Birkefigen blev opdaget i Indien i det 18. årh. og blev bragt til Europa af englænderne. Den har små blanke, tilspidsede, stedsegrønne blade og noget nedhængende grene. I stue kan den blive op til et par m høj, i vinterhave og drivhus 6-8 m.
Birkefigen (Ficus benjamina) er en meget taknemmelig stueplante, der ikke kræver meget lys.
Pasning: Birkefigen kræver temmelig megen varme, dvs. temperaturen bør ligge på ca. 17°C om vinteren. Om sommeren må den beskyttes mod direkte sol, men den tåler temperaturer op til 27-30°C. Der må ikke tilføres vand, mens jorden stadig er våd. Ved høj temperatur og lav luftfugtighed er det godt at oversprøjte planterne for at undgå, at bladene tørrer ud. I den lyse tid tilføres regelmæssigt næring. Ompotning sker bedst om foråret, men det er kun nødvendigt at potte om, når rødderne stikker ud af pottehullet eller væksten er gået i stå. Den bedste pottejord til birkefigen er en blanding med ret stort indhold af ler. Den trives således glimrende i almindelig enhedsjord. Meget store planter pottes ikke om; kun fornys det øverste jordlag. Birkefigen hører i øvrigt til vore mest taknemmelige stueplanter og trives i selv lysfattige rum.
Formering: Birkefigen formeres ved hjælp af top- eller sideskudsstiklinger. Stikningen lykkes bedst om foråret. Der stikkes i en tørvejord, hvori der er blandet meget sand. Efter stikningen dækkes med plastic, og stikkekassen
anbringes et varmt sted, fx over en radiator.
Skadedyr: Birkefigen angribes ofte af spindemider, der er meget vanskelige at bekæmpe, fordi spindet på undersiden af bladene beskytter mod de kemiske sprøjtemidler. Angreb af spindemider giver ofte gule eller brune pletter, og bekæmpelse må forsøges ved hjælp af et insektmiddel.