Eksempler på spore- og frugtlegemdannelse hos svampene. Kartoffelskimmel er en algesvamp, hvis ukønnede formering sker v.hj.a. bevægelige zoo-sporeri vand. Ved den kønnede formering. som ikke er afbildet, danner algesvampe ikke
frugtlegemer. Det gør derimod sækspore- og stilksporesvampene. Frugtlegemerne bærer på deres overflade specielle vævslag (hymenier), hvori sporesække (asci) og basidier sidder.
Svampesygdomme eller mykoser fremkaldes af en lang række svampearter,
der lever som obligate eller fakultative parasitter (snyltere) på vilde og dyrkede planter. De obligate snyltere kan kun leve på levende plantedele og er bundet til samliv med deres værtsplante i hele deres livsforløb. Betegnelsen obligat stammer fra det latinske obligare = at være bundet til; til denne gruppe hører bl.a. meldug og rustsvampe. De fakultative (lejlighedsvise) snyltere angriber kun i en del af deres livscyklus levende planter, men kan på andre tider ernære sig af døde plantedele. Mange af de kendte svampe er værtspecifikke og angriber kun en bestemt plantefamilie, planteart eller endog kun en bestemt sort. Nogle sygdomsfremkaldende svampe har værtsskifte, således at svampen i en del af udviklingen lever på en bestemt værtsplante, i resten af udviklingen på en anden plante; et kendt eksempel er filtrust, der værtsskifter mellem solbær og weymouthsfyr.
Sunde planter angribes sjældnere af svampe end i forvejen syge, svækkede eller sårede planter. Æblekræft optræder således udelukkende på æbletræer, hvis væver svækket ved fejlagtige dyrkningsforanstaltninger. Gøder man æbletræer med megen kvælstofgødning sent på året, vil væksten fortsætte for længe, og det umodne væv kan skades af frosten; så får kræftsvampen let spil. Derimod er planter i sund jord og dyrket under de bedst mulige forhold meget modstandsdygtige over for svampeangreb. Man kan forebygge svampeangreb, dels ved de bedst mulige dyrkningsmetoder, dels ved anvendelse af sygdomsresistente (modstandsdygtige) sorter eller arter.
Se også artiklerne Bekæmpelsesmidler, Fungicider, Svampe og om de enkelte svampe under deres danske navn.