Det er en solelskende, subtropisk plante, som ofte ses vildtvoksende ved Middelhavets kyster. Den er blandt favoritterne i solrige stuer og vinterhaver. Den vokser også i det subtropiske Asien og Japan. Navnet Nerium er græsk og blev allerede brugt af Dioscorides. Nerium er medlem af plantefamilien Apocynaceae og blev indført allerede i 1596.
Neriens blomster har sarte farver i hvidt, lyserødt, purpur og orange, og der findes både enkelte og fyldte former. De pilformede blade er normalt grønne, men man ser også brogetbladede former. Hvert blad er langt og smalt, og de sidder parvis på grenene. Nerier er meget giftige og kan være dødelige for kreaturer, og det samme gæl. der for mennesker, som måske kan fristes til at smage på de indbydende blomster. Alligevel er de uhyre populære, for kun få stueplanter skal have så lyse og varme forhold som dem. De forhandles i blomst fra juni. Derved får man mulighed for at vælge netop den foretrukne farvetone. De brogetformede typer med gule bladrande og lys.rosa blomster kaldes Nerium oleander »Variegata«.
Ligesom Geranium (en anden middelhavsplante) kan den stilles på friland om sommeren, men må tages ind, når der er fare for, at temperaturen falder til under 5°C.
Vælg altid planter med masser af knopper, fordi de udsprungne blomster kun holder ganske kort. Undersøg om planten er fri for insekter, da Nerie er modtagelig for uldlus og andre insektangreb.
Billede øverst: Ung plante af den almindelige lyserøde slags.
Blomst og knopper.
Nerium oleander er en Middelhavs-plante, som skal have fuld sol om sommeren, men stå lidt køligere om vinteren. I naturen står den i sol langs vandløb, hvilket viser, at den skal have fugtighed om rødderne.
STØRRELSE: Nerien kan blive en stor busk, op til 5 meter høj og lige så bred, dog ikke i Danmark. Normalt bliver de ikke så store i potte.
VÆKST: Vokser ret hurtigt, 25·30 cm om året.
BLOMSTRING: Hele sommeren. Knopperne skal have masser aflys og varme for at springe ud; så de knopper, der dannes om efteråret, åbner sig kun, hvis de har stået meget varmt.
DUFT: En sart, dejlig duft, navnlig i fugtig luft.
LYS: Masser aflys er afgørende. I sommermånederne kan den blomstre i det fri, men også om vinteren må den stå lyst. Den klarer sig bedre i vinterhaven end i stuen.
TEMPERATUR: Holder af varme og frisk luft. Om vinteren må temperaturen helst ikke komme under 5°C. Trives ikke i tør centralvarmeluft.
VANDING: Vand regelmæssigt, næsten hver dag om sommeren. Om vinteren kun ca. hver 10. dag. Regnvand er det bedste, og det er vigtigt, at vandet er lunt. Koldt vand kan hæmme knoppernes udspring.
GØDNING: Om sommeren flydende gødning hver 14. dag.
LUFTFUGTIGHED: Holder af en douche hver måned, men det er ikke et krav.
RENGØRING: Bladene bliver ikke særlig snavsede, da de er lange og
smalle. De kan støves af, men det er nok nemmere at bruse dem over med lunkent vand. De naturligt matte, noget læderagtige blade skal ikke have bladglans.
STUELUFT: De holder af rigelig luft, gerne lidt i bevægelse.
JORD: Pottejord nr. 3 eller en lignende næringsrig jord.
OMPOTNING: De skal have store potter eller kummer, men må ikke omplantes for tit. Hvert 2.·3. år, ikke tiere. Marts er den rette måned.
BESKÆRING: For at opnå en god, busket vækst, skæres de kraftigt til· bage efter blomstring. Også sideskud under blomsterstandene kan fjernes.
FORMERING: Om foråret tages skudspidsstiklinge. De kan rodslå i jord eller lunkent vand. De sætter hurtigere rødder, når de står varmt. Tager man dem tidligt på foråret, kan de blomstre samme år. Stiklinge taget i juli! august kan også rodslå. Stik dem ved 18·. Frø sås i april ved 18-20°C.
LEVETID: Får de tilstrækkeligt vand og næring, og slipper for at få frost, kan de holde længe.
SELSKABSPLANTER: Det er en ud· præget ener, som skal have god plads omkring sig.
LET / VANSKELIG: I en solrig stue eller vinterhave er den let. Ved centralvarme og i ringe lys vil den ikke blomstre.
Ompotning
1. Pot om hvert 2. til 3. forår, hvis den ikke skyder, potten virker for lille og rødderne vokser gennem drænhullet. Gennemvand.
2. Klargør nummeret større potte med drænlag og et lag kompost nr. 3.
3. Hold potten med den ene hånd og støt planten med den anden. Bank potten, til klumpen løsner sig.
4. Uden at beskadige rødderne fjernes noget af den gamle jord med en pind eller
blyant.
5 Stil planten i midten af den ny potte.
6. Fyld op med frisk kompost, så alle rødder er dækkede, pres jorden let sammen. Stil den skygget og uden vand i et par dage, så rødderne søger ud i den friske kompost.
Formering i vand
Stiklinge taget tidligt om foråret kan blomstre samme år.
1. Læg 3·4 små stykker trækul i et lavt glas og fyld 2/3 op med lunkent vand.
2. Dæk glasset med pasticfolie holdt fast af en elastik. Stik huller med en blyant eller lignende.
3. Skær ca. 7 cm lange endeskud. - Brug handsker, da planten er giftig.
4. Sæt så mange stiklinge, der er plads til. Stilles ved 16-18°C.
5. Når de har rødder, tages stiklingene op af vandet og pottes. Pas på, for rødderne er skøre.
6. Gennemvand og stil under plasticpose nogle dage. Det giver høj luftfugtighed.
Formbeskæring
1. Efter blomstringen skæres hovedgrenene tilbage til 1/2 længde, sideskud til 10 cm.
2. Klip skråt af lige over en knop eller et sideskud. Brug handsker, da planten er giftig.
3. Når planten har knopper, skæres sideskuddene af, det vil få blomsterne til hurtigere at springe ud. Sideskuddene kan bruges som stiklinge.
Fjern visne blomster
Når hele blomsterstanden er visnet, skæres den af lige over det nærmeste blad.
Overbrusning
Douch en gang hver måned med lunkent vand for at holde bladene rene.
Vanding
Vand oppefra, helst med regnvand. Tøm underskålen efter et kvarter. Brug altid lunkent vand.
Hvad gik galt?
1. Blomsterknopperne åbner sig ikke. For koldt. Hæv temperaturen og brug kun lunkent vand.
2. Planten virker sund, men blomstrer ikke. Mangel på sol. Stil den lysere eller i solen om sommeren i haven.
3. Ingen blomstring, ranglet vækst. Virkning af centralvarme: For varmt og manglende ventilation.
4. Hvide, uldagtige pletter på bladene. Uldlus.
Fjernes med en vatpind dyppet i sprit, eller sprøjt med malathion.
5. Brune, skjoldformede insekter på undersiden af bladene. Skjoldlus.
Fjernes med vatpind dyppet i sprit.