Logo

Stanhopea - Stanhopea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stanhopea - Stanhopea

Stanhopea er en planteslægt af epifyti­ske orkidéer fra tropisk Amerika fra Mexico til Peru. Planterne har kraftige, ægformede pseudobulber, hver med et blad. De kortstilkede, bølgede blade er læderagtige og ellipseformede; pseudobulberne og bladene er oprette, mens blomsterne er samlet i hængende blomsterstande. Blomsten består af hule sepaler (bægerblade), tungefor­mede petaler (kronblade) og en lang, voksagtig læbe; dens duft er kraftig og meget påtrængende.

 

Pleje: Da blomsterne altid er hængen­de og når ned under pseudobulberne, må Stanhopea dyrkes hængende. Det kan ske i en kurv, foret med meget grov spagnum eller bregnerødder. Temperaturen skal holdes mellem 10°C om natten og 20°C om dagen. Om vinteren skal planten hænge, hvor der er så meget lys som muligt, mens den om sommeren må beskyttes mod di­rekte sol. I vækstperioden skal Stanho­pea regelmæssigt have tilført næring og vand i modsætning til vinterperioden, hvor der kun tilføres vand. Om som­meren vandes et par gange om ugen, mens der om vinteren kun vandes en enkelt gang om ugen.

 

Formering: Stanhopea formeres ved frø eller ved deling efter blomstringen. Planterne importeres til Danmark.

 

Arter: Alle de her nævnte arter blom­strer fra sommeren til hen på efteråret. De kan, undtagen Stanhopea grandi­flora, dyrkes i et tempereret klima.

 

Stanhopea devoniensis har flere blom­sterstande med 2-3 blomster på hver. Farven er matgul og næsten dækket af rødbrune pletter.

 

Stanhopea ecornuta har hvide blom­ster.

 

Stanhopea grandiflora med elfenbens­hvide blomster skal dyrkes varmt.

 

Stanhopea hernandezii har gule blom­ster med purpurbrune pletter, omtrent som et tigerskind. Den enkelte blomst kan blive 15-20 cm i tværsnit, men holder kun få dage.

 

Stanhopea insignis har purpurgule blomster, ofte først hen i oktober.

 

Stanhopea's blomster hænger så langt under den øvrige del af planten, at planten kun Kommer til sin ret, når den dyrkes som ampelplante.

 

Stanhopea insignis har elfenbensgule blomster med purpurfarvede pletter i oktober.

 

Stanhopea oculata har gule og purpur­farvede blomster. Den trives bedst i et køligt rum. Duften er stærk og vanilleagtig.

 

Stanhopea wardii har gule blomster med lilla pletter. Den er nem at dyrke, og dens blomster er de mest holdbare blandt Stanhopea-arternes.

 

Stanhopea og andre epifytter vokser på andre planter uden at tage næring fra dem. I stue og drivhus dyrkes de bedst i kurve af tremmer eller ståltråd og plantet i hvidmos eller spagnum.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.697 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her