Lysthuse

Lysthusene i de gamle slotshaver og herregårdshaver blev tidligere ofte bygget som miniatureudgaver af herskabets bolig, oftest rigtige, murede huse med fast tag. Tit tjente de overvejende arkitektoniske og dekorative formål og kunne være bygget som hele miniatureslotte. Også i store villahaver var lysthuse hyppige i form af overdækkede siddepladser i et roligt hjørne af haven langt fra selve huset, især i slutningen af forrige år­hundrede.

Havepavillonen "Pirkentavl" ved Rosenholm Slot er antagelig Danmarks ældste bevarede lysthus.

Badstuen ved Frederiksborg er et eksempel på de kongelige lysthuse. Badstuen er opført af Frederik 2.

De tidlige lysthuse

I Danmark ser man de første lysthuse i 1500-tallet, hvor den sydeuropæiske renæssancehavekunst for alvor vandt indpas i norden. Blandt fyrster og adelige ønskede man en tættere kontakt til naturen, men oftest var deres borge og slotte opført med krig for øje, hvorfor der var tale om lukkede anlæg omkranset af forsvarsanlæg. Haverne blev derfor ofte anlagt med nogen afstand til boligen, hvorfor behovet for et ly for uvejr eller en skygge for solen meldte sig hurtigt.

De tidligste har sikkert været ret simple af forgængelige materialer, men ret hurtigt fik lysthusene en mere solid karakter. Ofte blev de opført som grundmurede bygninger i flere etager, og de udstyredes med tårne og spir. Og i det indre blev de ofte også udstyret med marmorgulve, stensøjler og anden udsmykning.

Kongernes lysthuse

Blandt de danske konger er det navnlig Frederik 2., der var begejstret for lysthuse. Ved alle sine slotte, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Skanderborg, Haderslevhus og flere andre, opførte han ikke blot et enkelt, men ofte to eller tre lysthuse. De fik ofte navne, således hed flere af kongens lysthuse "Sparepenge". Af Frederik 2.’s lysthuse har vi i dag bevaret to. Ved Kronborg havde han Lundehave, som nogle århundreder senere blev ombygget og udvidet til Marienlyst Slot. Mere velbevaret er Badstuen ved Frederiksborg, der i det ydre fremstår som i 1500-tallet. Det er en nydelig blanding af et legetøj og et virkeligt lille slot, bygget i den bekendte stil med trappetårn med spir, røde mure og sandstensudsmykninger. Kongens lysthuse var ofte indrettet, så man både kunne spise og overnatte i bygningen.

Christian 4. fortsatte hvor faderen slap. Rosenborg opstod således som et forholdsvis beskedent lysthus, der efter gentagne udvidelser snarere må betegnes som et lystslot.

Adelens lysthuse

De kongelige lysthuse inspirerede også adelen. Det antagelig ældste bevarede lysthus i Danmark er den lille havepavillon Pirkentavl ved Rosenholm. Den er opført omkring 1560 samtidig med slottets ældste fløj. Bygherren var rigsråden Jørgen Ottesen Rosenkrantz, der i sin stilling havde sin faste gang ved hoffet og således er blevet inspireret. Pirkentavl fremstår i ren italiensk renæssancestil og er blevet udnævnt til de første rene renæssancehus i Danmark. Astronomen Tycho Brahe byggede ikke mindre end to store og fire mindre lysthuse i haven ved Uranienborg på Hven. Sten Brahe opførte et ved Sten Brahe opførte et ved Bregentved, og der kendes flere eksempler.

Lige inden jul (2008) bevilgede Kulturarvsstyrelsen 1,2 mio. kr. til restaurering af søer og vandløb i det romantiske haveanlæg ved Liselund Gl. Slot på Møn. Det lille stråtækte slot er opført i 1790'erne af arkitekt Andreas Kirkerup, som også anlagde parken i romantisk stil med hytter, lysthuse og skulpturer. Slottet har været museum siden 1938, og hele anlægget er i dag fredet efter bygningsfredningsloven.

I forbindelse med den kommende restaurering af havens vandanlæg vil de stensatte kanter blive genopbygget, søernes lerklinede bund blive tætnet, de delvis skjulte kanaler og rørforbindelser sat i stand, og sluser og stigborde mellem de enkelte søer og kanaler fornyet

I vore haveboligformer, hvor stuegul­vet kun ligger 10-20 cm over haveni­veauet, er det nemmere at skabe en intim ude-indekontakt; den overdæk­kede terrasse har mange af lysthusets fordele og er ubetinget lettere at be­nytte til daglig. Imidlertid kan det være behageligt at kunne vælge mellem terrassen og en frit af huset beliggende, overdækket siddeplads.

Lysthuset kan bestå af meget lette materialer som tremmeværk eller trådværk, overgroet med slyngplanter. Man må lige fra begyndelsen gøre sig klart, at jo mere bygningsprægede og bastante materialer der anvendes, jo mere dominerer lysthuset i haven, og jo svagere bliver kontakten med plan­te- og dyrelivet ved ophold i det. Et kraftigt hækrum med 3-4 trykimpræg­nerede stolper, der kan bære et ud­spændt sejldugstag, er nok den enkle­ste, billigste og mindst arbejdskræven­de form for et lysthus.

Uanset hvor på grunden man agter at placere sit lysthus, og uanset krav til materialevirkning og udformning bør man sikre sig mod at komme til at overtræde offentlige bestemmelser og reglementer; der kan også være ting­lyst servitutter på grunden, med krav f.eks. om kommunal godkendelse af lysthus-»projekter«.

Moderne lysthus med grill

Materialer til lysthuse

Alt efter den enkelte haveejers krav til bekvemmelighed og efter nøgtern overvejelse af, hvor mange timer årlig lysthuset kommer i brug, kan det op­føres af trykimprægnerede stolper, be­klædt med glatte, galvaniserede jern­tråde eller åbent trådhegn (vildthegn, stålgærde o.lign.), som man lader overvokse af slyngplanter. Andre mu­ligheder er elementer af spånhegn eller bølgeplader af eternit eller glasfiber, monteret på en eller flere sider mellem stolperne, eller huset kan opføres som en hel lille carport (redskabshus) med vægge og tag af bølgeplader eller af trykimprægnerede brædder og med paptag.

Se også artiklen Læskærme.