Stedsegrønne træer og buske har man glæde af hele året, og måske mest i den ellers bladløse årstid. Her er fin samling af søjle-enebær, krybende enebær og stammede fyrretræer.
Oversigt for november (klik på det du ønsker)
Aktuelle planter
Havearbejdet generelt
Arbejde med jorden
Arbejde med planterne
Plantebeskyttelse
Arbejdet i de enkelte haveafsnit
Ekstra
Aktuelle planter
Glasbær (Callicarpa giraldiana).
Sortfyr (Pinus nigra)
Liguster (Ligustrum vulgare).
Snebær (Symphoricarpos albus)
Rosa snebær (Symphoricarpos doorenbosii)
Hedelyng (Calluna vulgaris 'Peter Sparks')
Hvid kornel (Comus alba 'Sibirica')
Gul kornel (Comus sericea 'Flaviramea')
Ene (Juniperus communis)
Træer og buske i blomst
Hedelyng, purpurrosa (Calluna vulgaris 'Peter Sparks')
Høstlyng, rød (Erica vagans 'Mrs. Maxwell')
Kejserbusk, rosahvid (Viburnum fragrans)
Oktoberkirsebær, hvid (Prunus subhirtella 'Autumnalis')
Troldnød, gul, (Hamamelis virginiana)
Vinterjasmin, gul (Jasminum nudiflorum)
Vårlyng, lillarosa (Erica carnea 'Winter Beauty')
Træer og buske med bær
Benved, rød/orange bær (Euonymus europaeus)
Berberis, røde bær (Berberis aggregata)
Berberis, blåsorte bær (Berberis gagnepainii)
Berberis, røde bær (Berberis thunbergii)
Dværgmispel, røde bær (Cotoneaster) .
Glasbær, violette bær (Callicarpa giraldiana)
Havtorn, orangegule bær (Hippophae rhamnoides)
Ildtorn, røde, orange, gule bær (Pyracantha coccinea)
Kristtorn, røde bær (Ilex aquifolium)
Liguster, sorte bær (Ligustrum vulgare)
Liguster, blåsorte bær (Ligustrum obtusifolium 'Regelianum')
Mispel, brune frugter (Mespilus germanica)
Mistelten, hvide bær (Viscum album)
Myrtekrukke, røde, hvide bær (Pernettya mucronata)
Paradisæble, røde frugter (Malus sargentii)
Pebertræ, røde giftige bær (Daphne mezereum)
Perlerøn, hvide bær (Sorbus koehneana)
Rose, hyben-, røde frugter (Rosa rugosa m.fl.)
Snebær, hvide bær (Symphoricarpos albus)
Snebær, røde bær (Symphoricarpos chenaultii)
Tjørn, røde bær ( Crataegus)
Træmorder, orange/gule frugter (Celastrus scandens)
Vinterbær, røde bær (Skimmia japonica)
Vinterlue, røde bær (Stranvaesia davidiana)
Træer og buske med høstfarve
Ambratræ, gul, orange, rød (Liquidambar styracijlua)
Avnbøg, gulbrun (Carpinus betulus)
Birk, gul (Betula)
Bøg, bronze/brun (Fagus sylvatica)
Dværgmispel, rød (Cotoneaster)
Hasselbror, gul (Corylopsis spicata)
Hjertetræ, gul (Cercidiphyllum japonicum)
Ildløn, gul, bronze, rød (Acer ginnala)
Lærk, gul (Larix)
Parykbusk, gul, orange, rød (Cotinus coggygria)
Rød-eg, rød (Quercus rubra)
Rødløn, rød (Acer rubrum)
Rådhusvin, rød (Parthenocissus tricuspidata)
Skarlagentjørn, rød (Crataegus intricata)
Sukkerløn, rød (Acer saccharum)
Surbær (sortbær), rød (Aronia melanocarpa)
Sølvløn, gul (Acer saccharinum)
Træmorder, gul (Celastrus scandens)
Vandgran, gul (Metasequoia glyptostroboides)
Vildvin, bronzerød (Parthenocissus quinquefolia)
Vinterlue, rød (Stranvaesia davidiana)
Stauder i blomst
Drejeblomst, hvid, violet (Physostegia virginiana)
Ensian, blå (Gentiana septemjida)
Ensian, blå (Gentiana sino-ornata)
Høstasters, hvid, lilla, blå, rød (Aster hybridus)
Lyngasters, hvid (Aster ericoides)
Oktobermargerit, hvid (Chrysanthemum serotinum)
Pudeasters, blå, violet, lilla (Aster dumosus)
Snebynke, hvid (Artemisia lactiflora)
Solsikke, gul (Helianthus salicifolius)
Sølvlys, hvid (Cimicifuga racemosa)
Vinterasters, mange farver (Chrysanthemum indicum)
Løg og knolde
Høstkrokus, rødviolet (Crocus byzantinus)
Høstkrokus, hvid/lysviolet (Crocus kotschyanus)
Høstkrokus, lilla (Crocus laevigatus)
Tidløs, lillarosa (Colchicum autumnale)
Gå til toppen
Havearbejdet generelt
I november skal der plantes, graves og gødes! Et gammelt gartner-ord siger:
Hvad der plantes om foråret KAN gro. Hvad der plantes om efteråret SKAL gro.
Nu i efterårstiden er jorden tilpas fugtig, så rødderne på de nyplantede buske og træer ikke tørrer ud. Alle de løvfældende træer og buske plantes bedst, når bladene er faldet af. Så bruger planten ikke saft og kraft til at holde løvet saftspændt. For at give træer og buske de bedste start muligheder plejer planteskolerne at fjerne bladene, hvis det naturlige løvfald ikke har fundet sted, før planterne skal sælges. Når planterne er leveret, skal man fugte deres rødder omhyggeligt, f.eks. ved at sænke dem ned i en spand med vand, og der skal de have lov at stå et helt døgn. Straks efter plantningen vandes omhyggeligt, og senere skal vandingen gentages et par gange med nogle dages mellemrum. Til gengæld skal trærødderne heller ikke 'druknes', så al luft drives ud af jorden. Så kan rødderne ikke ånde, og det er lige så galt som tørke.
Gå til toppen
Arbejde med jorden
Gravning: Tomme jordstykker i blomsterhave og køkkenhave efterårsgraves; men hold spaden borte fra havens øvrige bede, hvor man blot kommer til at ødelægge planterødderne.
Rivning: Det nedfaldne løv rives ind mellem stauder, bundplanter, buske og træer. De visne blade beskytter planterne og jorden for udtørring og frostskader. Det visne løv kan også rives sammen og anbringes i kompostbunken, hvor det på knap to år omdannes til muld. Kun fra græsplænen skal de nedfaldne blade fjernes, så græsset ikke rådner.
Topdressing: Jorden mellem stauder, roser, bundplanter og buske kan foruden med visne blade dækkes med et lag tørvemel, barkflis eller omsat kompostjord.
Lugning: Mange enårige ukrudtsplanter fortsætter væksten i tøperioder. Fjern dem, inden de kaster frø. Gødskning: Et 'forråd' af blandingsgødning kan udstrøs nu eller senere på vinteren (50 g pr. m²), så planterne har noget at leve af, når de begynder at vokse om foråret.
Vanding: Vand de nyplantede træer og buske, men overdriv ikke. Derimod må man vande de stedsegrønne planter, så deres blade eller nåle er saftspændte inden frosten. Her kan man vande i en rende uden om planterne.
Gå til toppen
Arbejde med planterne
Plantning: Sørg for, at de nyindkøbte planter straks får dækket rødderne med jord for at undgå udtørring. Det er vigtigt at få plantet alle de nye planter, før en længere frostperiode sætter ind.
Opbinding: Gå opbinding af slyngog klatreplanter igennem, så planterne kan klare vinterblæst og snetryk.
Beskæring: Det er sidste øjeblik for beskæring af planter med tendens til tidlig saftstigning (blomme, kirsebær, valnød, vinranke), og det er for sent at beskære birketræerne.
Afpudsning: Det er fristende at fjerne sjuskede stængler og visne blomsterrester på stauder og roser, men planterne har bedst af at vente til det tidlige forår.
Gå til toppen
Plantebeskyttelse
Vinterdækning: Dækning af sarte planter med granris, halmmåtter o.l. kan påbegyndes.
Gå til toppen
Arbejdet i de enkelte haveafsnit
Græs: I et mildt efterår fortsætter græsset med at gro. Men sidste klipning må foretages nu. Lad være med at klippe alt for tæt. Græsset overvintrer bedst med en 'pels' på ca. 6 cm's højde. Riv det afklippede græs og visne blade sammen - og anvend det sammenrevne som jorddække i staudebed og rosenbed.
Ligusterhækken er næsten stedsegrøn. Den skal helst klippes to gange om året: i højsommeren og igen i løbet af vinteren. Den tåler stærk tilbageskæring.
Hække: Det er nu sidste frist for at plante hække af bøg, liguster og tjørn.
Bøgehækken har en særlig god hegnsvirkning, fordi dens visne, bronzefarvede blade bliver siddende vinteren over.
Prydtræer: Nyplantning af træer bør også afsluttes nu. Se evt. opbinding efter, før vinterstormene tager fat.
Hunplanterne af den stedsegrønne taks (Taxus baccata) har smukke, røde 'bærkogler', som bliver siddende hele vinteren.
Pas på: Kernerne er meget giftige!
Dværgmispel (Cotoneaster 'Brændkjær') har holdbare, røde frugter, som ofte bliver siddende til langt efter nytår.
Prydbuske: De fleste prydbuske, som kan købes i danske planteskoler, er fuldstændig hårdføre herhjemme. Men har man lyst til at prøve nogle mere 'spændende' planter som f.eks. dværgcitrontræ, hibiskus og tamarisk, må man hjælpe dem med en smule vinterdækning (granris og tørre, visne blade) allerede nu. Alle de mere almindelige buske og træer opbygger hvert efterår et værn mod frostpåvirkninger. De vænner sig gradvis til stadigt lavere temperaturer. Men i enkelte år oplever vi, at vinteren starter meget pludseligt, ofte midt i november. De lave kuldegrader og den skarpe vind kommer helt bag på planterne - og ellers hårdføre planter som grantræer, liguster og roser får et chok, så kviste og knopper svides. I værste fald kan hele planten dø. Sådanne ekstraordinære forhold kan haveejeren desværre ikke forudse og beskytte planterne imod.
Rododendron og andre stedsegrønne buske fordamper vand fra den grønne overflade hele vinteren. Det gælder derfor om, at de har vandreserver til rådighed - og det kan man give dem ved grundvandinger så sent som nu i november. Det kan måske se tosset ud at vande haveplanter på denne årstid. Men det er en god hjælp for planterne.
Roser: Ømfindtlige rosensorter bør jorddækkes på udsatte steder, f.eks. med granris. De fleste rosensorter behøver ingen dækning i normale vintre. Lad være med at beskære roserne nu. Det skal vente til hen i april!
Stauder: Staudetoppen skal ikke klippes af her i efteråret. Den visne top gavner ved at holde på sneen i vintertiden. Desuden pynter den, især når rimfrost eller sne dekorerer staudetop og frøstande.
Bundplanter: Har man stedsegrønne bundplanter i havens 'skovbund', vil det være gavnligt at gennemvande dem grundigt, inden vinteren sætter ind med frost og udtørring.
Vand- og sumpplanter: Mindre havebassiner skal tømmes for vand, så de ikke frostsprænges, når det bliver frostvejr. Tømningen kan ske ved at anvende haveslangen som hævert. Større bassiner kan af praktiske grunde ikke tømmes. De bør ved opbygningen i sin tid være udformet med skrå sider, så vandets isdække kan glide op langs siderne uden at frostsprænge dem. Bassiner af denne type kan sikres mod bundfrysning ved bortpumpning af en del vand lige under det første isdække. Så dannes der et luftlag mellem isen og vandet, som samtidig sikrer tilførsel af ilt til vandplanterne og eventuelle fisk.
Sørg også for at tappe vand af ikke-frostsikrede vandledninger og taphaner til havevandingen.
Løg og knolde: Når dahliaplanternes toppe er svedet af nattefrosten, kan de skæres af og knoldene graves op. De skal tørres omhyggeligt, før de sættes i vinterhi f.eks. i en tør og kold, men frostfri kælder.
Er der mange af dem, stilles de i et enkelt lag i trækasser. Når de efter en måneds tid er tilpas tørre (men ikke gennemtørre), puttes trækasserne i hver sin store, sorte plastsæk, som lukkes med tape. Så holder plasten på den resterende fugtighed, og knoldene tørrer ikke yderligere ud. Opbevaringen af dahliaknolde er en balancekunst mellem tørke og fugtighed - og temperaturen skal helst være på et par plusgrader.
Frugttræer: På denne årstid kræver frugttræerne ikke nogen pleje. Men vinter-opbevaringen af den nedplukkede frugt kan godt give lidt problemer. I et centralopvarmet hus kan det være svært at finde et passende 'lagerrum'. Frugten klarer sig bedst ved en høj luftfugtighed og den lavest mulige temperatur - men naturligvis frostfrit. Et frisk æble indeholder ca. 85% vand. Hvis luften er tør, fordamper der meget vand fra æblet, som bi ir rynket og kedeligt. Hvis der samtidig er for varmt, forøges æblets ånding. Energien til åndingen kommer fra æblets sukkerindhold (normalt ca. 10% af æblets vægt). Ved kraftigere ånding forbruges en del af sukkeret, og kvaliteten forringes.
Køkkenurter: Køkkenhaven vil nu i regelen være ryddet for grønsager. Kun porrer, rosenkål, persille og jordbær vil blive stående. Så kan resten af urtebedene graves. Formålet med gravningen er at løsne den øverste, hårde jordskorpe, at fjerne enårigt og flerårigt ukrudt og få løsnet jorden i en passende dybde. Man skal absolut ikke grave for dybt. Så opnår man nemlig blot, at der kommer rå jord fra undergrunden op i overfladen, og man får en masse ukrudtsfrø frem, som har ligget i dvale dybere nede. Disse frø vil spire frem det følgende forår og give endnu mere ukrudt, end der tidligere har været. Skrællegravning er nok den allerbedste metode at anvende i køkkenhaven. Den består i, at man vender de øverste 5 cm af jorden med spaden, som trykkes vandret gennem jordoverfladen. Hver gang spaden er fyldt, vendes spadens indhold med undersiden opad og lægges ud på samme sted.
Skrællegravningen fjerner ukrudtet og giver en løs overflade, men den lokker ikke nye ukrudtsfrø op fra dybet. Efterårsgravningen skal kun udføres i køkkenhaven - og så måske i blomsterbede, der er ryddet for enårige sommerblomster (dahlia eller lignende). Derimod skal der aldrig graves i staude- eller rosenbede eller tæt op ad træer og buske, hvor planterødderne simpelt hen ødelægges ved gravningen. Samtidig med efterårsgravningen i køkkenhaven kan man tilføre jorden et lille lager af næringsstoffer, som vil ligge klar til brug, når køkkenhaven tilsås og tilplantes om foråret. Der skal tilføres en blandingsgødning, som indeholder kvælstof, kali og fosfor. Der findes mange udmærkede kunstgødninger til dette formål, men man kan også bruge mere 'naturlige' gødninger som benmel, animix og lignende. Af blandingsgødningerne anvendes 3-5 kg pr. 100 m², af benmel det dobbelte.
Ekstra
Se også November i haven
Gå til toppen