Blækhat -slægten er bladhatsvampe med meget tynde lameller og mørke sporer.
Paryk-blækhat (Coprinus comatus) har en ægformet, 5-12 cm høj hat, der først er glat og blegt brun, men snart bliver grovskællet, hvid og med brune skælspidser, medens toppen forbliver blegbrun og klæbrig. Lamellerne er først hvide, men ændrer farve over rosa til blækagtigt henflydende sort. Svampen er på et tidligt stadium spiselig og velsmagende, og kødet er skørt og hvidligt. Vokser ofte mange sammen og træffes på gødet jord langs veje.
Paryk-blækhat (Coprinus cornatus) er en spiselig svamp.
Skade-blækhat (Coprinus picaceus) har en 5-8 cm høj, filtet-skællet hat med gråhvide skæl. Stokken er høj og rank og uden ring. Svampen er meget almindelig på muldbund i løvskove. Den er værdiløs som føde.
Almindelig blækhat (Coprinus atramentarius) har en smudsiggrå, noget furet hat, der først er ægformet, men siden bliver klokkeformet. Svampene vokser ofte mange sammen i knipper og er meget almindelige i haver, ved veje og i skove. Arten er uspiselig.