Barkpodning udføres ved, at podekvisten sættes ind mellem barken og veddet.
Metoden bruges ofte ved ompodning af frugttræer og anvendes om foråret, når barken løsner. De grene, man ønsker at pode på, skæres tilbage med et snit vinkelret på grenen. Podekvisten skæres til med et skråsnit. I grenstumpens øverste del skæres et snit gennem barken helt op til afskæringen. Længdesnittets flige løsnes forsigtigt fra veddet, og podekvisten presses forsigtigt ind mellem barkfligene og veddet. Podekvistens skråsnit skal vende ind mod veddet. Man kan ofte sætte 3-4 podekviste i samme gren.
Når podekvistene er sat i, bindes de fast til grenstumpen med bast. Både podestederne, podekvistenes øverste del og grenstumpens sår dækkes omhyggeligt med podevoks.
I stedet for at skære podekvisten til med et enkelt skråsnit kan man skære den til i kileform. Man skærer da to modsatte skråsnit. I grenstumpens bark laver man så to parallelle snit, løsner barkfligen og sætter podekvisten ind.
Grenstumper med en diameter på ca. 5 cm bør have to podekviste sat i. Fra 10 cm i diameter bør der være 4 podekviste.
Er man for karrig med podekvistene, risikerer man, at grenstumpens sår ikke heles. Der kan da komme angreb af fx frugttrækræft, og hele arbejdet er spildt.
Ønsker man, at kun en enkelt af podekvistene skal vokse op og give ny gren, kan man holde de andre nede ved knibning. Man kan også efter et års forløb lave en ammepodning mellem to modstående nye grene. Dette giver en stor sikkerhed mod brud i podestederne. Er der mere end to podninger, skal man dog ikke lave mere end en ammepodning. De andre podninger må holdes nede ved knibning.
Går grenen ud til siden, bør man sikre sig, at der er en god podning øverst. De øverste podninger på en grenstump vokser oftest bedre fast end en underpodning. I sådanne tilfælde kan en ammepodning af den nedre ind i den øvre være en stor fordel.
--