Sparmannia er en lille afrikansk planteslægt, hvoraf stuelind (Sparmannia africana) dyrkes som stueplante. Planteslægten er opkaldt efter den svenske naturforsker Anders Sparmann (1747- 87), som især studerede den sydafrikanske flora. Stuelind er stedsegrøn, håret og har lysegrønne blade, som er 12-25 cm lange og hjerte- til ægformede; de minder meget om løvet hos vort almindelige lindetræ, heraf det danske navn. I januar-marts udvikles hvide blomster med iøjnefaldende støvdragere, hvoraf nogle er fertile, andre ikke. De fertile støvdragere er gule ved grunden og purpur ved toppen, mens de sterile er purpur, men gule ved toppen. Der findes en meget rigtblomstrende dværgform, ligesom en fyldtblomstret sort, Sparmannia africana 'Plena', dyrkes meget.
Stuelind (Sparmannia africana) er en stor og pladskrævende stueplante, som kan oversomre ude på terrassen.
Pleje: Stuelind skal have en lys placering, men tåler ikke direkte sol om foråret og om sommeren. Om sommeren kan planten eventuelt stilles udendørs på et lunt sted for at tages ind igen i løbet af september og overvintre så køligt og lyst som muligt. Temperaturen må gerne komme helt ned på 5-6°C. Om foråret og sommeren skal stuelind have meget vand, i varme perioder en gang om dagen. Om vinteren vandes betydelig mindre, i særdeleshed ved lave temperaturer; men jorden må aldrig tørre fuldstændig ud. Der gødes kun i den lyse halvdel af året. Som pottejord kan bruges en almindelig standard-jordblanding. Hvis planten begynder at tabe bladene forneden, kan den beskæres kraftigt, hvorefter den skyder på ny.
Formering: Stuelind formeres ved stiklinger, der tages, når blomstringen er afsluttet. Som stiklinger bruges de yderste dele af top- og sideskuddene, og hver stikling skal være 8-10 cm lang.