Logo

Bladbiller - Chrysomelidae

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bladbiller - Chrysomelidae

Billede: Liljebiller under parring.

 

Bladbillerne er ret små, som regel hvælvede biller med trådformede an­tenner (følehorn) og livlige metalskin­nende farver. Larverne har veludvikle­de lemmer, hård hovedkapsel og ofte en opsvulmet bagkrop. Hos næsten alle arter lever både larve og voksen bille på og af blade, men kun få arter betragtes som alvorlige skadedyr, fx coloradobillen.

 

I prydhaven træffes om foråret på lilje (Lilium) og kejserkrone (Fritillaria)

den smukke, lakrøde liljebille (Lilioce­ris lilii), som gnaver i bladene. Som regel vil en indsamling af billerne om foråret være tilstrækkelig bekæmpelse. Flere arter bladbiller trives på pil og poppel; især ser man tit den 4-5 mm lange, mørkeblå, kønt metalskinnende Phyllodecta vulgatissima. De sorte lar­ver af denne kan optræde i meget stort antal og kan skelettere store dele af bladene. På større træer er skaden ikke betydelig, mens det kan tilrådes at indsamle biller og larver på unge træer.

 

Liljebillens lidt ulækkert udseende larver gnaver store huller i liljebladene.

 

I køkkenhaven ses på asparges et par 5-6 mm lange arter af aspargesbiller (Crioceris), enten gul-sorte eller gul­rød-sorte. I lighed med de voksne biller gnaver de grå larver i løbet af sommeren på skuddene, der får lyse striber. Betydelige skader er sjældne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 10.550 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her