Logo

Strandhave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Strandhave

En strandhave er en have, som klima­tisk er stærkt påvirket af en nærliggen­de saltvandskyst. Der er i Danmark stor forskel på vest- og østvendte ky­ster, og fjordkyster er meget forskelli­ge, alt efter vindretninger og afstanden fra det åbne hav.

  

Strandgrunde

En egentlig strandgrund er omfattet af naturfredningsloven, der ved revision i 1972 gav offentligheden ret til at fær­des langs stranden. Loven giver med visse begrænsninger også ret til ophold og badning på privatejede arealer. Nu udstykkes kun grunde i en afstand af mindst 100 m fra strandkanten; men der findes mange bebyggede strand­grunde, der er godkendt til helårsbe­boelse. Langt de fleste er dog fritids­grunde, ligesom der også i baglandet er store udstykninger, hvor klimaet er påvirket af den kystnære beliggenhed.

 

Strandnære fritidsgrunde

Strandhaver er udover de klimatiske forhold også afhængige af jordbunds­forholdene, idet de, bortset fra egentli­ge strandenge, ligger på meget let eller sandet jord. Mange nyere udstyknin­ger ligger på opgivet landbrugsjord og trænger derfor i høj grad til læplant­ning. Såvel bebyggelse som beplant­ning bør planlægges efter de påvirknin­ger, det omgivende landskab er under­lagt. Først og fremmest bør man ikke forsøge at overføre bygningsformer og beplantningstyper, som er mulige og karakteristiske i klimatisk beskyttede byområder. Før valg af planter er det tilrådeligt at foretage udflugter i omeg­nen og finde ud af, hvilke plantearter der trives under »naturlige« forhold, dvs. i levende hegn og krat.

 

Beplantningens funktioner

Strandhavens beplantning har flere vigtige funktioner. Der er en udpræget tendens til at plante i og langs med skel, og ligger grunden langt inde i baglandet, kan dette måske være rimeligt; men i egentlig kystnære områder og i nyere udstykninger vil det være muligt efter fælles overenskomst at undgå de skelmarkerende plantninger til fordel for plantninger, der tilsigter at give læ til større områder, altså plantninger, som etableres og plejes på fælles basis og som erstatter skelplant­ninger, der deler det fælles landskab op i små enheder. Et almindeligt trem­mestakit virker miljøfremmed og for­kert i strandnære områder; men også raftehegn og klippede hække virker fremmede. Ved valg af plantearter til arealer direkte omkring huse, terrasser m. m. er det vigtigt at gøre sig klart, at stedsegrønne nåletræer nok er gode til læ og sløring året rundt, men at også løvfældende træer og buske bør fore­komme i rimeligt omfang, så at års­tiderne markeres tydeligt. Mere deko­rative plantearter som urteagtige blomsterplanter m.fl. bør ikke domi­nere den enkelte fritidsgrund, men begrænses til absolut bygningsnære arealer.

 

Strandhavens udstyr

Belægninger, møbler, læskærme osv. bør ligeledes tilpasses til områdets overordnede karakter. Jo nærmere man bor ved stranden, des mere yd­myge, skjulte eller slørede af beplant­ning bør de være.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (8 stemmer)
Siden er blevet set 11.198 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
336721-09-2012 10:05:14 Ellen Worm
Siden er for dårlig, med sydlandske billeder. Jeg mangler foreslag til det barske miljø , hvilke planter kan tåle salt, blæst.Hvad kan man gøre for at skabe læ ol. Især i vestjylland er det vanskligt at finde de rette planter.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her