Logo

Trillingranke - Bougainvillea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trillingranke - Bougainvillea

Når man ser denne klatrende busk i Sydeuropa, hvor den vokser op ad gavle, pergolaer osv., kan man vanske­ligt begribe, at den hos os kun kan trives godt beskyttet bag glas. Sit bota­niske slægtsnavn har den fået efter den franske opdagelsesrejsende Louis-An­toine comte Bougainville (1729-1811), der som den første franskmand krydse­de Stillehavet.

Trillingranke har små hvide blomster, som hurtigt falder af; men disse er omgivet af tre stærkt farvede højblade, der bliver siddende meget længe på planten, og det er disse højblade, som giver planten dens dekorative værdi. De almindeligste farver er lilla til vio­let; men der findes også sorter med højrøde, rosa, laksfarvede, orange og hvide højblade.

 

Trillingranke (Bougainvillea) har en over­dådig blomstring i spanske og italienske haver. Hos os trives den kun indendørs.

 

Pleje: Trillingranke trives bedst i sol og meget lys. Om sommeren kan plan­ten anbringes udendørs; men i lange perioder med regn er det bedst at have planten indendørs. I blomstringsperio­den skal den have meget vand og næring. Når der ikke længere er flere blomster at se, kan skuddene skæres tilbage, så at planten forbliver buskag­tig og fyldig; men er der tilstrækkelig god plads, er det ikke nødvendigt at beskære den. En plante, som har blomstret om foråret og sommeren, skal overvintres køligt og forholdsvis tørt. Den skal ikke have næring om vinteren, men stadigvæk rigelig frisk luft. Om vinteren taber den ofte bladene, men udvikler nye om foråret.

Det bedste tidspunkt for ompotning er foråret; ompotning er kun nødvendig, når rødderne begynder at vokse ud af potterne. Som pottejord bruges en­hedsjord. Efter ompotningen skal planten stilles forholdsvis varmt, ved ca. 20°C. Daglige overbrusninger, indtil blomsterknopperne viser sig, er gavnlige.

 

Trillingranke (Bougainvillea glabra) har uanselige, hvide blomster, helt skjult af de kraftigt farvede høj blade.

 

Formering: Trillingranke formeres ved stiklinger. Det er vanskeligt at gen­nemføre dette for amatører, da stiklin­gerne let angribes af svamp; for at det skal lykkes, skal både luft- og jordtem­peraturen være høj.

 

Arter:

Bougainvillea glabra fra Brasili­en er en kraftig plante med purpurfar­vede højblade. Sorten 'Alexandra' er den mest dyrkede, 'Sanderiana' er me­get blomsterrig, og 'Variegata' er bro­getbladet.

 

Bougainvillea spectabilis, ligeledes fra Brasilien, er mere varmekrævende end

Bougainvillea glabra. Der findes flere sorter af denne art. 'Dania' har 20 eller flere purpurfarvede højblade. 'Killi Campell' er storblomstret og rigtblorn­strende; højbladene er rosa med pur­purskær.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (60 stemmer)
Siden er blevet set 18.410 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
342708-11-2010 12:47:09 Jytte Gynther
jeg har en bourganvilla som er 40 år og er nu angrebet af blade der bliver sortplettede. Nu har jeg skåret den ned.Hvad skal jeg gøre for at den kan overleve. Jeg har også givet potten nyt jord omkring alle rødderne.?
Den har simpelthen blomstret ufatteligt meget. Jeg har et barn af den og nu begynder derogså med sorte blade,samtidig at der er nye friske skud til blomster.
Hjælp mig venligst.de betyder meget for mig.

Med venlig hilsen
Jytte Gynther
342808-11-2010 12:47:01 Jytte Gynther
jeg har en bourganvilla som er 40 år og er nu angrebet af blade der bliver sortplettede. Nu har jeg skåret den ned.Hvad skal jeg gøre for at den kan overleve. Jeg har også givet potten nyt jord omkring alle rødderne.?
Den har simpelthen blomstret ufatteligt meget. Jeg har et barn af den og nu begynder derogså med sorte blade,samtidig at der er nye friske skud til blomster.
Hjælp mig venligst.de betyder meget for mig.

Med venlig hilsen
Jytte Gynther
342921-10-2010 19:55:52 tove ruth
smuk som sydens sol

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her