Logo

Enårige sommerblomster - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Enårige sommerblomster - pasning

At en plante er en-årig vil sige, at den starter som frø, blomstrer og sætter frø, før den selv dør ganske naturligt inden for et enkelt år. Der skelnes mellem dem og de to-årige, som følger samme cyklus, men er 2 år om det.

De en-årige er kendt fra sommerens blomsterflor i haven, og i mange hjem udfylder de også et behov for farveglade blomster. De er i almindelighed billige at så eller købe, og må betragtes som en engangsforeteelse. Næsten alle skal startes og stå køligt.

For at få glæde af at så de her omtalte varieteter, må man være i besiddelse af et drivhus og en del udstyr. Det kan give mange glæder og ikke mindst stolthed. Med tålmodighed kan man dyrke en stribe blomstrende planter, som efter tur kan lyse op i stuerne. En anden mulighed er at købe dem hos blomsterhandleren, når de er på nippet til at blomstre. Hold øje med bladene. De skal være pletfri. Knopperne skal lige vise farve og må ikke være for udsprungne. Kig efter skadedyr, navnlig bladlus.

 

Enårige sommerblomster - pasning

Primula

Billede: Primula obconica.

De følgende 4 varieteter er botanisk set to-årige, men behandles som en-årige som stueplanter. P. acaulis (vulgaris) er en hybrid med den almindelige primula; den findes i et bredt farvesortiment. P. malacoides har hoveder af små blomster i pastelfarver på en stilk, hævet over bladene. p. obconica, den mest robuste af dem, har større blomsterstande, men også delikate farvetoner. p. sinensis er en lille, kompakt plante med smukke, hårede blade.

Frø af alle varieteter bør sås køligt mellem februar og juli og vil så blomstre det følgende forår. De skal prikles i småpotter så hurtigt som muligt efter spiringen. Pot dem op, efterhånden som de vokser til. Tidligt på efteråret pottes de i deres blivende potte eller skål. De skal altid holdes fugtige. Vandingens hyppighed afhænger af temperaturen: pottejorden må aldrig blive tør. Spire- og væksttemperaturen er 10-13°C. Når blomsterknopperne viser sig, skal planten have flydende gødning hver 14. dag. Stil dem køligt og aldrig i sol.


Enårige sommerblomster - pasning Primula malacoides

 

Enårige sommerblomster - pasning

Cineraria

Cineraria grandiflora findes i mange farver. Cineraria er forårsblomstrende og på markedet midt i primulasæsonen. Deres latinske navn er Senecio cruentus, og de kræver en smule mere pasning end primula. Også de skal stå køligt. De store smukke blade vil krølle og falde, hvis de får for meget sol. Den befinder sig bedst i et skygget drivhus eller nordvindue.

Frøet skal sås i juli og august. Det er meget fint og skal ikke dækkes af jord; men læg glas eller plastic over såkassen. Douch regelmæssigt overfladen, og fjern dækket, så snart kimbladene er udfoldede. De pottes, så snart de er store nok i september eller oktober. Dyrk dem videre i drivhuset ved højst 7-10°C. Når knopperne viser sig om foråret, hæves temperaturen til ca. 15°C, så vil blomsterne folde sig ud. Skyg dem mod middagssolen.

 

Enårige sommerblomster - pasning

Calceolaria - Tøffelblomst

Tøffelblomstens særprægede blomster. Tøffelblomst ses i handelen lidt senere end Cineraria. Vækstbetingelserne er ens for disse to, dog vil tøffelblomsten kunne tåle en smule sol. Hold dem forholdsvis tørre om vinteren, ellers kan de angribes af meldug.

 

Enårige sommerblomster - pasning 

Schizanthus - Fattigmands-orkide

Schizanthus med sine orkidelignende blomster. Denne er nok mindst kendt af de her nævnte en-årige, men fortjener mere bevågenhed fra dyrkernes side. Sidst på foråret og i begyndelsen af sommeren sætter den en masse flerfarvede blomster. Hver blomst ligner en lille orkide. Den bliver lidt højere end de førnævnte, op til , men vækstbetingelserne er de samme.

 

Enårige sommerblomster - pasning

Celosia - hanekam

Colosia Golden feather. Blomsterne kan være røde, orange eller gule.

Hanekam kommer frem i butikken ved sommerens begyndelse. Det er kompakte planter med gyldne eller røde blomster, som minder om en fjerkost. Frøet sås ved 16-18°C tidligt om foråret.

De kræver kun en enkelt ompotning. Hold dem altid fugtige og stil dem lyst og luftigt.

 

Enårige sommerblomster - pasning

Chrysantemum

Chrysantemum er på markedet året rundt. Vælg planter hvor knopperne lige viser farve. Er egentlig ikke en-årig, men bruges som potteplante på samme måde. Man bruger dem som et farve indslag for derefter at kassere dem. I dag kan de fås hele året rundt, dyrket under kunstigt lys og behandlet med vækst· hæmmende stof, for at opnå lave, tætte plan. ter. Plantes de ud i haven, mister de deres kompakte vækst, så derfor må man nok hellere kassere dem.


Køb altid planter med sunde blade, der hverken er gule eller visne. Blomsterne eller knopperne skal helst være lige høje. Køb altid planter, hvor knopperne viser farve, og som har enkelte udsprungne. Det er særlig vigtigt sidst på vinteren, da de tætknoppede planter kan gå i stå i stuen. Stil dem, hvor de får god luftcirkulation; lad dem aldrig have vand i underskålen; overbrus dem af og til, særlig hvis de står i centralvarme; fjern blomster, når de visner.

 

Skadedyr og sygdomme

Alle de nævnte arter kan angribes af virus, som hæmmer væksten og hindrer blomster· dannelsen. Bladene bliver gulmarmorerede og bladribberne bliver brune. Man kan ikke hel· brede denne sygdom, så planterne må kasseres. Primula, cineraria og chrysantemum kan angribes af rustsvamp.


Orangefarvede, ophøjede pletter ses på bladene; pletterne bliver brune og til sidst sorte. Sprøjt med et middel, anbefalet mod rust.


Mange skadedyr angriber en-årige. Bladlus kan sidde tæt på de unge blade, misdanne væksten og overtrække den med en klæbrig substans. Sprøjt med pyrethrum. Bladminerlarver laver hvide tunneler på bladene af ceneraria og chrysantemum. Fjern de angrebne blade. Cineraria og chrysantemum kan også angribes af thrips; små, grå insekter som kan forårsage sølvagtige striber på blade og blomster. Her kan man sprøjte med malathion. Tøffelblomst og chrysantemum tiltrækker hvide fluer, som kan dække bladenes underside og sværmer op, når man rører planten. Sprøjt med pyrethrum eller hvide olier. Chrysantemum kan få rødt spind, bladene bliver gule med spind på undersiden. Sprøjt med malathion og hæv luftfugtigheden - det kan forebygge nye angreb. I drivhuset kan snegle uden hus gnave af de nederste blade på chrysantemum og tøffelblomst. Læg lidt sneglegift på jorden omkring dem. endelig kan alle arter angribes af sodskimmel, som trives i bladlusenes efterladenskaber. Udryd bladlusene og vask sodskimmelen af.

 

Frøformering


Enårige sommerblomster - pasning

1 Tilbered en såbakke med drænlag og steril såjord. Bredså jævnt og dæk ikke med mere end frøets tykkelse. Gennemvand.

 

Enårige sommerblomster - pasning

2 Dæk med glas og stil det mørkt eller læg et mørkt stykke over. Vend glasset hver dag og pas på, at jorden ikke tørrer ud. Spiringstemperaturen varierer fra art til art. Læs anvisningen på frøposen.

  

Enårige sommerblomster - pasning

3 Når frøet er spiret, fjernes glasset, og bakken stilles lyst.

 

Enårige sommerblomster - pasning

4 Når kimplanterne er store nok, fjernes de svageste, så resten står med 2·3 cm mellemrum.

 

Enårige sommerblomster - pasning

5 Når væksten er godt i gang, pottes de enkeltvis.

 

Hvad gik galt?


 Enårige sommerblomster - pasning

1. Alle arter: Rodhalsen bliver sort og rådner. Planten klasker sammen. Rodhals og rødder rådner på grund af overvanding. Normalt ingen redning.

Enårige sommerblomster - pasning

2. Planten hænger: Jorden er tør. Vand omgående.

Enårige sommerblomster - pasning

3 Primula og chrysantemum: Grå, fløjlsagtige partier på bladene. Gråskimmel. Luften har været for kold og fugtig. Sprøjt med et svampemiddel. Stil planten lunere og bedre ventileret.

Enårige sommerblomster - pasning

4 Tøffelblomst og chrysantemum:

Hvide, melede belægninger på. bladene. Meldug. Sørg for ventilation. Planten må ikke blive tør. Sprøjt med et svampemiddel.

Enårige sommerblomster - pasning

5 Primula, Calceolaria, Schizanthus, Celosia: De nederste blade langstrakte og gule. For varmt. Stilles køligere og bedre ventileret.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.974 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her