Bonsai

Bonsai er den japanske benævnelse for dværgtræer, som ved hjælp af en flere hundrede år gammel japansk teknik holdes kunstigt små, uden at deres naturlige form går tabt.

Bonsais oprindelse: De små træer er oprindelig naturprodukter, idet man i naturen fandt planter, som var hæm­met i deres vækst og derved havde fået mærkelige former. I dag er sådanne natur-formede træer meget sjældne og som følge deraf meget kostbare. Bon­sai-træer har egentlig 2 aldre, nemlig den virkelige alder og den alder, deres udseende giver indtryk af. Et træ, der i virkeligheden er 3 år, kan se ud som om det var et halvtredsårigt, forvokset, knastet træ. Det skyldes træets ugun­stige vokseplads. Det kan fx vokse mellem to sten, være sammenpresset i en klippeformation, gro højt oppe i bjergene, hvor det hæmmes af storme, eller det kan være misdannet af lyn­nedslag. Nogle eksemplarer er tidligt nedtrampede, og som følge heraf har de dannet flere stammer, hvis kroner har udviklet sig igen, således at træerne har fået mærkelige former. Japanske dværgtræer kan blive meget gamle. Det gælder både de eksem­plarer, som naturen har formet, og dem, som er frembragt ved hjælp af kunstgreb fra menneskenes side. I Holland findes to mere end 400 år gamle bonsai-træer, dyrket i potter.

På rigtigt formede bonsai-træer er det vanskeligt at se, at de ikke er opstået på naturlig vis, hvis ikke metaltrådene, der har været benyttet til formningen, endnu sidder på træet.

De fleste bonsai-træer er nåletræer, fyr eller enebær, men også løvtræer som ahorn kan formes til bonsai.

Det er eksemplarer af den 5-nålede fyr Pinus paroiflora. De er nu ca. høje. Bonsai betyder »træ i potte«. Det er dværgtræer, som har en særlig symbolsk betydning i kinesisk og japansk have kunst.

En bonsaistamme, flettet sammen af grene fra mange, tæt sammenplantede småtræer.

Japansk løn (Acer palmatum) anvendes ofte som bonsaiplante. Planten her er 10 år gammel.

Bonsai-kultur: Bonsai-kulturen er ikke så gammel, som man kunne tro. I det 13. århundrede malede man de første afbildninger af dværgtræer på billed­ruller. For godt hundrede år siden begyndte japanske malere og forfatte­re, som beskrev naturen, at fordybe sig intensivt i bonsai-kulturen, men først i 1928 blev der holdt en stor bonsai-ud­stilling i Japan. I dag er både produ­center, grossister og blomsterhandlere beskæftiget med dyrkning og salg af bonsai-træer.

Kultur: Hvis man selv vil kultivere et bonsai-træ, kræves det, at man ikke alene har kendskab til teknikken, men man må også have sans for smukke former. Der findes ikke mindre end 16 hovedformer inden for bonsai-form­ning. Den landskabelige stil og den uformelle oprette stil er de almindelig­ste former. I den første stil forsøger man at give indtryk af en skov eller trægruppe ved at plante træer af en eller flere arter i en lang planteskål.

I den anden stil er kronens form afgø­rende. En enkelt opret voksende plan­te bliver tildannet således, at den yder­ste del af grenene bliver betydelig mere forgrenet end den inderste del. I Japan er der næsten 340 træarter, som er specielt egnede til bonsai-kultur, bl.a. nåletræer, japanske Azalea, abri­kos, blåregn, fersken, blommer, kirse­bær, pil, eg, ahorn, elm m.fl.

Det svære ved bonsai-kulturen ligger i at skabe harmoni mellem stamme, gre­ne og blade eller nåle. Hvis bladene fx er for store i forhold til stam­men, svarer det ikke til et rigtigt bon­sai-træ. På et træ af normal størrelse ville ingen undre sig over bladenes størrelse, men på det lille træ er det iøjnefaldende. På et bonsai-træ må både grene og rod beskæres for at opnå væksthæmning. Kraftige grene beskæ­res i perioden fra efterår til forår, mens unge skud kan beskæres på et sådant tidspunkt, at der ikke mere dannes skud fra grenene. Det sker med fordel i juni. For et løvfældende træ som ahorn (Acer) fx skæres skuddet ned til l eller 2 bladpar. Nåletræer, fx fyr (Pinus), bør skæres mellem to nåle­bundter. Det samme gælder enebær (Juniperus). Væksthæmning kan også ske ved beskæring af bladene. Planter­ne står i små, lave potter med ikke ret meget jord. Tilførsel af næringsstof og vand er vigtig. Det læres ved at holde nøje øje med planten. Grene, som vokser for meget lige opad, bøjes for­sigtigt nedad og bindes fast. Der går 6-12 måneder, før denne fastbinding kan løsnes. Hvis en kombination af beskæring, vanding, næringsstoftilfør­sel og formning gennemføres konse­kvent, kan det beregnes, at et træ på omkring 100 år ikke vil blive mere end højt.

Tempeltræ (Ginkgo biloba) er gennem 20 år blevet beskåret på rod og top, så det kun er højt.

Redskaber til bonsai kultur: Kroge til ned­bøjning af grene, sakse og knibtang til beskæring og forskellige potter med store drænhuller i bunden.

For at kunne gennemføre en god bonsai-kultur kræves en række forskellige redskaber, deriblandt tæn­ger, knive, kobber- eller plastictråd i forskellig tykkelse og kroge til at trække grenene i den rigtige retning. For at undgå, at grenene knækker, omvikles de mled bast eller garn fra neden og opefter.

Jord: Jorden bør i princippet minde om den jord, som træet står i i naturen, men en blanding bestående af 50% ler, 40% tørv og 10% sand er anvendelig til de fleste bonsai-træer. Til rododen­dron bruges mere tørv.

Næringsstoftilførsel: En god tilførsel af regnvand og næring er især vigtig om sommeren, hvorved en hurtig vækst får rødderne til hurtigt at støde mod pot­tens kanter. Når det sker, bliver væk­sten hæmmet; planterne giver sig hurti­gere til at blomstre, og blomstringen bliver meget rig. Der tilføres så meget vand, at jorden hele tiden er fugtig, ikke våd, og det kan medføre, at der skal vandes op til 2 gange om dagen. Om vinteren bør også tilføres så meget vand, at jorden ikke bliver fuldstændig udtørret. For at holde en tilstrækkelig luftfugtighed omkring planterne kan de overbruses regelmæssigt. Det er især gavnligt om sommeren, og når planten står i nærheden af radiatorer. Potten: Den potte eller skål, hvori bonsai-træet står, har en særlig funk­tion. Foruden at have en form og farve, der passer til det træ, der gror i den, fungerer potten som vokseplads og undergrund. Der vælges helst en neutral farve, og potten skal helst være uglaseret og have to huller i bunden. Hullerne bør være mindst i dia­meter. Der kan lægges en rist i bunden for at undgå, at jorden drysser ud af hullerne.

Ompotning: Bonsai-træer bør ompot­tes om efteråret. Der ompottes hvert 3.-4. år. For blomstrende træarter fjer­nes al jord fra roden, hvorefter den beskæres. For stedsegrønne træer fjer­nes ca. halvdelen af jordklumpen, hvorefter rødderne beskæres.

Særlige plantemetoder: En meget raf­fineret metode til dyrkning af bonsai­træer er at plante træet i et gen­nemboret stykke lava. Herved efterlig­nes voksemåden i naturen, og det ser ud, som om træet vokser op af en klipperevne. Et træ, der dyrkes på denne måde, kræver i højere grad pasning end træer, der står i potter.

Overvintring: Bonsai-træer sættes som regel ud om sommeren og tages ind igen i oktober. Efterhånden er man begyndt at lade træerne stå ude hele året, bortset fra fersken, blomme og visse andre. Når planterne tages ind, opbevares de ved 5-.

Hvis man selv får lyst til at lave et bonsai-træ, kan man starte med en fyr, Pinus paroiflora, der købes som frø­plante i en planteskole.

Bonsai-træet skal om sommeren stå i halvskygge på terrassen, om vinteren køligt i vinterhave eller i et frostfrit, uopvarmet rum. Giv det meget vand om sommeren, afkalket vand eller regnvand er bedst.

--