Arboret

Arboretet i Hørsholm. Allé af berømte ege. Kongeegen til venstre.

Ordet »arboret« eller »arboretum«, som det hedder i de fleste lande, kommer fra det latinske ord »arbor«, som betyder træ.

Et arboret er en samling af træagtige planter, som dyrkes på friland for at tjene videnskaben, undervisningen og til bedømmelse af planternes praktiske værdi i skove, parker og haver.

Et arboret er en speciel botanisk have, hvor hovedinteresssen er dyrkning af træer og buske under almindelige kli­matiske forhold.

Formålet med et arboret er at skaffe så mange oplysninger som muligt om de træer og buske, som kan trives på friland. Botanikerne bruger arboreter­ne til artsbestemmelser, undersøgelser af vækstforhold, vedtyper m.m. Forstfolk og gartnere kan gennem planteskolerne få formeringsmateriale fra arboreterne. Forstmanden er inter­esseret i at få hurtigtvoksende og ranke træer, som er modstandsdygtige mod sygdomme, og som bedst kan vokse under de givne forhold. Gartneren er interesseret i træer og buske, som er velegnede til plantning i bymiljø, i haver, parker og i landskabet.

Et arboret viser kun træernes vækst der, hvor det er anlagt, og for at dække et større område må der plantes flere arboreter. Disse arboreter samarbej­der, så der fremskaffes så mange oplys­ninger som muligt om, hvordan de forskellige træarter vokser under for­skellige forhold.

Arboreterne har endnu en meget vigtig opgave. De skal gennem krydsnings ar­bejde prøve at frembringe nye typer af træer. Det kan dreje sig om egenska­ber som hurtigere vækst, større mod­standsdygtighed over fqr sygdomme eller større hårdførhed. Der findes efterhånden mange hybrider, som er mere økonomiske at dyrke, end foræl­dretræerne var. Plantningen af et arbo­ret kan ske efter forskellige retnings­linjer. Nogle arboreter er plantet efter det botaniske system, så f.eks. alle graner står samlet, ikke blot de for­skellige arter, men også træer af sam­me art af forskellig proveniens (her­komst).

En anden inddeling kan være efter træernes normale eller forventede an­vendelse. Således kan skovtræerne væ­re samlet i et område, parktræerne i et andet og træer og buske til haver i et tredje.

Arboretet i Hørsholm. Tre måneder gamle stiklinger i væksthus, klar til udplantning.

Arboretet i Hørsholm. Podning af rødgran (Picea abies). Podestedet ses med podevoks og bast.

Arboretet i Hørsholm. To år gammelt podested på rødgran (Picea abies).

Også plantning i geografiske grupper bliver benyttet. Her plantes træer og buske fra et land eller et klimatisk område sammen.

Der findes arboreter, som er speciali­serede. Nogle arbejder kun med nåle­træer og kaldes »pineter«. Navnet er dannet af »pinus«, som betyder fyr. Et fagetum arbejder med træer af skål­frugtfamilien, Fagaceae, som bøg og eg, og så fremdeles.

Danmark fik sit første arboret ved Bernstorff Slot i 1770, men der er intet tilbage af det. Samtidig foretog den tyskfødte forstmand J. G. von Langen en masse plantninger i skovene i Nord­sjælland. Enkelte af de træer, han plantede, står endnu. Bedst kendt er nogle lærketræer i Tinghus Plantage, og i Nørreskoven ved Furesøen findes enkelte ædelgraner. Disse gamle træer benyttes stadig som frøleverandører og i forædlingsarbejdet. Ved at pode skud fra disse træer på grundstammer af samme art har man sikret sig nye generationer, så de gode arvelige egen­skaber ikke går tabt.

I 1838 påbegyndtes plantningen af Den forstbotaniske Have i Charlottenlund. Denne have virker stadig som arboret, men også som park. Den forstbotani­ske Have fik sit areal beskåret adskilli­ge gange i tidens løb, bl.a. ved anlæggelsen af Kystbanen. For at få mere plads oprettede Landbohøjskolen Ar­boretet i Hørsholm i 1936. Dette arbo­ret er ikke anlagt parkagtigt, men det er bedre egnet til artssammenligninger og til forædlingsarbejde end Den forst­botaniske Have i Charlottenlund.

Ved Næstved findes »Herlufsholm Pi­neturn«, som blev plantet i 1890 på et tørt og sandet areal.

Ved Tåstrup har Landbohøjskolen et »pomet«, hvis samling udelukkende består af frugttræer og -buske. I Århus findes Forstbotanisk Have, anlagt i 1923, og i 1914 begyndte Hedeselska­bet at plante Den forstbotaniske Have ved Viborg.

Lidt syd for Herning findes »Ørkenar­boretet«. Det gøres et storstilet forsøg på at finde frem til træer og buske, som vil gro under de ekstreme vækst­forhold. Jorden, der plantes på, er gravet op i forbindelse med driften af brunkulslejerne i 1939-45 og er meget sur og iltfattig.

Mange af vore godser har i deres parker og skove enkelttræer eller sam­linger af træer, som fungerer som små arboreter, der alle er værd at besøge og studere.

Ved Gisselfeldt findes Hesede Plante­skole. Den blev nedlagt i begyndelsen af dette århundrede, men er stadig åben for besøgende.

Parken ved Knuthenborg på Lolland har mange træer og buske, som er ca. 100 år gamle, og det samme gælder parken ved Ålholm ved Nysted. I sko­vene ved Langesø på Fyn er der store gamle plantninger af bl. a. douglasgran og ædelcypresser .

I Kolding findes Den geografiske Ha­ve, oprettet af Aksel Olsen 1930 med 1200 træagtige planter.

Autumn colours at Westonbirt Arboretum, Gloucestershire, England

Et arboret (afledt af det latinske arboretum = "sted med træer") er en forstbotanisk have, der primært rummer samlinger af vedplanter, dvs. træer og buske af forskellige arter.

Arboreter kan opdeles efter forskellige specialer:

Et arboret med skovtræer hedder et forstarboret

Et arboret som kun består af nåletræer hedder et pinet

Et arboret med frugtbærende planter hedder et pomet

Et arboret med roser hedder et rosarium

Et af de tidligste arboreter i Europa er arboretet Arboretum Trsteno ved Dubrovnik i Kroatien. Dets oprindelse er ukendt, men det omtales allerede i 1492, da en akvædukt blev bygget for at forsyne det med vand. Akvædukten er stadig i brug.

Danmarks nationalarboret ligger i Hørsholm og blev oprettet i 1936 som en afdeling af Landbohøjskolen. Et allerede eksisterende forstbotanisk arboret på 4 ha blev udvidet til over 25 ha. Det har i dag lagt hovedvægten på planternes naturlige miljø, botanisk geografi, artsvariation, evolution og taksonomi. Desuden forædles økonomisk betydningsfulde træarter.

I Danmark findes følgende arboreter:

Arboretet (Almindingen) ved Segen skovfogedhus

Arboretet (Hørsholm)

Botanisk Have i København

Botanisk Have i Århus

Den Jyske Skovhave ved Skørping

Det grønlandske arboret i Narsarsuaq

Filet'en, Farum Lillevang, Farum

Forstbotanisk Have i Charlottenlund

Forstbotanisk Have ved Århus

Fuglsang gods på Falster

Geografisk Have i Kolding

Herlufsholm Pinet ved Næstved

Højeruplunds Arboret ved Store Heddinge

Landskabstræet, Kongelunden

Paradishaven ved Hesede Skov

Peter Hansens Have ved Nakskov

Vandværksskoven ved Frederikshavn.

En samling af cypresser i Strybing Arboretum (en afdeling i San Francisco Botanical Garden).

Pomet (af latin pometum, af pomum træfrugt) er en genbank af forskellige sorter af frugttræer og -buske. I Danmark findes ved Landbohøjskolens afdeling i Tåstrup det store Pometet. Ved et par forsøgsstationer findes der mindre pometer.

I udlandet har blandt andet følgende arboreter inte­resse:

Norges Landbrukshøjskole, ÅS; Arbo­retet på Milde, Bergen; Arboretum Mustila, Finland; National Pineturn, Bedgebury, England; Jermyns Arbo­return, Winchester, England; Weston­birt Arboretum, Gloucestershire, Eng­land; Arboreturn Lehmkuhlen, Hol­sten, Tyskland; Pinetum van Ginborn, Doorn, Holland; Arboreturn Belmon­de, Wageningen, Holland; Blijden­stein Pineturn, Hilversum, Holland; Arnold Arboretum, Harvard, Massa­chusetts, USA.

--