Vandrotte eller mosegris kan volde uhyre skade i haver, parker og frugtplantager. Den er svær at udrydde. Vandrotten eller mosegrisen er, trods sine danske navne, vor største studsmus, på længde med en mellemstor brun rotte og af en vægt på 250-300 g. Den kan være et kostbart skadedyr i frugtplantager og en højst generende gæst i haven, idet dens føde ganske vist især består af grønne plantedele, men vinterføden tillige af blomsterløg, kartofler, nødder og rødder, især af frugttræer.
Dyret graver et system af gange, ofte mange m langt og i dybder helt ned til 1 m; fra de øverste gange udsendes en række muldskud, der ligner muldvarpens, men er mindre regelmæssige; de pynter ikke i græsplænen eller bedene. Da vandrotten ikke sover vintersøvn, oplagre r den i løbet af sensommeren og efteråret store depoter af føde til vinterbrug; man har fundet op til 35 liter kartofler i et enkelt depot. Sådanne depoter anlægges ofte i kompostbunker, der er lune og velegnede som vinterbolig. Dersom vandrotten af en eller anden grund ikke får brugt depotet - den lever kun undtagelsesvis i 2 år - kan man opleve det særsyn, at oplagrede løg og lignende om foråret spirer frem som en tæt klump planter i dyngen.
Bekæmpelse: I betragtning af sin grådighed, sin store formeringsevne - et par får i gennemsnit 20 unger om året og sin smag for havens afgrøder og træernes bark og rødder, ikke mindst coxorange træernes, er vandrotten et dyr, der absolut må bekæmpes i have og plantage. Rottemidler er ikke velegnede, og det eneste godkendte giftmiddel er i dag crimidinbehandlet majs, der nedlægges en spiseskefuld (= ca. 5 g) ad gangen i hvert benyttet hul. Majsene skal altid anbringes så dybt som muligt, for at vandrotten ikke skal skubbe kornene op på jordoverfladen, hvor giften kan være til fare for andre dyr; derfor må hullet heller ikke lukkes til efter giftlægningen.
Muldvarpesakse kan anvendes; men de skal være af kraftig type; ellers kan de ikke dræbe vandrotten effektivt og hurtigt. En mere »sportslig«, men samtidig noget risikabel metode er at grave hul på vandrottens gangsystem, afvente, at den, i reglen kort efter, kommer op på jorden for at besigtige skadens omfang, og så skyde den med salonriffel. Det kræver dog både sikre øjne og en meget sikker hånd.