Logo

Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning


Disse planter har været i kultur uhyre længe og viser Romerrigets udbredelse. Det var hjemvendende legionærer, som havde dem med fra troperne. Den blev opkaldt efter Antonius Musa, som var læge for Roms første kejser Octavius Augustus (62-14 f.Kr.). Bananslægten be­står af 40 arter fra forskellige tropiske egne. I naturen bliver nogle ar­ter store træer med enorme blade og med frugter som er vigtige føde-­emner. De mindre varieteter var højt værdsat i sidste halvdel af 19. år­hundrede, hvor de dyrkedes i tropehuse.


Musa er en ret tolerant plante, som tåler meget høje temperaturer, blot de både har fugtighed over og under jorden. Den klarer sig også ved normal stuevarme, bare ikke under 15°C. Men de op til 1 m lange og 30 cm brede blade er meget skøre. Man må ikke røre for meget ved dem, da de så vil revne langs sideribberne.


I stuen dyrkes kun en art i dag, Musa cavendishii. Den kom oprindeligt fra Kina i 1829. Dens frugt er spiselig og dyrkes i plantager på De Kana­riske Øer og i Florida. Denne miniatureart kan dyrkes i hus med tilstrækkelig adgang til lys. Den er også velegnet som væskekultur, men den må tiltrækkes i jord fremfor at formeres direkte i vand. Da frugten hos dværgbanan ikke indeholder frø, må denne varietet formeres ved aflæggere. For at planter skal kunne klare sig på egne rødder, må de være mindst 60 cm høje. De er temmelig dyre. Små, frøformerede bananplanter må være andre varieteter. Vælg planter med nyvækst og uden brune kanter på bladene, bladene må ikke være revnede. Vær forsigtig med transport.

 

Billede øverst: Musa cavendishii kan blive 2 m høj og kan sætte frugt.

  

Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

Alle bananarters blade er sarte og revner let.

 

Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

NMusa ensete »Rubra« kan frøformeres, men sætter sjældent frugt.

 

STØRRELSE: Op til 2 m. Bladene kan blive 1 m lange og 30 cm brede.

VÆKST: Hurtig, 60-100 cm om året.

BLOMSTRING: Juni og juli. Blomsterne er ret små. Store planter kan sætte bananer.

DUFT: Ingen.

LYS: De skal have masser aflys og tåler direkte sol, forudsat at der ikke ligger vand på bladene. Det vil give brune pletter.

TEMPERATUR: De kan dyrkes ved normal stuetemperatur, men må ikke komme under 15°C om vinteren.

VANDING: Vand jævnligt, om sommeren 2-3 gange om ugen. Om vinteren mindre, ca. hver 10. dag.

GØDNING: De må have næringsrig jord og flydende gødning hver 14. dag.

LUFTFUGTIGHED: Stil potten på våde sten og sprøjt bladene 1-2 gange om ugen.

I direkte sol må vandes forsigtigt og bladene rystes omhyggeligt.

RENGØRING: Ved sprøjtning eller varsom aftørring. Bladene er tynde og revner let. Brug ikke bladglans.

STUELUFT: De holder af frisk luft og klarer sig ikke ret godt i indelukket klima.

JORD: God, næringsrig pottejord, f.eks. nr. 3.

OMPOTNING: Om foråret. Når planten er blevet for stor, kan man nøjes med en topdressing.

BESKÆRING: Ikke nødvendig. Kun plantens nederste visne blade fjernes. Skud, der har båret frugt, dør.

FORMERING: M. cavendishii er gold og kan formeres ved sideskud, som tages fra moderplanten om foråret og pottes op ved høj temperatur, 20-25°C, og høj luftfugtighed. Nogle varieteter kan frøformeres om foråret ved 25-30°C. Frøet lægges i vand i 3 døgn før de sås.

LEVETID: 4-5 år. Har den båret frugt, vil den normalt visne, men vil forinden have sat 2-3 sideskud.

SELSKABSPLANTER: Med sine store, overhængende blade ser den bedst ud alene, undtagen hvis den står i en større vinterhave. Her vil alle andre tropiske planter klæde den.

LET / VANSKELIG: Med et minimum af pasning vil den kunne klare sig godt i stuen. Den er ikke vanskelig, men pladskrævende.

 

Luftfugtighed

Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

Banan tåler ret høj temperatur, men skal altid have høj luftfugtighed.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

Stil potten inden i en større, foret med våd spagnum, eller stil den på våde småsten. Potten må ikke nå vandet.

 

Rengøring


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

Tør støvet af bladene med en blød klud og vask med lunkent vand. Støt endelig bladet med den anden hånd, da det let revner. Brug aldrig bladglans.

 

Overbrusning


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

Sprøjt med vand 1·2 gange om ugen. I solen må der ikke stå vand på bladene.

Ryst det forsigtigt af

 

Topdressing


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

1. Unge planter ompottes hvert forår. Store planter topdresses. Fjern 2·3 cm af den øverste jord.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

2. Erstat med ny, fugtig kompost nr. 3.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

3. Pres jorden sammen. Alle rødder skal være dækkede.

 

4. Stil den skygget og uden vand i 2 dage, for at stimulere rødderne.

 

Såning


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

1. Visse bananarter kan sås. Frøet lægges først i vand i 3 døgn. Tilbered formeringskassen med drænlag og steril såkompost.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

2. Bredså frøet jævnt og dæk med et tyndt lag kompost. Kassen gennemvandes.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

3. Kassen dækkes. Låget fjernes 5 minutter daglig. Komposten må ikke tørre ud. Stilles ved 25·30°C.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

4 Når frøet er spiret, fjernes låget.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

5. Når frøplanterne er store nok, fjernes de svageste, så resten står med 2·3 cm mellemrum.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

6. Når de har en passende størrelse, pottes de enkeltvis.

 

Formering: Aflæggere


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

Når Musa cavendishii er blevet 2 m høj, kan den sætte aflæggere fra basis.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

1. Klargør en ny potte med drænlag og kompost nr. 3.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

2 Løsn komposten langs potte· randen med en kniv. planten tages forsigtigt ud, medens man holder om den ved basis og støtter bladene.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

3. Træk forsigtigt rodklumpen over med fingrene. Aflæggerne vil have rødder.


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

4. Pot sideskuddene og tryk jorden fast. Vand og dæk med plasticpose for at skabe høj luftfugtighed.

 

Hvad gik galt?


Dværgbanan - Musa cavendishii - pasning

1. Bladrande brune og tørre. Både jord og luft for tør. Øg vanding og luftfugtighed.

2. Slimede, rådne partier. For rigeligt vand og/eller overbrusning ved for lav temperatur. Pudres med et svampemiddel eller stilles lunere.

3. Ingen nyvækst om foråret. Jorden udpint. Pot om eller tilfør gødning.

4. Revnede og lasede blade. Fysisk overlast eller for kraftig overbrusning. Stil planten et sted, hvor man ikke rører ved den. Fjern de lasede blade, nye vil skyde frem.

5. Hvide uldagtige pletter, især langs hovedribben. Uldlus. Fjernes med vatpind dyppet i sprit, eller sprøjt med malathion.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (43 stemmer)
Siden er blevet set 17.978 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
160127-03-2014 05:25:47 vagn ottesen
har i lang tid søgt efter oplysninger om bananplanten, men uden held. så endelig fandt jeg en site som indeholder de oplysninger jeg har brug for.tusinde tak for det ,ikke sidste gang jeg besøger denne site

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her