Logo

Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning


Spathiphyllum er en af de få stueplanter, som både har smukke blade og meget delikate blomster hele sommeren. De hører til arum-familien, hvoraf der findes ca. 27 arter, de fleste fundet i den tropiske del af Amerika. I hvert fald en kommer dog fra Malaysia. Navnet skyldes blomstens spatelformede svøb, som fra starten kan forveksles med et blad. De er forholdsvis lette at have i stuen, og lykkes dyrkningen, er det en stor tilfredsstillelse at se dem i blomst.


Spathiphyllum wallisii, fra Columbia, er den mest populære art. Bladene er klart grønne, lancetformede og bøjer sig graciøst ud fra plantens centrum. De hvide blomster sidder på en høj stængel. Det sejllignende svøb og den centrale kolbe får dem til at ligne flamingoblomsten i formen. De holder længe og bliver langsomt grønne, før de visner. Der findes en større hybrid, S. »Mauna Loa«, der kan blive omtrent 1 m høj.


Spathiphyllum er beslægtede med flamingoblomst (Anthurium), men er meget lettere at dyrke. Ligesom Anthurium kan fredsliljens blomster skæres af til dekoration og vil holde ret længe. Har man et fugtigt drivhus, er den fremragende at dyrke under hylderne, hvor den vil blomstre frodigt.

Sørg for ved køb, at de enten har en blomst eller knop, og at bladene er klart grønne og skinnende.


Spathiphyllum holder af masser af fugtighed og en del varme. Under disse betingelser vil den næsten blomstre til stadighed.


Billede øverst: Spathiphyllum wallisii.

 

Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

Blomsten består af et hvidt svøb og en tæt kolbe.

 

Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

Spathiphyllum »Mauna Loa«, en stor hybrid.

 

STØRRELSE: S. wallisii bliver ca. 30 cm høj, men op til 1 m i bredden. S. »Mauna Loa« har større blade og blomster og kan nå 1 meters højde.

VÆKST: I løbet af en vækstsæson vil de fordoble deres størrelse.

BLOMSTRING: De bliver ved at sætte blomster hele sommeren. Jo større en plante er, des flere blomster får den. Ved høj luftfugtighed kan den lejlighedsvis blomstre om vinteren.

DUFT: Ingen.

LYS: Om vinteren skal de stå så lyst som muligt. Om sommeren kræver de halvskygge uden direkte sol. S. »Mauna Loa« skal stå lysere end S. wallisii.

TEMPERATUR: Om vinteren er 16·18°C passende, men de tåler ned til 13°C i korte perioder. Stil dem ved mindst 18-21°C om sommeren. Maximal sommertemperatur er 27°C, men det kræver meget fugtig luft.

VAND: De kræver til stadighed meget vand. Om sommeren vandes 2-3 gange om ugen, om vinteren en enkelt gang om ugen.

LUFTFUGTIGHED: De trives i rigelig fugtig luft året rundt. Overbrus dem, stil deres potte på våde sten eller i en potteskjuler foret med våd spagnum.

RENGØRING: Tør bladene af med en fugtig klud for at holde dem blanke og pæne. Brug ikke bladglans.

STUELUFT: De kan hverken lide gasos eller træk.

JORD: Brug den berigede pottejord nr. 3 tilsat spagnum (3:1).

OMPOTNING: Pot om hvert forår. Sørg for et godt drænlag i bunden af potten.

BESKÆRING: Ikke nødvendig, kun skal visne blade og blomster naturligvis fjernes.

FORMERING: Man kan formere dem fra frø ved høj luftfugtighed i en formeringskasse ved 21°C, men det er lettere at dele rodklumpen om foråret. Delene skal holdes skygget og ved 21°C, til væksten er godt i gang.

LEVETID: De klarer sig i mange år, men det vil være bedst at dele planterne med 3-4 års mellemrum for at holde dem i god vækst.

SELSKABSPLANTER: De sætter pris på det fugtige klima i sammenplantninger. Brug enhver kombination med grønne bladplanter.

LET / VANSKELIG: har man blot en smule forkundskaber, er det en let plante.

 

Ompotning

Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

1. Der pottes om om foråret, hvis rødderne skyder planten op og er synlige over jorden og i drænhuller. Gennemvand først.

 

2. Klargør nummeret større potte med drænlag og et lag fugtig kompost bestående af 3 dele kompost nr 3, blandet med 1 del spagnum.


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

3. Hold potten med den ene hånd og dæk komposten med den anden. Bank potteranden, til klumpen løsnes.


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

4. Uden at beskadige rødderne fjernes noget af den gamle jord med en pind eller blyant.


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

5. Stil planten på komposten i pottens midte ..


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

6 Fyld op med frisk kompost.

Dæk alle rødderne. Pres komposten sammen. Stil planten skygget og uden vand i 2 dage, så rødderne søger ud i den ny kompost.

 

Roddeling

Del store planter om foråret.

 

Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

1. Klargør 2 potter med drænlag og et lag kompost.


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

2. Tag planten ud af sin potte og pil forsigtigt komposten af.


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

3. Træk forsigtigt rodklumpen med skud midt over.


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

4. Pot de to stykker på sædvanlig måde i hver sin potte.

 

Blomsterstilken fjernes


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

Når blomsten er vissen og tør, skæres stilken af ved basis med en skarp saks.

 

Luftfugtighed

Tre måder at opnå den luftfugtighed på, som fredsliljen elsker.


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

Douch daglig med en fin forstøvning, brug om muligt regnvand.


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

Stil potten i en potteskjuler foret med fugtig spagnum.


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

eller: Stil potten på en underskål med vand og småsten eller Leca. Sørg for at potten ikke når ned i vandet.

 

Visne blade fjernes


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

Når et dødt blad er helt tørt, klippes det af der, hvor bladstilken udgår fra planten.

 

Rengøring af bladene


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

Børst støvet af bladene med en blød klud og vask med lunkent vand. Støt bladet med den anden hånd. Brug ikke bladglans.

 

Vanding


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

Føl med fingrene på kornposten. Er den lys og smuldrende, trænger planten til vand. Vand oppefra, helst med regnvand. Hæld det overskydende fra efter 15 minutter.

 

Hvad gik galt?


Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

1. Bladene hænger. Planten er tør. Stil den i en spand vand, og vand oftere i fremtiden.

Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

2. Ingen blomster. Trænger til gødning. Undersøg rodklumpen for at se, om den også skal pottes om. Hæv luftfugtigheden. En stor plante bør måske deles.

Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

3. Bladene let gullige. Planten får for meget sol. Stil den halvskygget.

Fredslilje - Spathiphyllum wallisii - pasning

4. Bladene let gullige, spind på undersiden. Rødt spind.

Sprøjt med malathion og øg luftfugtigheden.

 

5 Bladene misdannede og klæbrige med grønne insekter. Bladlus.

Sprøjt med pyrethrum.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (252 stemmer)
Siden er blevet set 66.250 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1231930-07-2018 12:56:00 Kim petersen
Hvis den skal havde så stor fugtighed er der ikke mange. Stuer den enlig kan stå. I da de fleste ejere som real. Helst ser at det. Naturlig vis. Er. Luft fugtige hed og fortager en hyppig ud luftning af boligen. Men. Når man. Blot. Over holdet de. Her vaning regler. Der er Og tage planten. Ud under en. Bruser. Og over vandet den med temperet vand. Så. Går det aligevel. Lykken har. Trods den kun sår i en under skål. Unden andet ind til videre stået mig. Beg
1185914-09-2017 09:07:13 B.Hansen
Mange af vores stueplanter går ud,har det noget at gøre med,at vi har brændeovn ?
1107930-04-2017 15:05:08 Lena Fog
Hej. Tak for en meget grundig og oplysende side. Lena Fog.
641212-07-2016 11:52:34 Tina Enevold
Jeg har 4 fredsliljer, som pludselig - nærmest samtidig - har grønne blomster i stedet for hvide. Hvad skyldes det?
521711-05-2016 08:00:16 Jens Hammerich
Hi Tak for en super side om fredsliljer. Men min plante fik istarten hvide blomster men nu er de alle grønne. Hvad kan dette skyldes?
521410-05-2016 19:41:25 steen schöneiche
Vant til at måtte ty til fremmedsprogede sider, næsten uanset hvad jeg søger viden om, føler jeg trang til at takke for ualmindelig smukt og fyldestgørende arbejde! Venligst JSE
494522-02-2016 11:49:34 Jørgen nielsen
En meget fin side,med fyldstgørende vejledning.
380305-09-2015 12:32:17 jens
FIn artikel . Min plante får masser aff blomster men de fleste er grønne. Hvad kan det skyldes?.
378613-08-2015 15:55:14 William Jensen
Hov, jeg mente ompotning*
378513-08-2015 15:53:35 William Jensen
I artiklen fremgår det at omplantning skal gøres om foråret. Kan det også foregå uden for denne sæson, eller gør det potentielt mere skade end gavn?
373118-07-2015 17:19:38 Frank Hansen
Perfekt præsentation og vejledning. Så nu vil jeg prøve med mindre sollys, da bladene bliver gullige.
321315-05-2014 19:53:02 maya houmann
fyldestgørende og informativ artikel - ja meget fint.
321424-04-2013 19:06:10 evapedersen
mine blade er gule og brune i spisen
321613-12-2012 20:04:53 Ida
Hej . Jeg har to fredsliljer, og de blomstre fint. Men jeg oplever at blomsterne ikke står i mere end en eller to dage inden de bliver helt brune i løbet af natten over. Bladene bliver brune ude i spidsen og bliver så brune lidt efter lidt. Synes bare de bliver visne og brune for hurtigt i forhold til hvad der er normalt. Hvad har jeg gjort forkert ?
321725-11-2012 14:33:35 peter tomra
Min fredslilje er nu over to år gammel,- og trives i bedste velgående.
Gødes sparsomt, og vandes lige inden den føles tør, - får ca. 2 l. vand ca. 1 x ugentligt... men den er også ret stor...(Står i 20 liter potte.).
Får en del lys,- men ikke direkte solskin... og sådan er det både sommer og vinter.
Visne blomster klippes af godt nede på stænglen,- og det ser ud il at passe den fint.
321909-04-2012 14:51:26 Anders Balsby
Det er da noget man kan forstå.
Tak for god oplysning.
322016-03-2012 09:23:22 peter tomra
God og informativ. Tak.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her