Honning

Honning er en sød, sejtflydende væ­ske, der fremstilles af bier ved behand­ling af den fra blomsterne indsamlede nektar. Denne nektar føres via biens munddele igennem spiserøret til hon­ningmaven og bæres på denne måde hjem til stadet. Her gylper arbejderbi­en nektaren op og fordeler den til de i kuben beskæftigede arbejdere, der at­ter videregiver den til andre, indtil den stedse mere koncentrerede væske s vandindhold er nedbragt fra 60 til kun 20%; derefter placeres væsken i hon­ningcellerne. Under indvirkning af for­skellige enzymer, som findes i biernes spyt, omdannes nektaren til honning. I nektaren findes sukkeret i form af rørsukker, som i honningen er blevet omdannet til invertsukker, der her er en blanding af lige dele druesukker og frugtsukker.

Hvorfor honning?

Honning er et rent naturprodukt. Bierne indsamler nektar fra blomsterne, suger den op i honningmaven, sætter enzymer til nektaren, der medvirker til at sukkeret spaltes til frugtsukker og druesukker, og lagrer honningen i vokstavlerne. Biavleren slynger eller presser honning ud af vokstavlerne, sier, rører og tapper den på glas. Han fjerner ikke noget fra honningen, og han blander ikke noget i sin honning.

Honning er en god erstatning for sukker. Honnings sødme er meget højere end sukkers sødme. Det betyder at man kan bruge væsentligt mindre sukkerstof, hvis man søder sit bagværk eller mad med honning, og spare på kalorierne. Honning er heller ikke så skadelig som sukker for diabetiker. Ifølge nogle forskere, var årsforbruget af honning i 18 hundred tallet i europæiske lande med honningtradition op på 19 kilo, imens årsforbrug af sukker kun . I dag bruger man cirka 30- sukker årligt og kun 0,5–1 kg honning.

Honning er fra gamle dage blevet brugt som naturmedicin. Den positive effekt af honning især ved forkølelse (ondt i halsen, hoste) er velkendt. Som husråd er honning også værdsat ved feber, søvnløshed, træthed. I Frankrig har man fået overraskende gode resultater med honning til sårbehandling, specielt ved alvorlige brandsår. Der findes talrige undersøgelser af behandling af hud, nervesystem, hjerte, fordøjelsessystem og nyrer.

Honning smager. Honning indeholder ikke kun forskellige sukkerarter, men også vitaminer, mineraler, enzymer og pollen. Honnings naturlige smagsstoffer stammer fra blomsterne, derfor er honning forskellig alt efter hvilke blomster, bierne har hentet nektaren i. Variationer af smagen er uendelige.

Hvorfor dansk honning?

Udenlandsk honning er som regel billigere. Hvorfor betaler mange danskere ekstra for dansk honning?

Dansk honning er en mærkevare af den højeste kvalitet. Miljøministeriets bekendtgørelse om honning, angiver de egenskaber, honning skal have, f.eks., minimalt sukkerindhold, maksimalt vandindhold osv.  Bekendtgørelsen kræver også, at honning ikke må have fremmed smag eller lugt, være begyndt at gære eller have været udsat for så stærk opvarmning, at dens naturlige enzymer er ødelagte eller betydeligt svækkede. Der må heller ikke være tilsat kunsthonning eller sukker til honningen. Ligesom andre levnedsmidler, kontrolleres dansk honning ved stikprøver. Undersøgelsen kan f.eks. vise, om honningen er blandet med udenlandsk honning, og om den har været opvarmet.  

Dansk honning er hygiejnisk, fri for rester af antibiotika, lægemidler og GMO. Mens man i de fleste andre lande satsede på anvendelse af antibiotika og acaricider til bekæmpelsen af sygdomme og skadegørere, så satsede danske biavlere på anvendelse af biologiske metoder og økologiske midler (organiske syre), der findes naturligt i honningen. Dansk honning og voks er rene produkter sammenlignet med situationen i de lande, som har satset på pesticider og antibiotika. Danmarks Biavlerforening gennemfører årlige kontrolopkøb af dansk honning. Prøverne analyseres på speciallaboratorium for kvalitets parametre, oprindelse og nogle år for rester af bekæmpelsesmidler og plantebeskyttelsesmidler. Der er ikke fundet rester af bekæmpelsesmidler i dansk honning.  

Vi kan importere honning, men vi kan ikke importere bestøvning. Bierne står for bestøvning af 75 % af de vilde blomsterplanter. Bierne spreder blomsterstøv (pollen) fra blomst til blomst. Uden biernes hjælp ville mange blomster ikke kunne sætte frø og danne frugt. Bibestøvning af vilde planter medvirker til øget frø- og bærproduktion i naturen til gavn for fugle (drosselfugle, silkehaler, fasaner, agerhøns og mange sangfugle, som er specielt afhængige af bær i vinterperioden) og vildt (ræv og grævling udnytter vilde bær). Når man køber dansk honning, støtter man samtidig danske biavler og gavner man dan danske natur og miljøet. Jo flere bier er der i Danmark, jo bedre for naturen!

Honningbierne har stor betydning for dansk landsbrug. Der kan høstes betydelige merudbytter for bibestøvning: 10-60 % for jordbær, hindbær, over 100 % for rødkløver, æbler, solbær, drueagurker. Værdien af den bestøvning, som bierne udfører, er langt højere end værdien af den honning som produceres. Værdien af honningproduktionen udgør ca. 60 millioner kr. årligt, men ifølge beregninger fra Danmarks Jordbrugsforskning andrager værdien alene i landbruget og i frugt- og bæravlen omkring 1 milliard kroner årlig. 

Hvorfor honning direkte fra biavlen?

Hvordan læser man honningetiketten? Hvorfor smager honning direkte fra biavlen så godt?

Når man køber dansk honning, er det en god ide at lægge mærke til om der står ’AVLET I EGEN BIGÅRD’ eller ’DIREKTE FRA BIAVLEREN’ på etiketten. Hvis ikke, betyder det normalt at honningen kommer fra store honningproducenter / honningcentraler, som køber ofte allerede groskrystalliserede honning fra biavler i stor emballage ( spande) for senere at smelte og behandle den.

Honning fra store honningproducenter / honningcentraler mister en del af sin identitet. Man kan få meget mere smagsvariation hvis man i stedet for køber honning fra små biavlere. De fleste af de små biavler fortrækker også at behandle, røre og sætte honning på glas straks efter slyngningen, som menes at give den bedste og mest skånsomme behandlede honning.

Danmarks Biavlerforenings etiketter er det sikre bevis på et sundt, dansk naturprodukt - fremstillet under kontrol med årlige stikprøver og analyser på anerkendte laboratorier.

Den højeste kvalitet kendes på lågetiketten "Dansk honning - direkte fra biavleren".

Etiketten „Dansk honning - direkte fra biavleren" er en låg-etiket som Danmarks Biavlerforening står inde for.

For at kunne anvende denne etiket erklærer biavlen at:

- Honningen kommer fra egen bigård

- Der er ikke brugt pesticider eller lægemidler til behandling af bifamilierne.

- Honningen er blevet slynget straks efter at den er taget fra bierne og kun siet, skummet for urenheder og røret inden tapning

- Honningen er ikke på noget tidspunkt under behandlingsprocessen udsat for temperaturer over .

Springbalsamin bestøves her af en humlebi, hvis snabel passer ind i denne blomst. Den korttungede jordhumle kan i visse tilfælde optræde som nektarrøver ved at bide hul på den nederste del af kløverblomstens kronrør, hvorved blomsten ikke bliver bestøvet.

Nektaren udskilles i blomsternes nek­tarier, honninggemmer, der kan være dannet af forskellige organer. Hos læ­beblomstrede er de ringformede og sidder omkring frugtknudens grund; de kan også findes i små fordybninger ved grunden af kronbladene som hos smørblomst. Skærm blomsterne har en opsvulmet griffel, der kaldes griffelpu­den, og i atter andre tilfælde dannes nektarierne i en spore. Men alle tjener samme formål: at lokke forskellige insekter til blomsterne og opnå bestøv­ning.

I særlige tilfælde kan de enkelte blom­ster desuden være udrustet på en yderst raffineret måde i konkurrencen om de små insekter. Den danske flora har beriget os med en værdig repræsen­tant, idet flueblomst, der tilhører gøge­urtfamilien, har blomster, der ligner en bestemt hvepsearts hunner og tillige dufter som disse. Blomstringen finder yderligere sted på et tidspunkt, hvor kun de hanlige hvepse er udklækket, og disse opsøger de »falske hunner« for at parre sig med dem. På denne måde bliver blomsterne bestøvet. Mange andre insekter end bier, humlebier og hvepse søger nektar i blomster­ne og deltager dermed i forplant­ningens mekanik. Som regel er blom­sterne særlig farverige, eller de duf­ter kraftigt for at virke tillokkende; men desuden findes der en vis speciali­sering, idet nektarierne er placeret forskelligt, så at både kort- og lang­snablede insekter kan deltage i bestøv­ningsarbejdet, til fælles gavn. Blom­sterfluer af mange slags ses almindeligt i de skærmblomstredes kroner, hvor nektaren ligger ret frit, mens kløver og torskemund, hvis nektar er skjult i et kronrør eller en spore, besøges af humlebier og honningbier m.fl. Her­udover deltager både dagsommerfugle og natsværmere i bestøvningsarbejdet som repræsentanter for de langsnable­de; de besøger f.eks. klinte og kapri­fol.

Hos passionsblomsten udvikles nektarier også på bladstilkene.

På visse plantearter udvikles nektar fra særlige nektarier på blade eller blad­stilke, bl.a. hos passionsblomsten. Forbløffende er det, at nektaren hos en del plantearter er giftig for honning­bierne. Det gælder bl.a. nektar hos Rhododendron ponticum og Tilia neg­lecta.