Cymbidium - Cymbidium

Cymbidium stammer fra Asien og Australien. Navnet er afledt af det græske ord kymbe = båd og hentyder til, at læben minder om en båd. I naturen vokser Cymbidium enten som jordorkide eller som epifyt, dvs. den vokser på andre planter uden at tage næring fra dem. Cymbidium har kry­bende rodstok og ægformede pseudo­bulber, dvs. overjordiske stængelfor­længelser fyldt med svampet oplagsnæ­ringsvæv. Blomsterstænglen er opret, buet eller nedhængende og kan bære fra en til flere blomster.

Cymbidium 'Gareth' er en minicymbidium

Cymbidium lowianum er en af de hyppigst anvendte Cymbidium-arter i forædlingsarbejdet.

Cymbidium er meget holdbar som snitblomst.

Arter: Der er foretaget et stort foræd­lingsarbejde med Cymbidium, som har resulteret i en række hybrider, hvis blomsterpragt og holdbarhed har gjort den til den vel nok hyppigst dyrkede orkide herhjemme, erhvervsmæssigt set. Der findes en række stor- og småblomstrede hybrider; siden 1960 er fremkommet en række såkaldt tredje­generations krydsninger, hvis blomster er middelstore. Deres vækst er mindre kraftig end hos de storblomstrede ty­per. Cymbidium's blomster er meget holdbare, også som afskårne.

Cymbidium eburneum er en svagtvok­sende bjergorkide. Den har 1-3 store, vellugtende, hvide blomster pr. stilk. Blomsterne kommer i maj-juni. Ved krydsninger med andre arter er der udviklet sorter med store, hvide blom­ster.

Cymbidium erythrostylum har store hvide, rødligt plettede blomster med stribet læbe. Blomsterne udvikles i oktober-november. Ved krydsning med andre arter er der opstået sorter med lige så tidlig blomstring som ho­vedartens.

Cymbidium inslgne har en kompakt vækst og korte blade. Der udvikles 12-25 blomster, 7-10 cm i diameter, pr. blomsterstilk. Blomsterne, der va­rierer fra hvide til lilla-rosa, udvikles i marts-maj. Den kompakte vækst over­føres ved krydsning til hybriderne. Den er velegnet til afskæring.

Cymbidium lowianum har grøn-gul-­brunlige blomster, og der kan være op til 35 pr. blomsterstilk. Det er den mest holdbare art; blomsterne holder 8-9 uger. Blomstringen falder i febru­ar-maj. Denne art er en af de hyppigst anvendte ved krydsninger, og den er lettest at dyrke i et køligt drivhus.

Kultur: Cymbidium stammer fra man­ge forskellige egne af Asien, Indonesi­en og Australien, men de mange krydsninger kan dyrkes under nogen­lunde samme betingelser. Cymbidium kræver meget lys og luft. Fra begyndel­sen af juni kan planterne sættes uden­dørs, hvorefter de kan klare sig ude til begyndelsen af september. Står plan­terne inde, kræver de meget lys; på meget varme dage kan man sænke temperaturen ved at overbruse plan­ten. Om foråret og sommeren udluftes der hele døgnet, mens der om vinteren og efteråret kun udluftes i godt vejr. Om sommeren holdes temperaturen på 10-12°C om natten og ikke over 30°C om dagen. Om vinteren holdes nattemperaturen på 12-14°C og dag­temperaturen på 20°C. Planterne skal altid holdes fugtige, og de gødes, und­tagen i november-januar, regelmæs­sigt med en 2 promilles næringsstofop­løsning (2 g pr. liter vand). Som potte­jord anvendes en meget grov tørve­blanding; potning foretages i februar­-marts.

Orkidéjord skal være let og luftig, så overflødigt vand nemt kan løbe væk. Der skal ikke være meget »jord« i orkidéjorden, som fx kan bestå af 1/3 spagnum (tørvestrøelse), 1/3 grove kokosfibre eller bregnerødder og 1/3 bladjord. Kunststoffer som styromuld eller leca kan også bruges.

Formering: Ved at tage de bageste pseudobulber og plante dem i en me­get grov tørveblanding får man udvik­let en ny plante fra hvert bladfæste på bulben, når planten er tilstrækkelig stor. Hvis planterne formeres på denne måde, tager det ca. 3 år, før de blom­strer. Frøformering skal ske under ste­rile forhold og er vanskelig gen­nemførlig uden for specialvirksomhe­der. Endelig kan planterne formeres ved meristemkultur (se denne artikel).

Sygdomme og skadedyr: Cymbidium angribes især af spindemider, bladlus og skjoldlus, der bekæmpes ved skade­dyrsmidler. Der findes desuden en række virussygdomme i Cymbidium. Disse kan ikke bekæmpes i selve plan­ten, men erhvervsgartnere befrier planten for virussygdomme ved hjælp af meristemformering, hvortil der kun anvendes virusfri plantedele.