Ånding

Planternes ånding er den proces, ved hvilken de nedbryder organisk materi­ale under optagelse af ilt og udskiller kuldioxid; herved frigøres energi til bl.a. stofskifte, vækst, bevægelser m.m. Åndingsprocesserne foregår bå­de i lys og i mørke, og intensiteten er meget varierende, idet den er størst hos planter eller plantedele i stærk vækst, eller hvis stofomsætning af an­dre grunde er stor. Intensiteten er i høj grad afhængig af en række forskellige faktorer. Et større vandindhold i plan­tecellerne medfører således øget ån­ding. Højere temperatur forøger lige­ledes intensiteten; for hver gang tem­peraturen stiger med 10° inden for intervallet 0-40°C, øges åndingsinten­siteten 2-3 gange. Ved temperaturer under 0°C og over 40°C bliver åndin­gen svagere eller ophører helt og plan­terne går ud. Beskadigelse eller såring af planter medfører øget ånding, forår­saget af en livligere celledeling om­kring såret; denne deling er identisk med dannelse af kallus eller sårhelings­væv (se artiklen Kallus). Endelig har giftstoffer i små mængder en gunstig virkning på åndingen; tilstedeværelsen af giftstoffer i større mængde virker derimod hæmmende.

Luftens indhold af ilt har ingen indfly­delse på åndingsintensiteten; både i luft med et lavt iltindhold og i næsten ren ilt vil åndingen være den samme. En fuldstændig afspærring fra ilt med­fører, at den almindelige åndingspro­ces, den aerobe ånding, ophører; men planterne dør ikke umiddelbart efter; de kan klare sig endnu en kort tid. Blot taber de vægt og kommer til at inde­holde nogen alkohol.

Ånding uden adgang til luftens ilt, anaerob ånding, forekommer i naturen kun rent undtagelsesvis hos højere planter, f.eks. på bestemte spiringssta­dier hos især kødede frugter. Mest udbredt er denne form for ånding hos svampe eller bakterier, men den fri­gjorte energi ved anaerob ånding er langt mindre end ved aerob ånding.

Se også artiklen Assimilation.

Landjordens biologiske kredsløb. Puljerne af kulstof er angivet i milliarder ton. Bevægelsen af kulstof er angivet i milliarder ton per år. Planter, alger og blågrønalger er autotrofe. Det vil sige at de opbygger deres organiske stoffer ud fra uorganiske. Det gør de ved hjælp af en kemisk reaktion, som får sin energi fra sollys. Reaktionen hedder fotosyntese. Gennem fotosyntesen optager og binder de autotrofe organismer atmosfærens CO2.

Fotosyntese (se også artiklen Fotosyntese) er grundlaget for livet på jorden. Det er en rigtig smart proces, der skaber fast stof af enkle ting som lys, luft og vand.