Gedehamse - hvepse

Gedehamse hører sammen med bier og myrer til stilkhvepsene; men de kaldes almindeligvis blot hvepse. Gedehamse adskilles fra bierne ved deres manglende behåring, de klare gule og sorte farver og på, at de to par vinger i hvilestillingen foldes på langs ned ad ryggen.

Her i landet findes et antal enlige gedehamse-arter, men vore almindeligste arter lever som sociale insekter, dvs. i større samfund. Hos de enlige gedehamse, der ikke grundlægger kolonier, bygger hunnen en form for rede, hvori hun først fylder forråd, f.eks. lammede sommerfuglelarver, og derefter placerer et æg. Larven kan da gennemføre sin udvikling til voksent individ ved at leve af dette forråd, og de voksne gedehamse har oftest intet at gøre med afkommet, efter at ægget er placeret i reden og reden lukket til. I modsætning hertil er opfostringen af afkommet hovedsagen hos de sociale gedehamse. De store samfund med mange tusind individer opbygges fra grunden hvert år, idet kun et ret begrænset antal befrugtede hunner, dronninger, overvintrer. Om foråret påbegynder den enkelte dronning en rede, enten under jorden, f.eks. i et forladt musehul, eller over jorden, hængende fra en gren eller i hjørnet af et udhus. Heri lægger hun æg og opfodrer det første hold larver, der som færdigudviklede arbejdere snart overtager arbejdet med redebygning og fodring af afkommet, så at dronningen kan hellige sig æglægningen. Boet bygges af et papiragtigt materiale, som gedehamsen fremstiller ved med kindbakkerne at skrabe træ af gærder og stubbe, tygge det og blande det med spyt. Æg og larver ligger i sekskantede celler, der er samlet i plader. Disse plader, der sidder som vandrette etager i boet, er yderst omgivet af flere lag tyndt, isolerende papirmateriale, så at boet set udefra er næsten kugleformet. Sidst på sommeren går æglægningen i stå, og der klækkes et antal hanner og nye dronninger. Fodring af larverne kræver nu mindre energi af de mange arbejdere, og det er da også kun i denne periode, de har tid til at opsøge de søde sager, som ikke kan bruges til larvefoder, f.eks. modne blommer eller kirsebær og marmelade, og derved gøre sig uheldigt bemærket af menigmand. At alle de mange tusind gedehamse i sommerens løb er opfodret med insekter og insektlarver, heriblandt mange af havens skadedyr, er vigtigt at huske, hvis man overvejer, om det er rimeligt at fjerne et gedehamsebo fra haven. Mener man, at det er nødvendigt, gøres det lettest ved om aftenen at lukke boets indgang med en prop, sætte en plasticpose op omkring det og brænde det.

Vore almindeligste gedehamse er arter af slægten Vespa: den 10-19 mm lange almindelige gedehams og den 22-38 mm lange store gedehams, der er lidt mere rødlig og hvis stik er meget smertefuldt og farligt for småbørn.