Mider - Acari

Miderne er spindlere, men forveks­les tit med insekter. De voksne mider er udstyret med 4 par ben og har aldrig vinger, hvilket gør det muligt at adskil­le dem. fra insekterne, som har tre par ben og næsten altid vinger. Af de mange midearter er nogle få af direkte betydning for havedyrkeren, enten ved at gøre skade på planter eller ved at holde andre skadedyr nede.

Væksthusspindemide:

I væksthusene, vinterhaver og på potteplanter kan væksthusspindemiden (Tetranychus ur­ticae) være en besværlig gæst. Æggene er rubinrøde, og den voksne mide er gulgrøn med et par mørkere pletter på bagkroppen. Den kan netop ses med det blotte øje. Sugningen på bladene giver disse et gulligt, spættet udseende, og ved stærkere angreb bliver det spind, der har givet arten navnet »rødt spind«, meget iøjnefaldende. Spinde­miden trives bedst i varme, tørre omgi­velser og kan derfor hæmmes i sin opformering ved hyppige overbrusnin­ger af planterne. I agurkegartnerierne holdes væksthusspindemiden nede ved hjælp af en rovmide, som sættes ud på de angrebne planter.

Løgmide:

I den udendørs prydhave træffes kun få midearter. Løgmiden findes i sårede eller syge blomsterløg, hvor den omdanner vævet til en brun­lig, savsmuldagtig masse. Ved lægning af løg bør sådanne løg frasorteres og brændes.

Frugttræspindemide:

I nyttehaven er det især frugttræer og -buske, der er værter for mider. På æble og i mindre grad på de andre frugttræer lever frugt­træspindemiden (Panonychus ulmi). Efterser man træet grundigt om vinte­ren, kan man få en god fornemmelse af risikoen for et mideangreb. De højrø­de vinteræg skal søges i grenkløfter, omkring knopperne og andre steder, hvor barken er ru. Visse steder kan æggene ligge så tæt, at hele grendelen får et rødligt skær; men som regel vil en svag lup være til stor hjælp ved eftersynet. Kraftige mideangreb viser sig ved gule, senere bronzefarvede bla­de, der fældes tidligt. Som regel holdes frugttræspindemiden nede af sine na­turlige fjender, bl.a. rovtæger og rov­mider, og i privathaver vil der kun opstå problemer, hvis man ved kemisk bekæmpelse af andre skadedyr eller sygdomme har slået de fleste af nytte­dyrene ihjel.

Solbærmide og hasselmide:

På ribs-, solbær- og hasselbuske kan til tider ses runde, opsvulmede knopper, der ikke springer ud om foråret. Knopperne indeholder mange tusinde mikroskopi­ske solbær- eller hasselknopgalmider, som i løbet af sommeren spreder sig til sunde knopper. Hvis kun en mindre del af busken har opsvulmede knop­per, afskæres de angrebne dele og brændes, mens buske med omfattende angreb udskiftes.

Jordbærmide:

Jordbærmidernes sug­ning på de unge blade af jordbærplan­ter medfører, at planterne bliver lave med gullige, misdannede blade og dår­lig blomster- og frugtdannelse. Plan­terne fra et angrebet jordbærstykke bør graves op, brændes og erstattes med sunde planter. Udløbere fra an­grebne planter må ikke benyttes til nyplantning, da miderne overføres på skudspidserne af udløberne.