Dybhavsfisk - Hypocyrta glabra

Dybhavsfisk er en køn, lille stueplante med blanke, mørkegrønne blade og lysende røde eller orangerøde blomster. Sit usædvanlige navn har den fået efter blomstens form - som ligner en sær, lille dybhavsfisk med en rund, åbentstående mund.

Dybhavsfisk stammer fra Brasilien, og den er i familie med usambaraviol eller Saint-paulia. Den kan virke lidt stiv i sin form, men er som regel tæt og busket. Den almindeligste sort har orangerøde blomster, men på billedet ses en nyere sort, som har skinnende røde blomster. For at komme i blomst skal den stå lyst og køligt om vinteren. 12-15°C er passende og der vandes sparsomt. Inden vækstperioden begynder, skærer man den tilbage, og så vil blomsterne komme sidst på sommeren i bladhjørnerne på de nye skud. I vækstperioden skal der vandes jævnt og tilføres flydende gødning. Vandet skal være tempereret, ellers dannes der let skjolder på bladene. Den sætter pris på overbrusninger - ligeledes med tempereret og helst afkalket vand. ViI man bevare planten tæt og busket, kan man godt knibe de længste grene tilbage i sommerens løb, men det kan også se pænt ud, hvis de hænger ud over pottekanten. Der findes en anden art, Hypocyrta nummularia, der er mest velegnet som ampelplante. Vil man forny sin dybhavsfisk, kan det let gøres med stiklinger, når man alligevel beskærer planten. Brug helst topstiklinger, som skal være 8-10 cm lange. De skal tørre nogle timer, før de stikkes i jorden, der kan være ren, fugtig tørvemuld eller standardjord. Men de kan også slå rod i en mørk vase med vand. Temperaturen skal være 20-25°C Man kan sagtens sætte 5-6 stiklinger sammen i en potte. Så kommer planten hurtigere til at virke tæt.

Råd om pasning

Vand og gødning

Dybhavsfisk skal vandes regelmæssigt med tempereret vand forår og sommer, men der bør aldrig stå vand i underskålen. Om vinteren vandes sparsomt. Planten sætter pris på overbrusninger med tempereret, afkalket vand, da den trives bedst ved en noget højere luftfugtighed, end vi normalt har i stuen. Fra marts til september tilføres der flydende gødning med vandet.

Lys og temperatur

Om sommeren skal dybhavsfisk helst stå i et øst- eller vestvendt vindue. I et sydvindue får den for megen sol, og må i så fald skygges. Den bedste temperatur er 18-20° C, da der ellers ikke dannes så mange blomsterknopper. Den skal dog stadig stå meget lyst. Hvis den får for lidt lys, danner den heller ikke knopper.

Jord og omplantning

Omplant tidligt om foråret, inden planten endnu er kommet rigtigt i vækst. Brug standardjord blandet med vel omsat kompost og sand.

Dybhavsfisk har små orangerøde eller røde blomster, der godt kan ligne en underlig lille dybhavsfisk med rund, åben mund.

Dybhavsfisk er en rankende plante, hvis meget holdbare blomster udvikles i bladhjørnerne. Dybhavsfisk stammer fra Brasilien. Ved rigtig pasning er den en rigtblom­strende plante med friskgrønne blade og rødorange blomster. 

Pleje: Dybhavsfisk er ikke særlig var­mekrævende; en temperatur på kun 15-18°C er tilstrækkelig. Hvis tempe­raturen er for høj, bliver stænglerne lange og tynde, og der bliver langt mellem bladene. Derimod er den lyskrævende og tåler sol, undtagen ved middagstid. Om sommeren kræver dybhavsfisk meget vand og næring, mens den om vinteren ikke skal have næring og kun lidt vand. Vandingsvan­det bør have stuetemperatur. Gødning må kun gives, når potteklumpen er gennemvåd. Midt i vækstperioden kan man knibe planten for at undgå, at den får for lange ranker, og for at holde den busket.

Formering: Dybhavsfisk kan formeres hele året, men formeringen bliver mest vellykket, når der stikkes om foråret. Det er bedst at bruge topstiklinger, der let slår rod, dersom de stikkes ved 20-22°C. Som stikkejord bruges en­hedsjord. Stiklingerne skal være tørre på snitfladen, før de stikkes. Man kan sætte 3 stiklinger sammen i en 9 cm potte og knibe planterne; så får man en fyldig plante ud af det.

Arter:

Hypocyrta glabra er den art, som oftest bliver dyrket. Den blev indført i 1846 og er let at formere. Den har rankende skud med læderagtige, ca. 3 cm lange og 1,5 cm brede blade; bladenes underside er lysegrøn. De orangerøde blomster udvikles i blad­hjørnerne. Uden for blomstringstiden er den en udmærket grøn stueplante.

Hypocyrta nummularia har krybende stængler med kødede, blødt hårede blade. Den bliver fortrinsvis brugt som ampelplante, dvs. plantet i en skål med stænglerne hængende ud og ned over skålens sider.

Sygdomme: Der opstår ringformede, gullige pletter på bladene, hvis planten vandes med for koldt vand.