Slægtsnavnet Mycena kommer af det græske mykes, der betyder svamp. Slægten er meget artsrig; over 100 arter vokser alene i Danmark. Af de mest almindelige kan følgende nævnes:
Huesvampe er giftige
Arter:
Blankstokket huesvamp (Mycena vitilis) gror især på rådne pinde i bunden af løvskov. Det er en spæd svamp med stiv, bleggrå stok samt en jordbrun, klokkeformet hat.
Blødende huesvamp (Mycena haematopus) har vinrød mælkesaft. Hatten er 0,5-1 cm bred, gråligbrun med vinrødt skær. Vokser i mos og løv.
Gulmælket huesvamp (Mycena crocata) vokser på rådnende pinde i bøgeskovbunden. Dens mælke saft er safrangul, hatten 1-2 cm bred, først blegt grålig, senere plettet eller jævnt safrangul.
Hvidmælket huesvamp (Mycena galopoda) er almindelig i bøge- og nåleskov, hvor den vokser på blade, pinde og nåle. Mælkesaften er hvid, hatten 0,5-1 cm, hvidgrå til mørkebrun.
Skær huesvamp (Mycena pura). Den er rosafarvet eller violet med blegere lameller og lugter som ræddiker, men er giftig.
Stinkenke huesvamp (Mycena alcalina) har en ubehagelig klorlugt, mens den almindelige skær huesvamp (Mycena pura) lugter stærkt af ræddike.
Stinkende huesvamp vokser i knipper på stubbe eller mellem løv og græs. Ved knusning har svampen en stærk klorlugt. Hatten er 1-3 cm bred og matgråt stribet.
Toppet huesvamp (Mycena galericulata) vokser ofte i knipper ved stød af el og birk. Hatten er 2-5 cm og gråbrun; stokken er blank, stivhåret nedtil. Flere spinklere former vokser på pinde og løv.
Vinter-huesvamp (Mycena tintinnabulum) vokser i tætte knipper på stubbe af løvtræ; frugtlegemet er fremme i november-februar. Hatten er 1-2 cm, brun til gråbrun, og stokken er ofte krum og noget kort med stive hår nedentil.
Huesvampe er giftige
Små toppede svampe med lyse lameller og hul stok er ofte
huesvampe - og der er mange af dem. Enkelte arter er det umagen værd at lære at
kende, fordi de er talrige, iøjnefaldende eller har sjove egenskaber.
Rosa
huesvamp (Mycena rosea). Prinsessesvampen. Den er giftig - men kun hvis
man spiser den!
Skær huesvamp (Mycena pura) ligner den rosa meget, men den
er mere grålig. Den er let giftig.
Toppet huesvamp (Mycena galericulata) - tophuesvampen - står
på utallige træstubbe året rundt. Af og til mange sammen, nogen gange alene. En
lille sej sag.
Rødægget huesvamp har fine røde kanter på de hvide lameller.
Der er et spind under hatten - en larve der lever som en edderkop.
En huesvamp med mørkkantede lameller er Mørkbladet huesvamp
(Mycena pelianthina). Det er en ret stor, kedeligt udseende huesvamp fra
skovbunden.
Brunplettet huesvamp (Mycena ziphirus).
Plæne-huesvamp (mycena aetites) er almindelig i græsplæner.
En af skovens mindste svampe, trådfin huesvamp (Mycena
capillaris) gror mest på bøgeblade.
Gulmælket huesvamp (Mycena crocata). Stokken er fuld af
orange mælkesaft, som sætter mærker på huden og du kan male med den. Farven er
let at vaske af. Svampen er almindelig i bøgeskoven
Blødende huesvamp (Mycena hamatopus) kan man male med. Det
ser farligt ud.
Slør-huesvamp (Delicatula integrella). En fin lille huesvamp,
der ikke kan spises. Den er meget lille, men den kan gro i enorme mængder i våd
tørvejord i forsommeren.
Slør-huesvamp (Delicatula integrella).
Klæbrig huesvamp (Mycena vulgaris) med let nedløbende
lameller.
Gulstokket huesvamp (Mycena epipterygia) står i granskoven
og ser fin og sart ud. Den gule stok er slimet.
Huesvampen ovenfor og herunder kendes på lugten.
Klor-huesvamp (Mycena leptocephala), lugter af klor.
Vinter-huesvamp (Mycena tintinabulum) ses i mængde på træ
fra december til marts - hvis det er mildt. Gruppen til højre er ældre hatte,
de har det med at vende vrangen ud..
Orangeægget huesvamp (Mycena aurantiomarginata) er let at
kende på de orangeæggede lameller.
Til venstre vår-huesvamp (Mycena nivipes) med silkehvid
stok, og til højre Nikkende huesvamp (Mycena inclinata), huesvampe, der kan
være meget talrige på træ.
En virkelig ejendommelig og meget dekorativ huesvamp er
tagrørshuesvampen (Mycena belliae). Den gror kun på tagrørsstubbe et stykke fra
land i søer, og den optræder sent på året - i oktober/november. Det er ikke den
nemmeste svamp at plukke, og det ser højst aparte ud med en svamp, der kommer
op af vandet..
