Slangeskæg er en meget dekorativ repræsentant for liljefamilien. Bladene er smalle og linjeformede, og planterne minder i ikke-blomstrende tilstand om et græs. Planten er ikke almindelig og ses kun sjældent i blomsterforretninger.
Slægten omfatter en del arter, der hører hjemme fra Japan og Kina til Himalaya. Blomsterne er hvide eller lilla og samlet i aks. Kun to af arterne dyrkes nogenlunde jævnlig hos os.
Pleje: Slangeskæg er en tålsom stueplante, som kun stiller få krav til lys og temperatur; blomstringen bliver dog bedst, hvis temperaturen holdes mellem 20 og 25°C og der er meget lys. Som pottejord kan bruges en almindelig standard-jordblanding, baseret på spagnum. I vækst- og blomstringsperioden skal slangeskæg have meget vand og regelmæssig næringstilførsel; om vinteren tilføres der mindre vand og slet ingen næring, og temperaturen må gerne sænkes noget. Det er kun nødvendigt at potte om, når planten er blevet for stor til potten.
Formering: Slangeskæg formeres ved deling om foråret, eventuelt samtidig med en ompotning.
Slangeskæg (Ophiopogon jaburan 'Vittatus') er en dekorativ, men lidet kendt stueplante.
Arter:
Ophiopogon jaburan har båndformede, oprette, 40-60 cm lange blade. I juli-august får planten op til 10 cm lange blomsterstande med hvide blomster, der efterfølges af lyslilla bær. Der findes hvidbrogede sorter, bl.a. Ophiopogon jaburan 'Vittatus'.
Ophiopogon japonicus er hjemmehørende i Japan og Korea. Bladene er 2- 3 mm brede og 15-20 cm lange. Planten danner tætte puder og breder sig ved udløbere. Blomsterne, der udvikles i juli-august, er kun 5 mm store, hvide eller lilla, og samlet i korte blomsterstande på ca. 3 cm. Blomsterstænglen er meget kortere end bladene. De skinnende bær er i begyndelsen grønne, senere smukt mørkeblå.