Skærmpalme stammer fra den sydlige del af Australien. Den er opkaldt efter Patrick Murnay, Baron of Livistone, som i Skotland havde sin egen botaniske have. Det er en stor plante, som med fordel kan anbringes udendørs om sommeren.
Pleje: Skærmpalme skal have meget vand, jævnlige overbrusninger og frisk luft om sommeren. Om vinteren overbruses den ligeledes, men mindre. Det er kun nødvendigt at potte om, når planten er ved at blive for stor til potten. Som pottejord kan man bruge en almindelig standard-jordblanding, baseret på spagnum.
Formering: Skærmpalme formeres ved importerede frø i specialgartnerier.
Arter:
Livistona australis har meget store, vifteformede, sølvgrønne blade; bladstilken har skarpe torne. Den holdes lyst uden direkte sol.
Temperaturen må ikke komme under 12°C; 18°C er passende året rundt.
Livistona chinensis har meget brede, indskårne, dekorative blade.
Den importeres og har samme krav som foregående.
Livistona rotundifolia er en meget lille art med rund, dybt indskåren bladplade. Den er varmekrævende og skal have 15-21°C året rundt.