Logo

Stuelind - Sparmannia africana - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stuelind - Sparmannia africana - pasning


Sparmannia er en meget smuk stueplante, som ser ud til at vinde stor udbredelse. I Europa er den meget værdsat, navnlig i Tyskland; andre steder kan den være svær at få fat på.


Den hører til lindefamilien, og der kendes 4 arter. Alle hører hjemme i Sydafrika, hvor de bliver omkring høje træer. Denne er opkaldt efter dr. Anders Sparmann, en svensker som levede fra 1748-1820 og var med på Kaptajn Cooks anden rejse. Kun en enkelt art er normalt i handelen, Sparmannia africana.


Planten vokser hurtigt, selv i stuen, men den skal stå lyst. Bladene, som ligner lindetræets blade i form, er dækket med bløde hår, som gør dem vanskelige at gøre rene. Meget støvede planter kan skylles rene af en let regn om sommeren. Det ser de ud til at holde meget af. Når planten har nået en passende størrelse, (1 m eller mere) vil den få hvide enkeltblomster med purpur støvdragere.


Blomsterne sidder i klynger og er følsomme for berøring. Store planter er buskede i for· men og står bedst alene.


Ved køb om foråret eller tidligt på sommeren skal man se efter, at de lyst grønne blade er klare i farven. Heller ikke de nedre blade må være gulnede. Se også efter af den ikke har knækkede grene, da den ny tilvækst er meget sprød og let brækkes ved transport.


Billede øverst: Sparmannia africanas elegance kommer bedst til sin ret i spredt sollys.

 

Stuelind - Sparmannia africana - pasning

Sparmannia hører til lindefamilien og deres blade ligner lindetræets, men er hårede og bløde at røre ved.

 

Stuelind - Sparmannia africana - pasning

Står planten i godt lys, vil den blomstre.

 

STØRRELSE: Plantet ud i et bed i drivhus eller vinterhave kan de hurtigt blive 4 m eller mere. De kan holdes nede ved beskæring, og sættes de i potte eller et kar, kan de holdes på ca. 2 m.

VÆKST: De vokser meget hurtigt og kan blive 50-60 cm højere på et år.

BLOMSTRING: Først når planten har en vis alder, blomstrer den. Blomsterne ses i maj/juni.

DUFT: Blomsterne har en svag lindeagtig duft.

LYS: Hvis den ikke får rigeligt lys, bliver bladene gule. Alligevel må man undgå kraftigt sollys, som kan svide de sarte blade.

TEMPERATUR: Om vinteren vil de have godt af at stå køligt, dog ved mindst 7°C. Ved denne temperatur må den holdes ret tør og kun vandes hver 10. dag. Om sommeren bør temperaturen ikke komme over 21°C.

VAND: Vandes rigeligt om sommeren, mindst hver anden dag. Vand mindre om vinteren, afhængigt af temperaturen. Ved normal stuevarme er l gang om ugen nok. GØDNING: Om sommeren tilsættes vandingsvandet flydende gødning hver 14. dag.

LUFTFUGTIGHED: Det er godt at douche om sommeren. Gør det 2-3 gange om ugen.

RENGØRING: Kan være vanskelig, da bladene er hårede og nye skud sprøde og tilbøjelige til at brække. Med let hånd og en fjerkost kan man fjerne støvet, eller man kan meget forsigtigt bruge en blød pensel. Om sommeren kan den stilles ud i finregn. Brug aldrig blad glans.

STUELUFT: De er ret tolerante, men kan ikke lide træk. Om sommeren skal de have nogen ventilation.

JORD: Kraftig pottejord, så brug nr. 3.

OMPOTNING: Det første år skal de måske pottes om 2·3 gange. Senere er det tilstrækkeligt hvert forår. Får planten lov at fylde potten ud med rødder, vil den blomstre i en yngre alder.

BESKÆRING: Om foråret beskæres den for at holde en smuk form. Er planten for ranglet, kan den skæres kraftigt tilbage efter afblomstring.

FORMERING: Unge skudspidsstiklinger slår let rod om foråret i en blanding af spagnum og sand. Brug rodsætningshormonpudder og stil dem ved 16°C. Stiklinge slår rod i vand.

LEVETID: Med lidt hensyn kan planten holde i mange år.

SELSKABSPLANTER: De er gode i sammenplantninger. De lindegrønne blade kontrasterer fint til det mørkere løv hos Ficus og philodendron. En sådan sammenplantning kræver naturligvis en meget stor container. Store eksemplarer skal helst stå alene.

LET / VANSKELIG: En ganske nem plante, men lidt forhåndsviden og øvelse vil få den til at trives bedre.

 

Rengøring af blade


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

Børst bladene forsigtigt med en blød malerpensel. Brug hverken vand eller bladglans.

Om sommeren stilles den ud i finregn for at få støvet vasket af bladene.


Beskæring

 

Stuelind - Sparmannia africana - pasning

Skær planten tilbage om foråret for at holde den i en passende størrelse.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

Klip skråt af lige over et blad eller sideskud.

 

Overbrusning


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

For at øge fugtigheden om sommeren, douches 2-3 gange om ugen.

 

Skudspidsstikling


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

1. Tag stiklinge om foråret. De vil slå rod i kompost eller vand. Tilbered en potte med drænlag og en blanding af lige dele spagnum og sand.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

2. Tag stiklinge med mindst 2 sunde blade og en endeknop.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

3. Skær den tillige under et blad.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

4. Fjern det nederste blad.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

5. Dyp snitfladen i rodsætnings-hormonpudder. Ryst overskuddet af.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

6. Lav et lille hul i midten af komposten.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

7. Sæt stiklingen i til det underste blads bladfod. Stiklingen skal røre hullets bund.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

8. Gennemvand og dæk med en plasticpose holdt oppe af en bøjle. Fjern dækket 5 minutter hver dag; lad ikke komposten blive tør. Stil den ved 16°C.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

9. 3 uger senere fjernes posen, og når stiklingen er godt i vækst pottes den i normal kompost.

 

Ompotning


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

1. Hvis planten ikke gror og bladene ser let gullige ud om foråret, pottes om. Gennemvand først.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

2 Klargør nummeret større potte med drænlag og et fugtigt lag kompost nr. 3.

Anvendes den gamle potte, må den gøres grundigt ren.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

3. Med en kniv løsnes komposten langs pottens rand.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

4. Tag planten ved at holde om stammen og støtte den øverste del.

 

Stuelind - Sparmannia africana - pasning

5. Læg den på et bord og fjern noget af den gamle jord med en pind eller en blyant. Beskadig ikke rødderne.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

6. Stil planten på komposten midt i den ny potte.


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

7. Tilsæt frisk kompost og skub det ned om roden til potten er fuld. Stil planten skygget og uden vand i 2 dage for at stimulere rødderne til at vokse ud i komposten.

 

Hvad gik galt?


Stuelind - Sparmannia africana - pasning

1. Alle bladene hænger. For tørt.

Stil planten til at suge i en spand vand. Pas på i fremtiden.

Stuelind - Sparmannia africana - pasning

2. Bladene bliver gule, ranglet tilvækst. For mørkt.

Stilles lysest muligt, men ikke i direkte sol.

 

3. Bladene får brune pletter og virker tørre.

Direkte sol på bladene; fjern den fra middagssolen.

 

4. Hvide, uldagtige pletter på bladene. Uldlus.

Fjern dem med en vatpind dyppet i sprit.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (18 stemmer)
Siden er blevet set 5.671 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1172917-07-2017 19:07:52 Birgitte Nydahl
Har i noget ide om hvor man kan købe en Stuelind, min mormor havde altid en stor plante, min søn var helt forelsket i dens bløde blade
170814-04-2011 08:57:31 Mette Mathilde Bodholdt
Fantastisk plante og fantastisk vejledning:)

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her