Dækafgrøde, der skal fungere som grøn gødning efter hvedehøsten. Dækafgrøde er en midlertidig beplantning, der anvendes som jorddækning, grøngødning, mellemplantning eller blandet afgrøde.
Jorddækning. For at hindre vindens og vandets flytning af jordpartikler (erosion), udvaskning af næringsstoffer, udtørring af jordskorpen samt for at øge mikrolivet i jorden må denne så vidt muligt være dækket med planter hele året. Det gælder især for sandede jorder og jorder med et tyndt muldlag. Navnlig planter med et stort rodnet er velegnede til at holde på jorden og til at hindre udvaskning. Flerårige planter er derfor ofte bedre egnede til jorddækning end enårige.
På et jordstykke, der er udlagt til grønsager, kan man som jorddækning mellem de tilsåede rækker så spinat, hvis frø er forholdsvis billige. Efterhånden som de øvrige grønsager kræver mere plads, fjernes spinaten og lægges mellem rækkerne som jorddækning eller grøngødning.
Grøngødning. Før såningen eller udplantning af mange landbrugs- og havebrugsplanter kan man så en »forkultur«, hvis grønne top fræses, graves, harves, pløjes eller rives ned i jorden. Disse plantedele omsættes af jordens mikroorganismer og fungerer som gødning for den følgende plantekultur. Grøngødning anvendes bl.a. i biodynamisk i jordbrug, fordi grøngødningen i højere grad end de øvrige gødninger tilfører jorden organisk stof, der fremmer jordens mikroliv og optagelse af næringsstoffer.
Især anvendes planter med en frodig bladmasse og planter, der optager kvælstof fra luften. Mange bælgplanter har begge kvaliteter, fx kløver, lucerne, årlig, lupin, serradel og sneglebælg. Eksempelvis kan en lupin afgrøde pr. m give en grønmasse med et indhold på ca. 15 g kvælstof, svarende til indholdet i 100 g salpeter. Grøngødningsplanter kan med fordel anvendes, hvor et jordstykke ellers ville ligge bart eller brak, fx på en grund, som først efter en årrække vil kunne bebygges og anlægges til have. Her anvendes flerårige eller selvsående grøngødningsplanter som fx kløver og lupin.
Sommerraps, udsået som dækafgrøde.
Et jordstykke, hvor man ikke har grønsager i en periode, fx efter tidlige kartofler, spidskål eller gulerødder, kan tilsås med sommerraps. Rapsen visner ned ved nattefrost og danner herefter et jorddække vinteren over. Om foråret behøver man blot at harve eller kultivere jorden, hvorefter den er egnet til såning.
Normalt tager det 4-6 uger for en frisk grøngødning at blive så meget formuldet, at den ikke længere udskiller stoffer, der kan hæmme plantevæksten. Et netop grøngødet jordstykke bør derfor ikke tilplantes den første måned.
Mellemplantning.
Mellemplanterne er hårdføre og hurtigtvoksende planter, der midlertidigt anvendes til at bedre vækstvilkårene for de svagerevoksende bliveplanter. Men .mellemplantningen skal udtyndes, nedskære s eller fjernes, inden den hæmmer væksten hos bliveplanterne. Mellemplantningen har indvirkning dels på jordbunden som jorddækning, dels på mikroklimaet nær jordoverfladen. Den beskytter bliveplanterne mod vind og frost og holder på fugtigheden.
I haveanlæg tjener mellemplantninger tillige til hurtig og midlertidig møblering af et jordstykke. Denne fremgangsmåde er nærmere omtalt i artiklen ammetræer.
Blandet afgrøde.
Blandet afgrøde vil sige, at der på det samme jordstykke dyrkes forskellige planter samtidig. Formålet hermed er dels at forbedre vækstvilkårene i plantningen (jævnfør mellemplanter), dels at få en flersidig udnyttelse af jordstykket.
Inden for landbruget taler man om dæksæd og udlægsfrø. Dæksæden og udlægsfrø sås samtidig, hvorefter dæksæden hurtigt gror op og udlægsfrøene spirer i bunden. Midt på sommeren eller inden dæksæden svækker væksten for udlægget, høstes dæksæden. Herefter gror udlægget videre og anvendes fra begyndelsen af efteråret. Som dæksæd anvendes bl.a. en blanding af ærter og havre, og som udlægsfrø fx kløver, der kan anvendes som grøngødning.
Samme metode kan anvendes til hurtigt at få en nyanlagt plæne grøn. Som dæksæd anvendes fx byg. Græsfrøblandingen udgør da udlægsfrøet. Blandet afgrøde anvendes navnlig inden for biodynamisk jordbrug, hvor man udnytter nabovirkninger mellem forskellige planter. Som eksempler fremdrages ofte gulerod og løg. Man lader hver anden række være gulerødder og de mellemliggende rækker løg. Ved således at blande de to kulturer opnår man, at angreb på gulerødderne fra gulerodsfluen nedsættes ved tilstedeværelsen af løg, ligesom angreb på løg fra løgfluen siges at nedsættes ved naboskab til gulerødder.
På et jordstykke med grønsager kan man med fordel veksle i den enkelte planterække mellem forskellige planter af hensyn til jorddækning, grøngødning eller ammevirkning. Tidlige ærter kan sættes mellem vinterkål; ærterne høstes, inden kålen behøver al pladsen. Jordskokker kan sættes mellem bønner og give læ. Samme princip kan anvendes i et staudebed.