Honningsvamp er en skadelig svamp for skovbruget. Myceliet er sortagtigt og breder sig i skovbunden og under løv- og nåletræers bark. Den er ret almindelig i vore skove og vokser oftest i knipper ved stubbe. På træer vokser myceliet ind mellem bark og ved og kan ved kraftige angreb forårsage træets død. Den vokser på både løv- og nåletræer. Unge svampe har gulbrune skæl på hatten. Stokken er blegt gulbrun, ofte knoldformet nedentil og bærer en hudagtig ring med gullige fnug. Lamellerne er nedløbende og til at begynde med hvidlige. Ældre svampe bliver brunligfarvede over det hele. Svampen er fremme i august-november; den er spiselig som kogt, men giftig i rå tilstand. Før tilberedning fjernes den uspiselige stok. Svampehatten konserveres i eddike og kan anvendes som fyld i en svamperet.
Honningsvamp (Armillaria mellea) kan koges og spises, men den er giftig som rå.
Honningsvampen vokser ofte ved stubbe i skoven.