Stenbed

Det er dejligt, når planterne vokser frodigt til; men det er alligevel smukkest, når der er en vis balance mellem sten og planter, og her er et sted, hvor man uden skade kan hente en del aflæggere til efteråret.

I mange lande er sten uundgåelige i haven - hos os synes de uundværlige; har vi ikke natursten nok, støber vi dem i beton. Stenene i haven har talrige anvendelsesmuligheder, ikke blot til terrasser og flisegange eller som trædesten, men også til stenbede og støttemure eller egentlige plantemure. Sten og planter klæder hinanden for­træffeligt. Når murplanterne breder deres grønne eller brogede puder og tæpper ned over sten og fuger, forsvin­der den grå ensformighed, og man opdager, at netop sten er den allerbed­ste baggrund for planter. Det gælder, uanset om det er rå eller tilhuggede natursten eller strandsten, skærver, kampesten eller støbte betonsten. De fleste stenbede er anlagt på en skrå­ning; men det er ikke absolut nødven­digt. Ganske vist foretrækker sten­bedsplanterne en veldrænet jord, og den får man lettest på skrånende grund; men den kan dog også opnås på flad jord ved at nedlægge drænrør eller en faskine. Engang var det en yndet løsning at udgrave en fordybning og lægge jorden op i en høj, som man beklædte med sten, og ideen er slet ikke så dårlig; det er meget sværere at anlægge en smuk og spændende have i et fladt terræn end på et sted, hvor terrænhøjderne veksler. Man skal ikke lægge stenene oven på jorden; de virker meget smukkere, hvis de føjer sig naturligt ind i terrænet, og det vil ofte sige, at det meste af en sten må begraves under jordoverfladen. Egent­lige plantemure skal helst have en begrundelse, dvs. opbygges som over­gang mellem to terrænhøjder, naturli­ge eller kunstige, eller som skel mel­lem to afdelinger i haven. Ofte hæver man terrassen over det omgivende ter­ræn, og her vil det virke smukt og rigtigt med en plantemur, der også kan anlægges som et stendige på et sted, hvor haven har en naturlig afslut­ning. Når man lægger et stenbed, er det hensigtsmæssigt at plante samtidig med, at man placerer stenene. Hvor jorden ikke umiddelbart passer plan­terne, kan man lave små eller større »lommer« med særlige jordblandinger. Enten det er i en plantemur, et stendi­ge, et stenbed eller en stenhøj, medvir­ker stenene i høj grad til at skabe et andet mikroklima, dvs. et andet klima nær jordoverfladen, end man finder det andre steder i haven. Der er altid fugtigt under sten, og stenene bliver varme i solen og afgiver varmen igen, når Solen er væk. Der er planter, som befinder sig særlig godt i nærheden af sten, de egentlige bjerg- eller alpeplan­ter; men det gælder også mange af de planter, som i naturen vokser på heder og tørre bakker. En del klit- og mose­planter, mange løgplanter og lave buske er fortrinlige til stenbede t. Stenkummer, tilplantet med stenplan­ter, er blevet mode især i England, men også i Schweiz og Vesttyskland. Som plantekummer benyttes oftest gamle vandingstrug af granit, der også kan købes her i landet. De bør forsy­nes med et hul i bunden, så overflødigt vand kan løbe bort. Nederst i plante­kummen lægges et lag singels eller ral som drænlag, derover en sandblandet

eller grusblandet havejord, hvori stenplanterne kan anbringes. Hvis kummen skal stå udendørs hele året, tilplantes den med de gængse stenplan­ter, som bruges i stenbedet, på støtte­muren og på stendiget. Skal eller kan den flyttes indendørs til en kold vinter­have eller et koldhus om vinteren, kan man dyrke en lang række spændende alpeplanter og bjergplanter , som i vort fugtige og alt for lune vinter klima ikke vil lykkes på friland, f.eks. visse arter af alpeklokke, edelweiss, ensian, pri­mula, stenbræk og stenurt.

Sten giver den smukkest tænkelige baggrund for lave blomsterplanter, der breder sig som puder eller hele tæpper ud over de grå, lavbevoksede flader; men hist og her kan man også understrege højdeforskellene ved at plante lave buske eller træer.

Se også artiklerne Alpeplanter, For­årsløg. Morænebed, Stenplanter og Støttemure.