Killer slug (Engelsk) - Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl, Spansk Skovsnegl, Dræbersnegl og de latinske navne Arion lusitanicus og Arion vulgaris. Tilnavnet dræbersneglen har den sikkert fået dels på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk. Sneglene vil dog normalt kun spise artsfæller, hvis disse er svækkede eller døde.
Vidste du…?
At dumpning af haveaffald i naturen er med til at sprede dræbersneglen til naturområderne, hvor konsekvenserne kan være store for plante- og dyreliv. Plantebytning og udveksling af træ er ligeledes med til at sprede sneglen til nye haver eller områder, som ellers ikke var plaget.
Beskyttelse og regulering
Dræbersnegl anses for at være en invasiv art som ønskes bekæmpet eller holdt nede for at værne om den biologiske mangfoldighed. Bekæmpelse kan foretages hele året, den kræver dog vedholdenhed og en ihærdig indsats. Lokalt kan bestanden holdes nede, men det anses ikke for muligt, at arten totalt kan udryddes i Danmark.
Hvorfor uønsket
Problemet med dræbersnegle er todelt. Mange haveejere rundt om i landet har stiftet bekendtskab med det ene problem – at masseforekomster af dræbersnegle kan rasere både køkkenhave og prydplanter fuldstændig. Det andet problem er, at de også har potentiale til at forrykke balancen i vore økosystemer blandt andet ved at fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl (Arion ater).
Status for bekæmpelse
Arten er udbredt og et stort problem for mange. Bekæmpelse foretages af den enkelte haveejer, grundejerforeninger o. lign.
Udbredelse
Dræbersneglen menes at stamme oprindelig fra Sydfrankrig og den Iberiske Halvø. I disse områder udgør den ikke noget problem, da det varme og tørre klima sandsynligvis holder arten i skak, ligesom forekomsten af naturlige fjender muligvis kan have betydning for at holde antallet af snegle nede. Dræbersneglen er indslæbt til forskellige europæiske lande via jord- og plantemateriale, som ”blind passager”, siddende på træstammer o. lign. Den blev første gang observeret i Sverige i 1975, men helt frem til 1987 var antallet af nye fund forholdsvis lavt. Fra 1987 og frem skete der derimod en eksplosiv forøgelse af nye fundsteder. I Norge ses dræbersneglen første gang i 1988, men masseforekomster rapporteres først fra 1995. Det samme billede ses i Danmark, hvor de første fund er fra 1991, men masseforekomster optræder først i 1997 på Bornholm og i Sønderjylland. Disse tidsforskydelser, mellem de første fund og observationer af masseforekomster, kan skyldes, at der i den mellemliggende tid er sket en spredning inden for landenes grænser f.eks. ved handel med planter mellem planteskoler, ved plantebytning mellem haveejere eller ved anden transport af jord og planter rundt i landet. Dræbersneglen findes i næsten hele landet. Udbredelsen er ofte meget lokal, dvs. en bydel kan være plaget mens den anden ikke er.
Dræbersnegl har ligesom andre arter af skovsnegle ikke noget hus, og bliver derfor i mange sammenhænge refereret til som en nøgensnegl. Dette er dog taksonomisk ukorrekt, da underordenen nøgensnegle (Nudibranchia) kun omfatter marine snegle.
Dræbersnegl udviser stor farvevariation, fra orange til mørkebrun - næsten sort, mest typisk er dog brunrøde nuancer. Der er desuden fundet hvide og delvis hvide eksemplarer (albino og partiel albino) i Danmark. Den store farvevariation gør, at dræbersnegle let kan forveksles med enten rød skovsnegl (Arion rufus) eller brune former af den hjemmehørende sorte skovsnegl (Arion ater). Rød skovsnegl beskrives dog ofte som mere klar rød (se forvekslingsmuligheder).
Helt unge individer af dræbersnegl er ofte lyse med mørke bånd ned langs siden samt et smalt orange felt oven over disse. Sådanne mørke bånd findes dog også hos helt unge individer af både rød og sort skovsnegl, men hos disse arter forsvinder de tidligt, idet de dækkes af andet pigment.
De fuldt udvoksede, kønsmodne dræbersnegle er ca. 7-15 cm lange. Der er igen stort overlap med de nært beslægtede røde og sorte skovsnegle, idet disse henholdsvis når størrelser på 10-20 cm og 8-18 cm. Når æggene klækkes er snegleungerne ca. 1 cm store. Ser man på et område vil man ofte finde snegle i forskellig alder, og dermed også snegle i alle størrelser.
Andre kendetegn der kan fremhæves er, at fodbræmmen typisk er orangebrun med tydelig mørk tværstribning, så det ser ud som om, sålen er syet fast til kroppen med kastesting. Både den sorte og røde skovsnegl har dog også denne tværstribning, men dog knap så tydelig, og hos røde skovsnegle er den mindre regelmæssig.
Æg
Æg af dræbersnegle er oftest runde eller ovale (ca. 4 mm i diameter). Æggene klækkes mælkehvide eller med en orangefarvet overflade – ældre æg er ofte gullige.
Forvekslingsmuligheder
Der er, som det fremgår af ovenstående, stor sandsynlighed for at forveksle dræbersnegl (Arion lusitanicus), rød skovsnegl (Arion rufus) og sort skovsnegl (Arion ater) med hinanden, og en sikker artsbestemmelse kræver en undersøgelse af kønsorganernes anatomi. Har man imidlertid store forekomster af snegle i sin have er det dog mest sandsynligt, at der er tale om dræbersnegle. Dette er måske det mest karakteristiske træk for arten på vore breddegrader, i forhold til rød og sort skovsnegl, der ikke forekommer i samme tætheder.
Oversigt over nogle typiske ydre karakteristika hos dræbersnegl, sort og rød skovsnegl, idet man dog skal være opmærksom på, at der kan være variationer uden for de her angivne.
|
Dræbersnegl |
Sort |
Rød |
Størrelse |
7-15 cm |
8-18 cm |
10-20 cm |
Farve |
Fra orange over rødbrun til næsten sort samt albino |
Mørk brun til sort samt albino og partiel albino |
Gulrød over teglrød til brunrød. Typisk klar i farven |
Fodbræmmens farve |
Orange/oangebrun |
Samme farve som kroppen. Hos umodne dog til tider lys |
Rød |
Striber på fodbræmme |
Tydelig regelmæssig tværstribning |
Regelmæssig tværstribning |
Mindre regelmæssig tværstribning |
Sålens farve |
Lys til grå |
Grå til gråsort |
Lys rød/orange |
Rygslimens farve (test med et stykke hvidt papir) |
Klar (evt. gullig hvis der trykkes hårdt |
Klar |
Gul/orange |
Levevis er et meget omfattende begreb og vi har derfor valgt at lave en opdeling i tre underemner. Den første kategori handler om sneglens økologiske rolle: hvordan indgår sneglen i økosystemet og hvilken betydning har den i det. Den anden kategori, ”Levevilkår” beskæftiger sig med sneglens levesteder, naturlige fjender, fødevalg og dens lidt særprægede måde at spise på. Den sidste kategori omhandler sneglens livscyklus og reproduktion. Her kan du bl.a. finde noget om, hvad der sker med sneglene om vinteren og hvor mange unger de får. Du finder alle tre kategorier under Biologi.
--