Der findes en række forskellige Asparagus-arter, der anvendes som indendørs planter, hvad enten det drejer sig om potteplanter til vindueskarm og vinterhave eller til brug som »snitgrønt« i buketter m.m. De fleste Asparagus-arter stammer fra Sydafrika, og det er særlig arterne Asparagus setaceus og Asparagus densiflorus, der anvendes herhjemme. Planternes rodnet består af ammerødder , som gør det muligt at oplagre næring til brug under tørkeperioder og under vanskelige vækstforhold. Skuddene er grønne, ofte besat med torne, og forsynet med mange »nåle«, kladodier, der er stængeldannelser med blades funktion. De rigtige blade er skælagtige og sidder ved grunden af forgreningerne og kladodierne. Blomsterne er hvide og fremkommer i sommer- og efterårsmånederne.
Asparagus er en yndet stueplante, men bruges også som »snitgrønt« i buketter.
Arter og sorter: Slørasparges (Asparagus setaceus) har i en del år domineret markedet for snitgrønt, og der har været en stor eksport af danske Asparagus, især til Tyskland.
Der findes en række forskellige typer:
'Pyramidalis', der er en opret, cypreslignende form, 'Compactus', en type, der er velegnet til pottekultur på grund af sin tætte, lave vækst, og 'Cupressoides', der er opret med små kladodier og tæt, cypreslignende vækst.
Hængeasparges (Asparagus densiflorus) har hængende, slyngende skud.
Den mest anvendte type hedder 'Sprengeri'.
Asparagus falcatus har store kladodier. Planten er velegnet til både potte- og snitbrug.
Asparagus asparagoides har meget lange skud, hvorfor den er meget anvendt til f.eks. kistepynt. Ved opbinding er det en udmærket potteplante.
Pasning: Asparagus kræver ret kraftig udtørring mellem vandingerne, så en luftig og veldrænet jord er nødvendig. Der kan anvendes en grov jordblanding. Der tilføres regelmæssigt næring. Slørasparges er en varmekrævende plante, hvis minimumstemperatur for vækst ligger på 15°C, men den kan overleve helt ned til 5°C, hvis blot jorden er tør. Om sommeren bør dagtemperaturen ikke ligge over 30°C og nattemperaturen ikke over 20°C. Hængeasparges er noget mindre varmekrævende. Planterne stilles lyst, men tåler ikke direkte sol.
Formering: Asparagus formeres bedst ved såning af frø i perioden fra januar til marts, når frøet netop er modnet. Jo ældre frøet er, jo dårligere spirer det. Der sås i en let og porøs jordblanding. Frøet skal holdes fugtigt under spiringen, hvorfor der lægges et dække af papir, glas eller plast over frøkasserne. Den bedste spirings-temperatur er 28-30°C, mens den bedste temperatur til
de fremspirede planter er 25°C. Når planterne er kommet frem, vandes regelmæssigt med en svag næringsopløsning. Derefter sænkes temperaturen til ca. 20°C.
Sygdomme og skadedyr: Hvis Asparagus begynder at tabe »bladene«, kladodierne, kan det bl.a. skyldes lysmangel. Af skadedyr skal især nævnes risikoen for angreb af spindemider (Tetranychus althaeae), der begunstiges af den ret høje temperatur. Ved angreb af spindemider gulfarves kladodierne, hvorefter de falder af. Ved kraftige angreb spindes skuddene sammen.
Herudover kan forekomme angreb af bladlus, særlig i de yngste skud, og angreb af thrips. Angreb af thrips er værst sent på sommeren og om efteråret. Det giver et sølvagtigt skær og forkorkninger på planterne. Bekæmpelse af skadedyrene kan forsøges med midler, der indeholder tetradifon. Det kan være vanskeligt at finde egnede bekæmpelsesmidler til brug i Asparagus, fordi planterne let beskadiges af de kemiske midler.
--