgødning ud i tørt vejr. Det kan svide bladene. Hvis man strør gødningen ud i regn­vejr, kan man risikere, at regnen hol­der op, inden al gødningen er opløst. Derfor: både i tørt vejr og i regnvejr skal der vandes grundigt efter ud­strøningen af kunstgødning.

 

August-september-oktober: Lad være med at udstrø gødning. Tilførsel af især kvælstof i kalksalpeter, i svovl­sur ammoniak eller i blandingsgød­ningerne fremmer nemlig udviklin­gen af nye skud på planterne, så de ikke når at afslutte væksten inden vinteren.

 

November-december: De fleste plan­ter er i hvile på denne årstid. Derfor kan man allerede nu give et forråd af f.eks. blandingsgødning i en dosis af 50 g/m².

 

Denne gødskning kan dog også vente til januar, februar eller marts.

 

Vintergødningen kan udstrøs oven på sneen, så gødningen langsomt opløses og med smeltevandet siver ned i jorden til planterødderne.

 

Vanding

Januar-februar-marts: Rododendron og alle øvrige stedsegrønne planter fordamper vand fra deres blade, nåle eller andre grønne plantedele hele året - også når jorden er frossen, så rødderne ikke kan opsuge vand til erstatning for det fordampede vand. Derfor: vand disse planter, når det er tøvejr, så planterne ikke tager skade eller dør af tørke. Undgå dog stå­ende vand om rodklumpen.

 

April: På denne tid indeholder jor­den tilstrækkelig med vand. Undgå derfor vanding. Koldt vandværks­vand afkøler jorden og giver planter­ne et kuldechok.

 

Maj: Forårsvejret med stærk sol, blæst og ringe nedbør udtørrer ofte jorden. Vand derfor rigeligt, mindst med 30 l vand pr. m². Det svarer til 30 mm nedbør.

 

Juni: Vand blomsterbede og urtebe­de i tørre perioder, som tidligere mindst 30 mm pr. gang. Husk at sjat­vanding er pjatvanding. Efter hver vanding skal jorden løsnes i overfla­den, så man undgår en hård jord­skorpe.

 

Juli: I den varme tid vandes bedst formiddag eller eftermiddag. Hak jorden løs efter vandingen for at undgå skorpedannelse. Giv mindst 30 mm ved hver vanding. Det kon­trolleres ved at opstille en regnmåler.

 

August: Gennemvand jorden grun­digt, før der skal plantes stauder eller sås græs.

 

September: Husk vanding før og ef­ter ethvert plantearbejde. Planterne skal overbruses, men helst ikke med iskoldt vandværksvand.

 

Oktober: Før plantning skal alle planter vandes grundigt igennem, f.eks. ved at lade deres rodklump el­ler potteklump stå nedsænket i en spand med kuldslået vand et døgn før plantningen.

 

November: Nyplantede træer og bu­ske skal vandes ofte, så de holder sig saftspændte. Men overdriv ikke van­dingen, så ilten drives ud af jorden. Det går ud over røddernes ånding.

 

December: Gennemvand rodsyste­met hos rododendron og andre sted­segrønne, så de er saftspændte, før frosten sætter ind.

 

Formering

Januar: Så frø af sommerbegonie og andre sommerblomster i kasser i vin­dueskarmen. Skær stiklinger af pelar­gonie, heliotrop og flittiglise; sæt dem i vand, så de slår rod.

 

Februar: Så frø af begonie, petunie, jernurt og tomat i kasser i vindue s-

Året rundt i haven karmen. Tag stiklinger af pelargonie. Læg kontrollerede læggekartofler til forspiring, lyst og køligt, men frost­frit.

 

Marts: Så salat, radise og spinat udendørs, når jorden er +10°C. Fore­tag prikling af frøplanter, sået inden­dørs. Forspiring af kartofler, dahlia­knolde og knoldbegonie.

 

April: Såning af hårdføre køkkenur­ter og sommerblomster, når jorden er +10°C. Forkultiverede frøplanter fra vindueskarmen prikles ud i ha­ven sidst på måneden. Forspirede kartofler kan lægges 5 cm dybt i køk­kenhaven.

 

Maj: Alle urter og sommerblomster kan sås. Huller i græsplæne eftersås. Først på måneden udplantes blom­kål, spidskål og savoykål, senere ro­senkål, rødkål, hvidkål og porrer.

 

Juni: Udplant tomatplanter og dah­liaknolde.

 

Juli: Så frø af toårige sommerblom­ster (gyldenlak, forglemmigej, sted­moder m.fl.) i udendørs bede.

 

August: Gamle løg af påskeliljer, pin­seliljer og tazetter opgraves, deles og udplantes på ny. Store grupper af æl­dre stauder kan opgraves, deles og udplantes på ny, især de forårsblom­strende arter og sorter. Tilså ny græs­plæne og reparer huller i den gamle plæne.

 

September: Større klumper af tulipa­ner, perlehyacinter, skilla og andre forårsløg opgraves, deles og lægges på ny (dette forudsætter, at man har afmærket deres voksesteder, mens de endnu havde blomster og blade - el­lers er de umulige at finde).

Foretag deling af større klumper eller puder af stauder, stenplanter og bundplanter i skovbunden og plant dem hurtigst muligt igen.

 

Oktober: De højsommerblomstrende stauder og stauder i mosebedet kan deles nu.

 

Stauderne skal stå så tæt, at ukrudtet ikke får en chance. 

 

Plantning

Januar-februar: Løvfældende træer og buske kan plantes eller omplantes, hvis jorden er tilstrækkelig optøet.

 

Marts: Når jorden er helt optøet, og j ord temperaturen er på omkring +10°C, kan de fleste hårdføre have­planter omplantes eller nyplantes.

 

April: En god plantetid for løvfæl­dende træer, buske samt slyng- og klatreplanter. Efterårsblomstrende stauder samt alle pottekultiverede stauder, stenplanter og bundplanter kan plantes nu. Husk det gamle gart­nerord: Hvad der plantes om foråret, kan gro, hvad der plantes om efter­året skal gro.

 

Maj: Nyplantning og omplantning af stedsegrønne træer og buske, både de nålebærende og de bladbærende. Sommerblomster, kålplanter og por­rer udplantes i maj.

 

Juni: Plantning af alle pottekultive­rede og klumpholdende planter kan foretages. Tomater og dahlia kan plantes uden fare for frostskader.

 

Juli: Sidst på måneden (eller først i august) skal de nye jordbærplanter plantes. Anvend garanteret sygdoms­fri, meristemformerede planter (dre­vet frem på et laboratorium).

 

August: Bedste plantetid for forårs­blomstrende og sommerblomstrende stauder, stenplanter og bundplanter. Plant klematis og andre slyngplanter. Narcisløg kan lægges nu, inden de skyder nye rødder.

 

September: Ligesom maj er septem­ber en fin plantemåned for stedse­grønne buske og træer. Bambus kan nyplantes eller omplantes. Forårs- og forsommerblomstrende stauder plan­tes nu. Lægning af narcisløg. Læg­ning af græstørv til nye plæner eller til lapning af gamle plæner.

 

Oktober: Efter løvfald den bedste plantetid for de ikke-stedsegrønne buske og træer. Læggetid for alle slags forårsløg.

 

November: Plantning af alle slags løv­fældende træer og buske, også frugt­træer og

frugtbuske. Plant roser. December: Plantning af løvfældende træer og buske i tøperioder og i ikke-frossen jord.

 

Beskæring

Januar: Æbletræer og pæretræer kan beskæres eller udtyndes nu. 'Bløden­de' frugttræer med meget tidlig saft­stigning skal derimod beskæres, mens de har blade, altså i august-oktober (abrikos, blomme, fersken, kir­sebær, valnød og vin).

 

Februar: Espaliertræer af æble og pæ­re beskæres og udtyndes. Hække af hvidtjørn, liguster og bøg klippes. Marts: Prydbuske, der vil blomstre på de nye årsskud, udtyndes nu (parkroser, vildroser). Prydbuske, som blomstrer på 'gammelt træ', med blomsterknopper på flere år gamle kviste, kan ligeledes udtyndes nu (blodribs, dronningebusk, guld­regn, rødklokkebusk, syren og uægte jasmin).

 

April: Visne skudspidser af hortensie og sommerfuglebusk fjernes nu. Ha­veroserne må først beskæres aller­sidst i april, men helst i de første da­ge af maj.

 

Maj: Beskæring af haveroser (både de storblomstrede og buketroserne). De afblomstrede skud af forsytia, ro­sen man del og spiræa afklippes nu.

 

Juni: Hække kan klippes sidst i juni.

 

Juli: Hække kan klippes hele måne­den. Vildskud fjernes på de forædle­de roser ved afrivning ved basis. Af­blomstrede stauder, stenplanter og løgplanter afpudses. Gamle hindbær­skud afskæres helt ved jordoverfla­den efter bærhøst.

 

August: Nedskæring af afbårne hind­bærskud. Udtynding af øvrige frugt­buske efter bærhøst. Udtynding af kirsebærtræerne efter høst. Kirsebær­grenene vil 'bløde' ved senere beskæ­ring. Afpudsning af visne blomster på rododendron, roser og stauder.

 

September: Udtynding af solbær, ribs og stikkelsbær. Udtynding af blomme, valnød, birk og løn.

 

Oktober: Udtynding og beskæring af frugtbuske, vin, blomme, kirsebær, valnød, birk og løn.

 

November: Absolut sidste frist for be­skæring og udtynding af træer med tidlig saftstigning (blomme, kirse­bær, valnød, vinranke, birk, løn og vingevalnød ).

 

December: Udtynding af prydtræer, æbler, pærer og frugtbuske kan be­gynde nu. Afpudsning, men absolut ikke beskæring af haveroserne.

 

Plantebeskyttelse

Januar: Dæk sarte planter mod frost og vintersol med granris og halm­måtter. Fjern tung sne fra især de stedsegrønne buske, så grenene ikke knækker. Tramp ikke sneen sammen på græsplænen - derved undgås an­greb af sneskimmel.

 

Februar: Undgå saltskader på havens planter. Anvend aldrig salt til optø­ning af is og sne på havegange, i ind­kørslen eller på fortovet langs hæk­ken. Efterse dækning med granris, så fersken og abrikos m.fl. ikke lokkes til for tidlig blomstring af den krafti­ge vintersol.

 

Marts: Fjern først vinterdækningen med granris, når alle grannåle er fal­det af. Evt. sprøjtning af frugttræer­ne bør vente til kort efter løvspring, men før blomstring.

 

April: Dæk den ubevoksede jord i ro­senbede, staudebede, andre blom­sterbede samt i havens 'skovbund' med findelt dækkemateriale (kom­post, enhedsjord, tørvestrøelse, bark­flis). Herved undgås udtørring af jor­den og udvikling af for meget ukrudt.

 

Maj: Beskyt planterne i blomsterbe­de og urtebede mod udtørring ved løsning af øverste jordlag med hånd­kultivator. Derefter 'topdressing' (jorddækning) med tørvestrøelse, barkflis eller lignende.

 

Juni: Sprøjt med et pyretrummiddel mod bladlus på frugttræer; roser og stauder. Det er det mindst giftige af de bekæmpelsesmidler, der er til rå­dighed. En mere miljøvenlig metode består i at spule bladlusene væk med en kraftig vandstråle fra haveslan­gen.

 

Juli-august: Brug lugekniv og hånd­kraft til at fjerne ukrudtet i bede og græsplæne i stedet for at anvende ke­miske ukrudtsmidler.

 

September: Ved risiko for nattefrost i efterårstiden kan særlig sarte plan­ter dækkes med aviser - eller over­sprøjtes med vand fra haveslangen aftenen før en frostnat.

 

Oktober: Dæk, kasserne med ned­plukket frugt mod vedvarende regn med plastfolie. Riv de nedfaldne, visne blade væk fra græsplænen og anvend bladene som jorddækning under frugttræer, i køkkenhave eller i havens 'skovbund'.

 

November: Dæk sarte planter med granris eller halmmåtter mod vinter­sol og frost.

December: Brug hverken salt eller salpeter til issmeltning på havegange og i indkørsler - det allerbedste er kost og skovl!

 

Indkøb til haven

Januar: Køb frø af sommerblomster med lang udviklingstid (begonie, pe­tunie m.v.). Køb kunstgødning (blan­dingsgødninger med kvælstof, kali, fosfor og mikronærings-stoffer) samt svovlsur ammoniak og svovlsur kali til rododendron.

 

Februar: Køb haveredskaber (stan­dardudstyr: spade, gravegreb, skovl, planteske, rive, håndkultivator, vif­terive, lugehakke, hækkesaks, beskæ­resaks og slåmaskine).

 

Marts: Køb sundhedskontrollerede læggekartofler samt blomsterfrø og urtefrø. Køb enhedsjord, grus og spagnum til jordforbedring samt barkflis til topdressing.

 

April: Køb løvfældende træer og bu­ske (barrodede, pottedyrkede eller containerdyrkede). Køb frø af tomat.

 

Maj: Køb græsfrø. Køb træer, buske, roser og stauder. Køb stedsegrønne buske og træer, også rododendron. Køb sommerplanter, kålplanter og andre køkkenurter til udplantning. Juni: Køb dahliaplanter og tomat­planter.

 

Juli: Køb frø af toårige sommer­blomster. Køb sundhedskontrollere­de, meristemformerede jordbærplan­ter.

 

August: Køb løg af påskeliljer, pinse­liljer og tazetter til snarlig lægning. Køb pottekultiverede stauder, sten­planter og bundplanter. Køb potte­kultiverede klematis. Køb græsfrø.

 

September: Køb rododendron og an­dre stedsegrønne træer og buske '(med rodklump eller potte). Køb pottekultiverede stauder, stenplanter og bundplanter. Køb løg af hyacint, perlehyacint, skilla, tulipan og vin­tergæk - samt knolde af erantis og krokus.

 

Oktober: Køb pottekultiverede stau­der og stenplanter. Køb tulipanløg. Efter løvfald: Køb løvfældende træer, buske og roser.

 

November: Køb tulipanløg til haven og køb løg af hyacint, skilla, tazet og tulipan til drivning indendørs. Køb løvfældende buske og træer (også frugtbuske og frugttræer) samt roser.

 

December: Køb løvfældende buske og træer, også frugtbuske og frugttræer.

 

Græsplænen

Januar: Tramp ikke på den snedæk­kede græsplæne. Det fremmer angreb af sneskimmel. Bekæmpes med Bras­sicol.

 

Februar: Topdress græsplænen i sne­frie perioder med findelt kompost­jord, tørvemel eller enhedsjord. For­deles med en vifterive. Få plæneklip­peren efterset og knivene slebet.

 

Marts: Fjern mos i plænen ved ud­strøning af 2 kg jernvitriol og 1,5 kg svovlsur ammoniak, blandet op i to spande tørt sand, fordelt på 100 m².

 

April: Foretag grundig rengøring af plænen med en kraftig vifterive. Fjern gamle græstotter, visne blade, småsten m.v. Gød plænen med 5 kg blandingsgødning/100 m², hvis den ikke er gødet tidligere på vinteren. Giv luft til rødderne med en grave­greb eller en aerificeringsmaskine. Første slåning foretages, når græsset er 6-8 cm højt. Foretag tilsåning af ny plæne nu eller i august.

 

Maj: Grundvand plænen med mindst 30 mm vand (30 l/m²). Re­parer huller i den gamle plæne med græstørv. En ny plæne kan anlægges med græstørv - dyrt, men nemt og effektivt!

 

Juni: Klip ikke plænen for tæt. 4 cm græspels er en god højde. Vand i tør­keperioder.

 

Juli: Giv plænen en smule sommer­ferie. Lad være at give den for meget gødning i forsommeren. Så bliver græsset ikke så langt her i ferietiden. Man kan godt springe 3-4 klipninger over uden at plænen bliver ringere af den grund. Mos kan bekæmpes nu med jernvitriol (som nævnt i marts).

 

August: Tilså den nye græsplæne nu. Det er vigtigt, at jorden er godt gen­nemarbejdet før såningen. Følg nøje brugsanvisningen se "Haven i august". Ved læg­ning af græstørv kan fås en perfekt (men måske lidt dyr) plæne. Klip ik­ke den ny plæne for tidligt, men lad græsset blive 6-8 cm højt før klipnin­gen.

 

September: Giv ikke plænen mere gødning i år. I fugtige perioder bør man rive det afklippede græs sam­men, så det ikke ligger og rådner på plænen.

 

Oktober: Lad græspelsen være lidt højere sidst på sæsonen. Riv det af­klippede græs sammen og brug det til topdressing mellem buskene eller stauderne.

 

November: Sidste klipning foretages, når græsset er ved at standse i væk­sten. 'Vinterpelsen' på græsset må godt være 6 cm høj.

 

December: Forebyg angreb af sne­skimmel ved sprøjtning med Brassi­col.

 

Hække

Januar: Hække af bøg, liguster og tjørn kan klippes nu. Nye hække skal først klippes i toppen, når de har nå­et den ønskede højde (fx 180 cm). Gamle hække af liguster og tjørn kan forynges ved nedskæring til 20-30 cm over jorden.

 

Februar: Ukrudtstræer (elm, hyld, løn), som har sået sig selv inde i hæk­ken, graves op med rod.

 

Marts: De løvfældende hække (bøg, liguster og tjørn) skal være klippet før løvspring. Prøv at forme hækken, så den bliver bredest forneden.

 

April: Plant løvfældende hække før løvspring (avnbøg, bøg, fjeldribs, li­guster, mirabel, naur og tjørn). Hæk­planterne fra planteskolen er 2-3 år gamle, 30-100 cm høje. Af tjørn kø­bes den kraftigste kvalitet med en rodhals-tykkelse på 9-12 mm. Beskær aldrig hækplanterne ved plantnin­gen. Og skær ikke toppen af dem, før de når den færdige højde (for tjørn tager det fire år at blive 180 cm høj).

 

Maj: Plant stedsegrønne hække nu (gran, taks, tuja). Vand omhyggeligt. Lad være med at klippe dem det før­ste år.

 

Juni: De løvfældende hække kan klippes nu, men man står sig ved at vente til lidt ind i juli, hvor de nye skud er blevet mere træagtige.

 

Juli: Ved at vente med sommerklip­ningen til et stykke ind i juli undgår man, at hækken danner en ny, kraf­tig 'pels', som man skal have arbejde med at klippe bort senere på somme­ren. Også de stedsegrønne hække klippes nu. Snareorme i tjørnehæk­ken kan spules væk med en kraftig stråle fra haveslangen.

 

August: Stedsegrønne hække kan sta­dig klippes.

 

September: Plant stedsegrønne hæk­planter (hvidgran, rødgran, taks, tu­ja, dværgcypres). Vand grundigt og skyg mod stærkt solskin.

 

Oktober: Plant løvfældende hække straks efter løvfald (avnbøg, bøg, hvidtjørn, liguster og navr). De fås som 2-3 år gamle planter i højder fra 30 til 100 cm. Bøg kan være langsom at få i gang. Den kan købes i en kraf­tig kvalitet, dyrket i potte eller con­tainer.

 

November-december: Hækplanter kan stadig plantes, når vejret er mildt og jorden bekvem.

 

Prydtræer

Januar: På de fleste træer kan kronen udtyndes eller opstammes. Husk, at træer med tidlig saft stigning ikke tå­ler afskæring af større grene. Det gæl­der birk, løn, prydvalnød og vinge­valnød. De må kun beskæres, når de har blade.

 

Februar: Få fjernet de grene, som fra trækronerne rager ind over eller mel­lem el-ledningerne.

 

Marts: Undlad beskæring, da saft­stigningen er i fuld gang i de fleste træer. Grene af magnolie, prydkirse­bær og paradisæbler kan tages ind til drivning.

 

April: Ligesom havens øvrige planter kan prydtræerne gødes nu med 50 g blandingsgødning pr. m². Løvfælden­de træer plantes, når jordtemperatu­ren er på +10°C, og de skal plantes inden løvspring.

 

Maj: Stedsegrønne prydtræer, både bladbærende og nålebærende, plan­tes i maj (eller i august-september). Husk grundig vanding før og efter plantningen.

 

Juni: Ældre prydtræer kan gødes nu med samme mængde som i det tidli­ge forår (50 g/m²). Nyplantede træer skal ikke gødes.

 

Juli: Senere end første uge i juli bør man ikke udstrø gødning til havens træer. I tørre somre skal der vandes rigeligt.

 

August: Plant de stedsegrønne træer nu. Sørg for, at jorden er gennemvåd før plantningen, og vand rigeligt bag­efter.

 

September: Det er stadig en god års­tid for plantning af stedsegrønne. Plant ikke for kraftige nåletræer i en almindelig have. Beskæring af en række løvfældende træer bør ske nu. Det drejer sig om de træer, som har en tidlig saftstigning og som bløder stærkt ved beskæring på et for sent tidspunkt. Det er nu, man skal be­skære eller udtynde birk, blodblom­me, prydkirsebær, løn og valnød.

 

Oktober: Løvfældende træer plantes sidst i oktober eller i november, altid efter løvfald. Undgå at plante for kraftige træer - men anvend f.eks. hæg, ildløn, magnolie, manna-ask, prydkirsebær, prydæble og røn.

 

November: Løvfældende træer kan stadig plantes.

 

December: Foretag udtynding og be­skæring af ikke-blødende træer.

 

Prydbuskene skal ikke alene have smukke blomster, men også gerne dekorative bær. Her det overdådige paradisæble, som hedder Malus sargentii.

 

Prydbuske

Januar: Fjern tung og våd sne fra grenene, så de ikke knækker. Mange prydbuske kan udtyndes.

 

Februar: Vand rododendron og an­dre stedsegrønne buske i tøperioder. Samtidig med udtynding af prydbu­skene kan man tage grene ind til fremdrivning (fjeldribs, forsytia, has­sel, prydkirsebær).

 

Marts: Udtynding af buskene bør af­sluttes.

 

April: Giv 50 g blandingsgødning pr. m² til havens buske. Alle løvfælden­de buske plantes inden løvspring (potte- og container-kultiverede kan dog plantes hele sommeren). Forbe­red jorden til plantning af surbunds­planter (rododendron m.fl.).

 

Maj: Plant stedsegrønne prydbuske, både bladbærende og nålebærende. Også stedsegrønne surbundsplanter skal plantes nu (eller i august-sep­tember). Beskær de afblomstrede for­sytia, rosenrnandel og spiræa.

 

Juni: Busketterne gødes på ny med 50 g blandingsgødning pr. m-. Ny­plantede buske skal ikke gødes. Til surbundsplanterne anvendes svovl­sur ammoniak og svovlsur kali, 50 g af hver pr. m². Fjern de visne blomster fra rododendron, syren og guldregn.

 

Juli: Vand rigeligt i tørre perioder.

August: Plant de stedsegrønne buske nu, både 'nålebuske' som enebærbu­ske og ædelcypres samt bladbærende buske som kalmia og rododendron. Husk at fjerne de visne blomsterkla­ser på rododendron, så frødannelsen ikke ødelægger blomstringen næste år.

 

September: Stedsegrønne buske kan stadig plantes. Husk omhyggelig van­ding før og efter plantningen. Bam­bus kan plantes eller omplantes nu. Også de skal have rigeligt med vand.

 

Oktober: Alle løvfældende buske kan plantes straks efter løvfald - potte­kultiverede buske dog også tidligere. Prøv at variere sortimentet af buske ved at vælge mere 'sjældne' arter som dværgmandel, glasbær, hibiskus, kejserbusk, perlebusk, perlerøn, skægbusk, troldnød og vinterlue.

 

November: Husk 'forrådsvanding' (vanddepot) af rododendron og an­dre stedsegrønne. Løvfældende bu­ske kan stadig plantes.

 

December: Udtynd prydbuskene nu eller i løbet af de kommende to må­neder. 'Forrådsgødning' (50 g/m² af en blandingsgødning) kan gives nu, evt. oven på sneen.

 

Slyng- og klatreplanter

Januar: Efterse espalier og udskift dårlige tråde og lister. Særlig sarte planter beskyttes med granris mod vinterkulden.

 

Februar: Allerede nu opvarmes syd­væggen så stærkt af solen, at knop­perne kan lokkes for tidligt frem. Be­skyt dem mod solen med granris, hessian eller rørmåtter, som først fjernes hen i april.

 

Marts: Opbind løsrevne ranker med blødt bånd, som ikke snærer. Tilba­geskær de sentblomstrende, stor­blomstrede klematis nu. De får blomster på de skud, som udvikles i løbet af foråret.

 

April: Pottedyrkede klematis kan ud­plantes allerede midt i april. De tri­ves bedst ved en øst- eller en vestmur. Plant dem 20-25 cm fra muren og med rodklumpen dækket af mindst 10 cm jord. Bør plantes sam­men med mindre buske, som kan gi­ve skygge til klematis rødderne i løbet af sommeren.

 

Maj: Alle pottedyrkede slyngplanter kan stadig udplantes. Husk at vande grundigt før, under og efter plantnin­gen.

 

Juni: Sørg for grundig vanding i den tørre forsommertid. Langs husmure og raftehegn vil jorden hurtigt blive meget tør.

 

Juli: Kraftige slyngplanter som kle­matis, vedbend og vildvin skal have studset toppen, før rankerne ødelæg­ger tagskæg, tagrender og nedløbsrør. Sørg for opbinding (eller afklipning) af nye skud.

 

August: Den mest ideelle plantetid for klematis. Før plantning skal rod­klumpen være vandmættet, og rod­halsen skal dækkes med mindst 10 cm jord. Blåregn kan skæres tilbage, og dens nye skud kan topknibes.

 

September: Sørg for tilbinding af de nye skud på espalierplanterne. Fort­sæt vanding, så længe jorden er tør på voksestedet.

 

Oktober: Klatreroser plantes nu. Lad være med at beskære dem eller at af­korte grenene ved plantningen. Vent med beskæringen til næste forår (april).

 

November: Humle er næsten den eneste af vore slyngplanter, der ud­vikles som staude. Det vil sige, at dens slyngende stængler skyder op om foråret fra de overvintrende jordstængler. Nu er væksten ophørt, og man kan fjerne de visnende skud helt ned til jorden.

 

December: Sarte sorter af klematis dækkes med granris og vissent løv omkring rodhalsen.

 

Roser

Januar-februar: Lad roserne passe sig selv. Vent med beskæring til april-­maj. Sørg for dækning med granris til de gammeldags, sarte typer. Mo­derne roser er fuldstændig hårdføre hos os.

 

Marts: Hvis rosenbedet om efteråret er blevet dækket med spagnum, skal den trækkes væk fra planternes rod­hals midt i marts, så rodhals og po­dested ikke får kuldechok af den fug­tige spagnum.

 

April: Buskroser, parkroser og vild­roser kan udtyndes sammen med ha­vens øvrige prydbuske, men de skal ikke beskæres ved afkortning af skuddene. De 'ædle' haveroser (tehy­brider og buketroser) beskæres sidst i april. Fjern døde skud, svage skud, visne blomsterrester og hyben, nogle få af de gamle, træagtige skud samt grene, som krydser eller generer hin­anden. De resterende skud kan be­skæres hårdt, moderat eller svagt. Her skal anbefales den moderate be­skæring, hvor man skærer årsskudde­ne ned til deres halve længde. Nye roser plantes nu.

 

Maj: Potteroser og roser i plastposer kan plantes nu. Vand rigeligt efter plantning. Gød med 50 g blandings­gødning pr. m² før den første blom­string.

 

Juni: Vand i tørkeperioder. Riv vild­skud af ved basis. Fjern visne blom­ster hver dag, så der ikke udvikles hyben. Spul bladlusene væk med en kraftig stråle fra haveslangen.

 

Juli: Anden og sidste dosis af blan­dingsgødning gives i juli (40 g/m²). Fjern dagligt de visne roser, hver med to grønne blade. Det fremmer den næste blomstring. Besøg rosen­planteskoler eller rosenparker og skriv nye sorter op til indkøb til ef­teråret.

 

August: Fjern visne blomster samt vildskud.

 

September: Opbind de nye skud på klatreroserne. Fjern vildskud ved afrivning ved basis. Afpuds visne blomster. Gør det nye rosenbed klar til plantning af nye roser i oktober­november. Giv det nye bed en grundgødning af 100 g animix (ben­mel) pr. m²  eller 40 g blandingsgødning pr. m².

 

Oktober: Nye roser kan plantes fra 20. oktober. Køb altid roser af A-­kvalitet med tre kraftige, afmodnede grene. Sæt rødderne af de barrodede roser i vand et døgn før plantningen.

 

November-december: Nye roser kan stadig plantes. Dæk sarte sorter på udsatte steder med granris. Lad være med at beskære nu. Vent til april.

 

De nemme stauder med stive stængler, behøver ikke opbinding. Her ses gule røl­liker, røde brændende kærlighed og vio­lette salvier.

 

Stauder

Januar: Visse stauder har grønne, overvintrende bladrosetter. De bør vinterdækkes med granris, som hol­der på sneen.

 

Februar: I barfrost dækkes sarte stau­der (abeblomst, kleopatras nål, raket­blomst og valmuesøster) med granris eller barkflis: Brug ikke spagnum, som senere på foråret kan give plan­terne frostchok.

 

Marts: Først nu bør den visne stau­detop klippes af ved jordoverfladen. Pas på ikke at såre de fremspirende, nye skud.

 

April: Efterårsblomstrende stauder kan plantes her i foråret (mens de forårsblomstrende plantes om efter­året, nærmere bestemt i september). Men stauder i potte kan faktisk plan­tes hele vækstsæsonen, blot man van­der godt efter plantningen. Det gam­le staudebed gødes nu (50 g/m² af en almindelig blandings-gødning). De nyplantede stauder skal ikke gødes.

 

Maj: Afblomstrede stauder skæres ned til ca. 10 cm over jorden. Op­bind de høje stauder, som ikke kan klare sig uden støtte.

 

Juni: Staudebedet skal vandes og jorddækkes. Roset-stauder (som ja­kobsstige, ridderspore og valmue) skæres ned for at fremme en ny blomstring. Staudefloks kan beskæ­res, så man forlænger blomstringen betydeligt. Pas de høje stauder med (helst diskret) opbinding.

 

Juli: Sørg for stadig afklipning af vis­ne blomster. Skær derimod ikke de afblomstrede pæoner ned. Omplant de afblomstrede have-iris.

 

August: Alle afblomstrede stauder kan deles og omplantes nu. Abe­blomst skal helst omplantes hvert år. Fortsæt med afpudsning og opbin­ding.

 

September: Fortsæt nyplantning af de tidligt blomstrende stauder. Giv ikke kunstgødning på denne årstid. Derimod kan man give en 'forråds­gødskning' (et næringsdepot) ved at blande benmel (animix) i den findel­te jord til de nye stauder.

 

Oktober: Foretag jorddækning i stau­debedet med visne blade eller bark­flis. Afskær ikke den visne staudetop, men vent til marts-april med dette arbejde.

 

November-december: Lug de sidste ukrudtsplanter væk mellem stauder­ne, bedst ved håndlugning, ikke med hakkejern eller håndkultivator. Lad staudetoppen blive siddende, så den holder på den lunende sne.

 

Stenplanter

Januar-februar: De fleste stenplanter hører hjemme i bjergegne, som om vinteren er dækket af sne. I haven kan man holde på sneen med granris eller barkflis. Andre stenplanter skal helst have det tørt om vinteren (hvad vi sjældent kan tilbyde dem). Sådanne sarte stenplanter kan dæk­kes med klar plastfolie eller glaspla­der.

 

Marts: Fjeldplanter med svagt rod­net kim af frosten skubbes op af jor­den. I tøvejr må de trykkes på plads igen. Lad vinterdækningen med granris blive liggende, til grannål ene er faldet af.

 

April: Enkelte pudeplanter kan deles og omplantes allerede nu. Nyplant­ning af stenplanter fra potte kan lige­ledes foretages nu. Mange stenplan­ter kan tåle omplantning, selv når de er i fuld blomst.

 

Maj: Afblomstrede stenplanter af­pudses og tilbageskæres. Pudedan­nende stenplanter, der har bredt sig for meget, kan opgraves, deles og omplantes.

 

Juni: Alle stenplanter er stauder, og de skal i regelen passes ligesom de andre stauder. Der er dog ingen grund til at gøde dem, tværtimod tri­ves de bedst uden tilskud af næring.

 

Juli: Store partier af stenplanter kan skæres tilbage med en hækkesaks, mindre planter med en fåre- eller be­skæresaks. Sørg for rigelig vanding i tørre perioder.

 

August: Lug mellem stenplanterne i fugtigt vejr - så er ukrudtet lettest at trække op. Pas på, at flerårige ukrudtsplanter ikke breder sig ind i puder og tæpper af stenplanter. De er næsten umulige at fjerne derfra igen.

 

September: Omplantning eller ny­plantning af stenplanter kan stadig foretages. Anlæg af en 'blomsterplæ­ne' kan være dyr i indkøb af planter, men til gengæld kræver den næsten ingen vedligeholdelse de følgende år.

 

Oktober: Foretag årets sidste lugning mellem stenplanterne. Sørg for 'top­dressing' af den ubevoksede jord mellem stenplanterne, f.eks. med kompostjord, barkflis, grus eller per­lesten.

 

November-december: Forbered vin­terdækning af sarte stenplanter med granris. De stenplanter, som kræver overvintring på meget tør jord, dæk­kes med klar plastfolie eller glaspla­der. 

 

Vand- øg sumpplanter

Januar-februar-marts: I vintertiden kræver vandbassinets planter af gode grunde ingen særlig pleje. Sumpplan­ter og mosebedsplanter op til bassi­net passes som havens øvrige stau­der. Sidste års visne top skal først nedskæres sidst i marts. Samtidig kan man topdresse jorden mellem sumpplanterne med spagnum eller kompost.

 

April: Når isen i bassinet er tøet, skal tre fjerdedele af vandet - udskiftes. Samtidig fjernes så mange alger som muligt. En 'børnesikring' af bassinet ved udspænding af et galvaniseret net lige under vandoverfladen bør nøje overvejes.

 

Maj: Alger og andemad bør 'skum­mes' af vandoverfladen, efterhånden som de tager bassinet i besiddelse. Klor kan kun anvendes som rense­middel i soppebassiner og svømme­pøler. Klor er gift for fisk, vand in­sekter og de fleste af vandplanterne. I stedet kan man anvende en meget svag dosis af blåsten (2 g/m³ vand).

 

Juni: Nyplantning af vandplanter kan foretages nu, hvor vandet er til­pas varmt. Også sumpplanter ud­plantes nu.

 

Juli: Synker vandstanden i bassinet, skal der hældes mere vand i. Alger fjernes, evt. ved at tilsætte vandet blåsten. Sørg for tilstrækkelig van­ding af sumpplanterne i tørre somre.

 

August: Kraftige åkander kan udtyn­des ved at fjerne en del af de kraftige blade. Fortsat 'lugning' af alger og andemad.

 

September: Samtidig med øvrige stauder kan sumpplanter og mose­bedsplanter omplantes og nyplantes nu. Sørg for grundig vanding før og efter plantningen.

 

Oktober: Tøm halvdelen af vandet ud af havebassinet. Rens bassinkan­terne med en stiv kost og fjern visne blade og andet affald.

 

November-december: Mindre have­bassiner tømmes for vand for at und­gå frostsprængninger. Anvend have­slangen som hævert ved tømningen. Bassiner med skrå sider vil ikke blive udsat for frostskader. Sikring mod bundfrysning af vandet i hele bassi­net kan hindres ved at bortpumpe en del af vandet lige under det første is­dække. Det her opståede luftlag iso­lerer mod yderligere frysning og skaf­fer ilt til vandplanter og fisk.

 

Bundplanter

Januar-februar: Ved barfrost er det ofte nødvendigt at dække de mere sarte bundplanter med granris. Dre­jer det sig om stedsegrønne bund­planter, må dækningen ikke være så tæt, at planterne ikke kan ånde.

 

Marts: Bispehue, lærkespore og peri­kum er af og til skadet og svedet af frosten. Disse planter kan nu skæres tilbage lige over jordoverfladen.

 

April: Udplantning af nye bundplan­ter kan foretages, så snart jorden er bekvem og tilstrækkelig varm, helst omkring +10°C.

 

Maj: Bundplanter kan stadig plantes. Ved plantning ind imellem og under buske må man ved jordbehandlingen passe på, at man ikke ødelægger bu­skenes rødder. De færreste bund­planter er særlig grådige, så deres vækst vil ikke genere naboplanternes rødder. Efter nyplantning af bund­planter bør jorden mellem planterne dækkes med spagnum, kompost eller barkflis, så ukrudtet ikke får for store muligheder!

 

Juni: Lug mellem de nyplantede bundplanter og sørg for tilstrækkeligt med vand i tørre perioder.

 

Juli: De tidligst afblomstrede bund­planter kan tilbageskæres nu. Flere af dem vil belønne os med en ny blom­string senere på sommeren.

 

August: 2-3 år gamle bjørnegræs bliver bare og visne i midten af planterne. Grav dem op, del dem i mange små­planter og plant dem i en godt gen­nemgravet jord. Der skal være rod på hver enkelt af de nye plantedele, så de hurtigt kommer i vækst.

 

September: Bundplanterne hører til de allernemmeste have planter. De kræver kun vanding i tørre perioder og lugning af ukrudt, så snart dette viser sig.

 

Oktober: Bregner i havens 'skov­bund' kan opgraves, deles og plantes igen sidst i oktober. Husk grundig vanding før og efter omplantningen.

 

November-december: Sørg for en grundig gennemvanding inden vin­terfrosten sætter ind. Dæk frostøm­findtlige bundplanter med granris.

 

Løg øg knolde

Januar-februar: Overbrus de inden­dørs overvintrede knolde af dahlia og gladiolus med lunkent vand, hvis de står for tørt - og luft ud, hvis de har det for fugtigt. Gem de afdrevne løg af hyacint, narcis og tulipan til senere udplantning og fortsat vækst i haven.

 

Marts: Køb løg og knolde af som­merblomstrende arter og læg dem til forspiring i let fugtig spagnum i et lunt rum.

 

April: Fjern de visne blomster på de afblomstrede påskeliljer og tulipaner, men lad de grønne blade blive sid­dende, til de er visnet helt ned af sig selv. Skal ældre klumper af løgplan­ter flyttes, bør det ske, mens de er synlige, altså mens de endnu har no­get af toppen tilbage.

 

Maj: Afpuds de visne løgblomster. Klip ikke den grønne top af løgplan­ter, som står i græsplænen, men vent, til den er visnet helt ned. Liljeløg lægges først i maj.

 

Juni: Hvis afblomstrede løgplanter skal afløses af sommerblomster, op­graves de nu og 'indslås' (nedgraves) midlertidigt i skygge med løgene dækket af jord. Dahlia og gladiolus udplantes omkring grundlovsdag med knopperne lige i jordoverfladen. Tre uger efter plantningen knibes toppen af dahliaplanterne for at få dem mere buskede.

 

Juli: Afblomstrede tulipanløg, som skal flyttes, opgraves, indslås, tørres og opbevares ved +20°C til lægning i oktober. Narcisløg, der skal flyttes, må lægges igen lige med det samme, så rødderne ikke tager skade. Visne liljeblomster knibes af efterhånden. Dahlia skal have meget vand og gød­ning. Ved 'udknopning' opnås større blomster.

 

August: Nye narcisløg lægges nu i løs jord, dækket af et jordlag, dobbelt så tykt som løget er højt.

 

September: Den ideelle læggetid for alle slags forårsløg (på nær narcisser­ne, som skal i jorden i august). Sørg altid for den rigtige læggedybde. Be­skyt dahlia mod for tidlig nattefrost, f.eks. ved overbrusning med vand.

 

Oktober: Læg de sidste blomsterløg. De skal ikke gødes før et år efter læg­ningen. Dæk løgbedet med visne bla­de, ikke med spagnum.

 

November-december: Grav dahlia­knoldene op, når toppen er svedet af frosten. Læg knoldene til tørre og op­bevar dem køligt, frostfrit og tilpas tørt/fugtigt.

 

Sommerblomster

Januar: Studer frøkatalogerne. Bestil frø af de ønskede sommerblomster. Så frø af sommerbegonier i vindues­karmen.

 

Februar: Læg latyrus-frø i blød ('i støb'), så de hårde skaller blødes op. Så frø indendørs af fløjlsblomst, laty­rus, løvemund og petunie.

 

Marts: Foretag omprikling af små­planterne i vindueskarmen. I milde forår kan man på friland så latyrus, morgenfrue, sommerridderspore og valmue, evt. under en solfanger (en slags miniaturedrivhus).

 

April: Vent med udplantning af som­merblomsterne fra kasser og potter i vindueskarmen - og vent med at kø­be de fuldt udsprungne sommer­blomster hos plantehandleren. De skal ikke ud i haven før næste må­ned.

 

Maj: Mange sommerblomster kan udplantes nu, og de øvrige kan sås direkte på voksestedet. Men vent til grundlovsdag med at plante de sarte typer som f.eks. blåkvast, frødahlia, fuchsia, heliotrop, ildkrone, pelargo­nie og sommerbegonie.

 

Juni: Nu kan de sidste, sarte som­merblomster udplantes. De toårige sommerblomster (f.eks. gyldenlak, marieklokke, natlys, stedmoder­blomst og studenternellike) kan sås nu, enten direkte på voksestedet eller i jiffypotter til senere udplantning el­ler omplantning.

 

Juli: Opbind latyrus og øvrige høje sommerblomster. Fjern de visne blomster for at fremme udviklingen af nye blomsterknopper. Foretag omprikling af de toårige sommer­blomster.

 

August: Højsæson for sommerblom­ster! Sørg for vanding samt afpuds­ning af visne blomster, ikke mindst på latyrus.

 

September: Ryd de helt afblomstrede sommerblomster (jernurt og sommerfugleblomst er de første). Indhøst blomsterstængler af evighedsblom­sterne og hæng dem til tørre på et køligt, skygget sted i gennemtræk. Pluk dem helst i tørt vejr.

 

Oktober: Ryd de enårige sommer­blomster, efterhånden som de af­blomstrer og visner.

 

November-december: Grav de 'afhø­stede' blomsterbede. Giv jorden en forrådsgødning af benmel (animix) eller en blandingsgødning og lad be­det ligge brak til næste forår.

 

Frugttræer

Januar-februar: Æbletræer og pære­træer udtyndes. Trækronen skal være så åben, at en fodbold kan sparkes gennem kronen uden at blive hæn­gende.

 

Marts: Lad 'vintermåtterne' af halm eller granris blive siddende et stykke tid endnu foran fersken- og abrikos­espalieret, så blomstringen udskydes. Udsprungne ferskenblomster må be­støves kunstigt med en pensel, hvis bierne ikke er kommet frem.

 

April: Barrodede frugttræer plantes inden løvspring. De skal ikke gødes den første sommer. Ældre frugttræer gødes med 50 g blandingsgødning pr. m². Vokser træerne i et græstæppe, må man give et ekstra næringstilskud til græsset - f.eks. 50 g kalksalpeter pr. m².

 

Maj: Espaliertræerne skal have fjer­net de lodrette sideskud, mens de vandrette skal bindes ind til espalie­ret. Udtynding af kirsebærtræer og blommetræer skal foretages, mens træerne har blade, og kan derfor gø­res nu.

 

Juni-juli: I gode frugtår bør man i ju­ni eller juli foretage en udtynding af frugterne for at opnå en bedre frugt­kvalitet. Æbler og pærer udtyndes straks efter 'junifaldet', hvor de ikke­bestøvede frugtanlæg falder af af sig selv. Blommerne bør udtyndes, når de ansatte frugter blot er ærtestore. Espaliertræerne skal sommerbeskæ­res (lodrette skud fjernes, de vand­rette topknibes).

 

August: Efter frugthøst udtyndes gre­nene på blommetræerne og kirsebær­træerne. På fersken træerne fjernes de afbårne skud helt ved basis.

 

September: Pluk først æbler og pærer, når frugterne er plukkemodne, altså når stilken let slipper frugtgrenen. Opbevar den plukkede frugt uden­dørs i kasser, bedst i skygge og skær­met mod silende regn.

 

Oktober: Bedste plantetid for frugt­træer er fra 20. oktober og et stykke ind i november. Sørg for god be­handling af jorden før plantningen. Sæt træerne 5-10 cm dybere, end de stod i planteskolen. Beskær ikke gre­nene før eller efter plantningen. Gød ikke de nyplantede træer.

 

November-december: Vær tilbagehol­dende med beskæring. Kronerne på ældre træer kan dog udtyndes med års mellemrum. Opbevar den høste­de frugt køligt, men frostfrit og i høj luftfugtighed.

 

Frugtbuske

Januar-februar-marts: Er frugtbuske­ne ikke udtyndet i løbet af efteråret, kan det nås endnu. Husk, at solbær har bær på de unge skud, ribs og stik­kelsbær især på de ældre skud. Ud­tynd buskene godt og fjern grene helt nede ved jorden.

 

April: Frugtbuskene springer tidligt ud, og nye buske skal plantes før løv­spnng.

 

Maj: Vand rigeligt efter blomstrin­gen. Dæk jorden med kompostjord eller barkflis. Giv 40 g blandingsgød­ning pr. m² - og et ekstra tilskud på 20-30 g/m² af svovlsur kali til ribsbu­ske med brune bladrande. De lange ranker hos brombær opbindes, men bør ikke afkortes.

 

Juni: Sørg for rigelig vanding i tørre perioder.

 

Juli: Frugtbuskene kan gives gødning med kali ,og fosfor, men hold inde med kvælstoftilførslen. Udtynd bu­skene efter (eller samtidig med) bær­høsten. Solbær skal have fjernet alle grene, der er 3-4 år gamle. De fleste bær kommer på de unge skud. Kugle­runde knopper er tegn på angreb af solbærmider. Fjern de angrebne skud helt og brænd dem. Ribs udtyndes ved at fjerne de fleste, svageste unge skud og et par af de ældste grene midt i busken. Stikkelsbær udtyndes, så bærrene bliver større og lettere at plukke. Fjern hvert år de ældste gre­ne, der kendes på den sorte bark. Hos hindbær fjernes de afbårne skud helt til jordoverfladen, mens de nye et-års-skud ikke skal beskæres. De bærer frugt næste år.

 

August: Opbind de nye skud på brombærplanterne. Ligesom hindbær har de frugter på de to år gamle skud.

 

September: Udtynd kronen på de små 'træer' af stikkelsbær, ribs og solbær, som nu kan købes i plante­skolerne. Sørg for omhyggelig opbin­ding af stammen til en tonkinstok.

 

Oktober: Nye frugtbuske plantes efter løvfald. Køb altid den kraftige kvalitet med 5-8 grene. Hindbær­planter forhandles som etårige plan­ter på 60-100 cm's længde.

 

November: Grav ikke mellem frugt­buskene. Deres rødder ligger meget nær jordoverfladen og ødelægges ved gravning.

 

December: Beskær vinrankerne før nytår, for at sårene ikke skal 'bløde'.

 

Køkkenhaven kan også være dekorativ - og der må godt blandes lidt blomster ind i alt det grønne.

 

Køkkenurter

Januar: Giv urtebedene en forråds­gødskning af 50 g/ms af en blan­dingsgødning eller 100 g/m- af ben­mel (animix).

 

Februar: Køb læggekartofler (stats­kontrollerede, sygdomsfri, meristem­formerede) og læg dem til forspiring, lyst, men køligt.

 

Marts: Selv i tidlige forår er der ikke grund til at forhaste sig med såning af køkkenurter. Først når jorden er + 10°C, kan man begynde at putte frø i jorden. Stikløg af skalotteløg kan derimod sættes i begyndelsen af marts. Tomater kan sås i potter in­dendørs.

 

April: Så gulerødder, radiser, salat og spinat. De tidlige sorter af kartofler lægges, blot 6 cm dybt. Sæt solfange­re af plast eller glas over salat og tid­lige jordbær. Udplant spidskål og blomkål sidst på måneden. Af kryd­derurter kan man så dild, kørvel, persille og purløg.

 

Maj: Så radiser, salat, spinat og ærter hver tredje uge. Så agurker, bønner, græskar og majs, når kirsebærtræerne blomstrer (de kan også sås tidligere indendørs og udplantes sidst i maj). Opsæt solfangere, som giver et bedre vokseklima for de fleste urter. Hyp kartoflerne, når toppen er 10-15 cm høj. Rengør urtebedene ved håndlug­ning eller med lugehakke og kultiva­tor. Udtynd de rækkesåede grønsa­ger.

 

Juni: Udplant tomatplanterne, når hvidtjørnen blomstrer. Vand urtebe­dene. Knib tomaterne og bind dem op. Udplant porrer. Sidst på måne­den får man den første høst i hus: Jordbær og nye kartofler.

 

Juli: Udplant nye jordbærplanter (sygdomskontrollerede, meristemfor­merede, evt. dyrket i potter). Opgrav skalotteløg og rødløg, når toppen er visnet.

 

August: Plant de sidste jordbær. Op­grav spiseløgene. Hyp porrer og bleg­selleri.

 

September: Sæt persille, purløg, me­rian og timian i småpotter til videre­dyrkning i køkkenvinduet. Beskyt to­matplanterne mod tidlig nattefrost.

 

Oktober: Opgrav og rens gulerødder, kartofler og rødbeder. Pluk de sidste tomater. Indret en 'roekule' til de grove grønsager, rodfrugter og knol­de.

 

November: Lad porrer og rosenkål 'overvintre' ude i haven. Grav jor­den, men ikke særlig dybt, i de afrømmede bede. Giv samtidig en blandingsgødning (30-50 g/m²) eller benmel (100 g/m²).

 

December: Udluft opbevaringskulen med rodurterne, når det ikke er frost.

--