Planteslægten Rehmannia er hjemmehørende i Kina, men har navn efter den tysk-russiske læge Joseph Rehmann (1799-1831), som var zarens livlæge. Omkring 1900 blev denne plante slægt bragt til Europa for første gang.
Pleje: Som mange planter med stærkt hårede blade kræver Rehmannia ikke særlig meget vand, idet hårene hæmmer fordampningen fra bladene; men for at skaffe en fugtig atmosfære omkring planten kan man anbringe den på en omvendt potte i en skål vand. Den vandes ikke, før jorden føles tør. I vækstperioden gødes regelmæssigt. Normalt tåler Rehmannia godt at stå i sol; men beskyttelse mod meget stærk sol i højsommeren kan blive nødvendig.
Formering: Rehmannia formeres ved frø (april-maj) eller stiklinger. Som formeringssubstrat bruges en spagnumblanding.
Rehmannia er til trods for sine dekorative blomster sjældent dyrket i Danmark. Den tåler sol godt.
Arter: Rehmannia elata er besat med kirtelhår; den kan blive op til 100 cm høj, Bladene er ca. 20 cm lange med lyreformede indskæringer. De øverste blade er aflangt ægformede og groft tandede, mens de nederste er uden tænder. Blomsterne er mørklilla med gult svælg, besat med violette pletter; de er klokkeformede og hængende og ca. 10 cm lange. Alt efter temperaturen begynder blomstringen på et tidspunkt i forsommeren.
Rehmannia glutinosa har bløde, uregelmæssigt indskårne blade, der er samlet i en roset. Blomsterne er fingerbøllignende, store, rødlige og purpurplettede.