Arbejderne omkranser den æglæggende bidronning og »kærtegner« hende med deres følehorn.
Vore mere end 200 biarter hører til stilkhvepsene og kendetegnes ved at være middelstore til store, oftest behårede insekter med giftbrod og tydelig »talje«. Umiddelbart tænker man ved ordet bi på de sociale bier, honningbien og humlebierne, selvom størstedelen af biarterne ikke som disse lever i samfund, men enligt. Det vil sige, at den enkelte hun lægger sine æg i små hulrum, som regel i jorden, efter først at have fyldt dem med foder. Derefter lukkes cellerne, og bien forlader afkommet.
De mest almindelige bier med denne levevis er vej bierne (Halictus) og jordbierne (Andrena), som spiller en stor rolle for bestøvningen af frugttræer.
Bladskærerbien (Megachile centuncularis), som også anlægger sin rede i jorden, forer denne med ovale eller runde bladstykker, som den med kæberne udskærer af planter med glatte blade, ofte af roser.
Sammen med humlebierne udgør honningbien (Apis mellifera) de sociale bier. Honningbien findes næppe vildt nu og må betragtes som husdyr. De meget store, flerårige samfund rummer 20-80.000 individer, heraf normalt kun en dronning, hvis eneste funktion er æglægning, samt et ret lille antal hanner (såkaldte droner), hvis opgave er at befrugte dronningen. Resten af bistadets beboere er arbejdere, som står for indsamling af honning og pollen. Æggene lægges af dronningen i sekskantede voksceller, og efter klækningen fodres de lemmeløse larver af arbejderne, til de forpupper sig. Af puppen klækkes den voksne bi. Arbejdsdelingen og formeringen inden for samfundet holdes i gang af en række højt udviklede mekanismer. Således vil klækningen af en ny dronning oftest medføre, at den gamle dronning sammen med en sværm arbejdere forlader stadet og grundlægger et nyt samfund. I et sådant tilfælde kan man træffe en bisværm siddende som en klump fx i et af havens træer, og det er forholdsvis let for en øvet person at opsamle sværmen.
Bisværm på bjergfyr. Dronningen sidder lunt midt inde i klumpen.
Bierne er uundværlige i haverne, da de sammen med svævefluer udfører størstedelen af af bestøvning af frugttræer og -buske. Af samme grund skal brugen af kemiske bekæmpelsesmidler, som er farlige for bier, indskrænkes til det minimale og helst helt undgås.