Lille kålsommerfugl (øverst) og stor kålsommerfugl (nederst) hører til havens hyppigste gæster. Larven, »kålormen« (nederst t.h.), kan angribe såvel kålsorter som visse prydplanter; puppen (t.h.) sidder vinteren over fastspundet til stolper, vægge o.lign.
Kålsommerfuglene er nok de bedst kendte skadedyr i køkkenhaven i skikkelse af gnavende »kålorme«. Af de to vigtigste arter kålsommerfugle, lille kålsommerfugl (Pieris rapae) og stor kålsommerfugl (Pieris brassicae), er det den store, der hyppigst træffes i større mængder. De smukke voksne sommerfugle har store, hvide vinger med enkelte sorte pletter. De ses allerede i maj efter at have overvintret som pupper på træstammer eller andre lodrette flader. Hunnerne lægger de gule, kegleformede æg i hobe på bladundersider, fortrinsvis af vilde planter, beslægtede med kål. Efter et par uger klækkes larverne; men da de forbliver på de vilde planter indtil forpupningen midt på sommeren, lægger man sjældent mærke til dem. Derimod kan 2. generation af larver, som fremkommer af æggene i juli-august, i visse år gøre stor skade, særlig på de forskellige slags kål, men også på de prydplanter, der ligesom kål indeholder sennepsolier, bl.a. nasturtier og gyldenlak. Larverne af stor kålsommerfugl er 3,5- 4,5 cm lange, gulgrønne med sorte striber og pletter af forskellig størrelse, mens lille kålsommerfugls larver er ensfarvet fløjlsgrønne.
Skaden kan variere fra spredte gnav i blade og hoveder til en næsten fuldstændig afgnavning af bladkødet, så kun bladstilkene står tilbage. Som regel vil det være overkommeligt at indsamle larverne, dels fordi de er lette at opdage, dels fordi tilstedeværelsen af de voksne sommerfugle og de iøjnefaldende gule æg på bladundersiderne på forhånd giver en ide om risikoen for et alvorligt angreb. Ved at holde øje med klækningen af de unge larver kan man således få dem fjernet, før de når at gøre skade.
Til alt held gør naturlige fjender et stort indhug i havens kålorme. Vigtige
er især snyltehvepse af slægten Apanteles, som kan placere flere hundrede æg i kålormen, der dør, når hvepselarverne klækkes og æder den op indefra. Op til 95% af en kålormebestand kan således gå til på grund af disse snyltere, der især hærger store og tætte populationer. Også svampesygdomme har ideelle levevilkår i de år, hvor larverne optræder i stort tal, og er således med til at afværge de alvorligste angreb på køkkenurter og prydplanter.