Cykas hører til gruppen af koglepalmer, der var almindelig i tidligere jordperioder, især i trias- og juratiden. I nutiden findes cykas i alle tropiske lande. Planterne ligner umiddelbart palmer, men er slet ikke i familie med dem. Det kan man se på den måde, på hvilken blomstringen finder sted, og ved, at unge blade udvikler sig på samme måde som hos bregner. Cykas har mellem sine løvblade mange bladagtige dele, som langs randen har et antal frøanlæg, mens hanblomsterne er samlet i en kogleagtig blomsterstand. Tidligere brugtes de meget holdbare cykas-blade ofte til binderi. Cykasplanterne er særbo, dvs. at der findes hanplanter og hunplanter . Bladene er stive, fjerdelte og mørkegrønne. En gang om året dannes en ny bladkrans. Gamle blade dør efter 3-5 år. Blomstringen er uregelmæssig; der kan godt gå to år eller mere imellem.
Arter:
Cycas cireinalis stammer fra Sri Lanka (Ceylon), Indonesien og Filippinerne. Den minder meget om Cycas revaluta, men bladene er bredere.
Cycas revaluta stammer fra Sydøstasien. Af marven fra denne art fremstilles sago. Stammen kan blive op til 3 m høj og bladene 50-200 cm lange.
Cycas rumphii stammer fra Polynesien, Malaysia og Ny Guinea, hvor stammen kan blive op til 8 m. Bladene bliver op til 200 cm lange og småbladene op til 20-30 cm.
Cycas revoluta stammer fra Sydøstasien og er den hyppigst dyrkede art.
Af marven fra Cycas revoluta fremstilles sago.
Pleje: Cykas gror bedst i en luftig, noget sandholdig jord ved en temperatur på 25°C. Den foretrækker nogen skygge og høj luftfugtighed; derfor er regelmæssig oversprøjtning på solrige dage nødvendig. Vand og næring gives regelmæssigt. Omplantning kan ske om foråret og sommeren, bedst umiddelbart før en ny bladkrans udvikles. Om vinteren må temperaturen ikke komme under 12-15°C, og planterne skal holdes tørt.
Formering: Som regel formeres cykas ved hjælp af frø, der sås umiddelbart efter modning. Der sås i en tørveblanding ved en temperatur på 25-30°C. Spiringen kan vare nogle måneder. Nogle arter, fx Cycas revaluta, kan også formeres vegetativt. Det sker ved hjælp af de udvækster, der dannes ved grunden af stammen.