Arboretet i Hørsholm. Allé af berømte ege. Kongeegen til venstre.
Ordet »arboret« eller »arboretum«, som det hedder i de fleste lande, kommer fra det latinske ord »arbor«, som betyder træ.
Et arboret er en samling af træagtige planter, som dyrkes på friland for at tjene videnskaben, undervisningen og til bedømmelse af planternes praktiske værdi i skove, parker og haver.
Et arboret er en speciel botanisk have, hvor hovedinteresssen er dyrkning af træer og buske under almindelige klimatiske forhold.
Formålet med et arboret er at skaffe så mange oplysninger som muligt om de træer og buske, som kan trives på friland. Botanikerne bruger arboreterne til artsbestemmelser, undersøgelser af vækstforhold, vedtyper m.m. Forstfolk og gartnere kan gennem planteskolerne få formeringsmateriale fra arboreterne. Forstmanden er interesseret i at få hurtigtvoksende og ranke træer, som er modstandsdygtige mod sygdomme, og som bedst kan vokse under de givne forhold. Gartneren er interesseret i træer og buske, som er velegnede til plantning i bymiljø, i haver, parker og i landskabet.
Et arboret viser kun træernes vækst der, hvor det er anlagt, og for at dække et større område må der plantes flere arboreter. Disse arboreter samarbejder, så der fremskaffes så mange oplysninger som muligt om, hvordan de forskellige træarter vokser under forskellige forhold.
Arboreterne har endnu en meget vigtig opgave. De skal gennem krydsnings arbejde prøve at frembringe nye typer af træer. Det kan dreje sig om egenskaber som hurtigere vækst, større modstandsdygtighed over fqr sygdomme eller større hårdførhed. Der findes efterhånden mange hybrider, som er mere økonomiske at dyrke, end forældretræerne var. Plantningen af et arboret kan ske efter forskellige retningslinjer. Nogle arboreter er plantet efter det botaniske system, så f.eks. alle graner står samlet, ikke blot de forskellige arter, men også træer af samme art af forskellig proveniens (herkomst).
En anden inddeling kan være efter træernes normale eller forventede anvendelse. Således kan skovtræerne være samlet i et område, parktræerne i et andet og træer og buske til haver i et tredje.
Arboretet i Hørsholm. Tre måneder gamle stiklinger i væksthus, klar til udplantning.
Arboretet i Hørsholm. Podning af rødgran (Picea abies). Podestedet ses med podevoks og bast.
Arboretet i Hørsholm. To år gammelt podested på rødgran (Picea abies).
Også plantning i geografiske grupper bliver benyttet. Her plantes træer og buske fra et land eller et klimatisk område sammen.
Der findes arboreter, som er specialiserede. Nogle arbejder kun med nåletræer og kaldes »pineter«. Navnet er dannet af »pinus«, som betyder fyr. Et fagetum arbejder med træer af skålfrugtfamilien, Fagaceae, som bøg og eg, og så fremdeles.
Danmark fik sit første arboret ved Bernstorff Slot i 1770, men der er intet tilbage af det. Samtidig foretog den tyskfødte forstmand J. G. von Langen en masse plantninger i skovene i Nordsjælland. Enkelte af de træer, han plantede, står endnu. Bedst kendt er nogle lærketræer i Tinghus Plantage, og i Nørreskoven ved Furesøen findes enkelte ædelgraner. Disse gamle træer benyttes stadig som frøleverandører og i forædlingsarbejdet. Ved at pode skud fra disse træer på grundstammer af samme art har man sikret sig nye generationer, så de gode arvelige egenskaber ikke går tabt.
I 1838 påbegyndtes plantningen af Den forstbotaniske Have i Charlottenlund. Denne have virker stadig som arboret, men også som park. Den forstbotaniske Have fik sit areal beskåret adskillige gange i tidens løb, bl.a. ved anlæggelsen af Kystbanen. For at få mere plads oprettede Landbohøjskolen Arboretet i Hørsholm i 1936. Dette arboret er ikke anlagt parkagtigt, men det er bedre egnet til artssammenligninger og til forædlingsarbejde end Den forstbotaniske Have i Charlottenlund.
Ved Næstved findes »Herlufsholm Pineturn«, som blev plantet i 1890 på et tørt og sandet areal.
Ved Tåstrup har Landbohøjskolen et »pomet«, hvis samling udelukkende består af frugttræer og -buske. I Århus findes Forstbotanisk Have, anlagt i 1923, og i 1914 begyndte Hedeselskabet at plante Den forstbotaniske Have ved Viborg.
Lidt syd for Herning findes »Ørkenarboretet«. Det gøres et storstilet forsøg på at finde frem til træer og buske, som vil gro under de ekstreme vækstforhold. Jorden, der plantes på, er gravet op i forbindelse med driften af brunkulslejerne i 1939-45 og er meget sur og iltfattig.
Mange af vore godser har i deres parker og skove enkelttræer eller samlinger af træer, som fungerer som små arboreter, der alle er værd at besøge og studere.
Ved Gisselfeldt findes Hesede Planteskole. Den blev nedlagt i begyndelsen af dette århundrede, men er stadig åben for besøgende.
Parken ved Knuthenborg på Lolland har mange træer og buske, som er ca. 100 år gamle, og det samme gælder parken ved Ålholm ved Nysted. I skovene ved Langesø på Fyn er der store gamle plantninger af bl. a. douglasgran og ædelcypresser .
I Kolding findes Den geografiske Have, oprettet af Aksel Olsen 1930 med 1200 træagtige planter.
Autumn
colours at Westonbirt
Arboretum, Gloucestershire, England
Et arboret (afledt af det latinske arboretum = "sted
med træer") er en forstbotanisk have, der primært rummer samlinger af
vedplanter, dvs. træer og buske af forskellige arter.
Arboreter kan opdeles efter forskellige specialer:
Et arboret med skovtræer hedder et forstarboret
Et arboret som kun består af nåletræer hedder et pinet
Et arboret med frugtbærende planter hedder et pomet
Et arboret med roser hedder et rosarium
Et af de tidligste arboreter i Europa er arboretet Arboretum
Trsteno ved Dubrovnik i Kroatien. Dets oprindelse er ukendt, men det omtales
allerede i 1492, da en akvædukt blev bygget for at forsyne det med vand.
Akvædukten er stadig i brug.
Danmarks nationalarboret ligger i Hørsholm og blev oprettet
i 1936 som en afdeling af Landbohøjskolen. Et allerede eksisterende
forstbotanisk arboret på 4 ha blev udvidet til over 25 ha. Det har i dag lagt
hovedvægten på planternes naturlige miljø, botanisk geografi, artsvariation,
evolution og taksonomi. Desuden forædles økonomisk betydningsfulde træarter.
I Danmark findes følgende arboreter:
Arboretet (Almindingen) ved Segen skovfogedhus
Arboretet (Hørsholm)
Botanisk Have i København
Botanisk Have i Århus
Den Jyske Skovhave ved Skørping
Det grønlandske arboret i Narsarsuaq
Filet'en, Farum Lillevang, Farum
Forstbotanisk Have i Charlottenlund
Forstbotanisk Have ved Århus
Fuglsang gods på Falster
Geografisk Have i Kolding
Herlufsholm Pinet ved Næstved
Højeruplunds Arboret ved Store Heddinge
Landskabstræet, Kongelunden
Paradishaven ved Hesede Skov
Peter Hansens Have ved Nakskov
Vandværksskoven ved Frederikshavn.
En samling af cypresser i Strybing Arboretum (en afdeling i
San Francisco Botanical Garden).
Pomet (af latin pometum, af pomum træfrugt)
er en genbank af forskellige sorter af frugttræer og -buske. I Danmark
findes ved Landbohøjskolens afdeling i Tåstrup det
store Pometet. Ved et par forsøgsstationer findes der mindre
pometer.
I udlandet har blandt andet følgende arboreter interesse:
Norges Landbrukshøjskole, ÅS; Arboretet på Milde, Bergen; Arboretum Mustila, Finland; National Pineturn, Bedgebury, England; Jermyns Arboreturn, Winchester, England; Westonbirt Arboretum, Gloucestershire, England; Arboreturn Lehmkuhlen, Holsten, Tyskland; Pinetum van Ginborn, Doorn, Holland; Arboreturn Belmonde, Wageningen, Holland; Blijdenstein Pineturn, Hilversum, Holland; Arnold Arboretum, Harvard, Massachusetts, USA.
--