Ask er vindbestøvet og producerer mange støv korn eller pollenkorn.
Støvkorn eller pollen dannes ved reduktionsdeling i blomsterplanternes støvsække. Når pollen korn frigøres fra støvsækkene, indeholder de som regel to celler, en pollenrørscelle og en generativ celle. I den sidste dannes ved kernedeling to eller flere spermakerner, hvoraf den ene under befrugtningen smelter sammen med frøanlæggets ægkerne. Pollenkornet repræsenterer sammen med frøanlægget blomsterplanternes haploide (enkelte) generation, med n kromosomer. Ved sammensmeltningen mellem spermakerne og ægcellekerne dannes kimen til den diploide (dobbelte) generation, som har 2n kromosomer.
Justicia er en slægt, som hører til akantusfamilien. Her ses støvkorn af en Justicia-art, ca. 1300 gange forstørret, t.v. set i et moderne scanning elektronmikroskop, t.h. i et gammeldags lysmikroskop.
Pollenkorns ydervægge er fyldt af hulrum, men består i øvrigt mest af stoffet sporopollinin. Det er meget modstandsdygtigt og kan derfor bevares i årtusinder i jorden. Da pollenkorn fra forskellige arter er meget karakteristiske af form, kan man ved at optage boreprøver af bl.a. søaflejringer finde ud af, hvilke planter der voksede på det pågældende sted for f.eks. 10.000 år siden; vor florahistorie er i høj grad kortlagt på denne måde. Pollenkorn af vindbestøvede arter er som regel næsten glatte og afrundede og aerodynamiske af form; fyrrepollen er endda forsynet med to luftfyldte sække, som gør dem lettere. Pollen af insektbestøvede planter er derimod ofte fyldt med pigge og eventuelt yderligere forsynet med en klæbrig masse, pollenkit, som gør, at de hænger bedre fast. Desuden har de fleste pollenkorn på deres overflade en eller flere spireporer, hvorigennem pollenrøret kan vokse ud, når pollen kornet er landet på støvfanget. Hos f.eks. orkidéer er støvet yderligere bundet sammen i små støvkøller (pollinier) ved hjælp af snoede tråde. I pollenvæggens hulrum og på dens overflade findes en del proteinforbindelser, som bl.a. har betydning for den kemiske genkendelse, der sker på støvfanget. Det er formentlig disse proteiner, der fremkalder allergier hos mange mennesker i de perioder, hvor vindbestøvede planter, bl.a. græsser, frigør deres enorme mængder af pollen.