Blomstervugge er hjemmehørende i de tropiske områder af Amerika, og der er kun en art i kultur, nemlig Rhoeo spathacea. Blomstervugge har ca. 30 cm lange, stive, linje-lancetformede blade, der er 3-5 cm brede. De danner løse rosetter. På oversiden er bladene olivengrønne, og på undersiden er de violetrøde. Bladene er stillet således, at undersiden også ses, og det er med til at give planten dens dyrkningsværdi.
Blomstervugge (Rhoeo spathacea).
Ved grunden af bladene dannes de ejendommelige blomster, som har givet planten dens navn. Blomsterne er hvide, og de sidder i grønviolette højblade, som leder tanken hen på en vugge. Når blomsterne skal til at foldes ud, stikker de ud af »vuggen«, og når de er befrugtede, trækker de sig igen tilbage. Sorten 'Vittata' har lysgule længdestriber på oversiden af bladene, og den er mere efterspurgt end hovedarten, selvom den vokser lidt langsommere.
Blomsterne hos blomstervugge er gemt mellem højbladene og kommer frem af »vuggen«, når de springer ud.
Pasning: Blomstervugge hører til de planter, som om sommeren gror godt, selv hvor der er halvskygge. Om vinteren vil den derimod gerne have det så lyst som muligt, og temperaturen må ikke komme under 16°C. Fra marts til august gives jævnlig vand, og det er ideelt at tilføre næring, samtidig med at der vandes. Der kan bruges næringsstofblandinger specielt beregnet på tilførsel ved hver vanding. Efter august gives mindre vand, og i oktober begynder plantens hviletid. I hvileperioden gives kun vand, når jorden er tør, og der tilføres ikke næring. I januar bør vandingen igen blive gradvis hyppigere.
Formering: Blomstervugge formeres enten ved hjælp af stiklinger eller frø. Hvis toppen skæres af planten, bryder en række sideskud frem, og det er disse, der anvendes som stiklinger. Når sideskuddene er ca. 10 cm lange, tages de fra moderplanten og stikkes i en pottejord, hvori der er blandet sand. Stiklingen slår hurtigt rod, hvis den stikkes om foråret, og den kræver hurtig ompotning til en større potte med almindelig pottejord. Hvis der benyttes frøformering, høstes frøet hen på sommeren, når det er modent, og det sås i en pottejord, hvori der er blandet sand.