Ved drivning bringes planter i vækst eller blomst på et tidligere tidspunkt end naturligt for arten. Ved drivningens begyndelse er planterne oftest i hvile. Det gælder især ved drivning af blomsterløg, blomsterknolde og afskårne grene. Her udnyttes den oplagsnæring, som er opsamlet i løget, knolden eller grenen i vækstperioden forud for drivningen.
Man taler dog også om plantedrivning, når vækst eller blomstring reguleres, uden at der er tale om udnyttelse af oplagsnæring, idet planterne er i vækst
både før og under behandlingen. I stedet for drivning kunne man kalde disse dyrkningsmetoder for blomsterregulering. Metoderne kan bestå i regulering af temperatur og daglængde eller i en påvirkning med kemikalier. Disse metoder er lettest at gennemføre i erhvervsgartnerier, og de benyttes sjældnere af amatører.
Drivning af løg og knolde.
Mange af vore løg- og knoldplanter er forædlede til havebrug, men de oprindelige arter vokser endnu i naturen, og voksestedet afslører ofte årsagen til, at planterne har udviklet forskellige egenskaber. Tulipaner er steppeplanter, der normalt får en del vand om foråret,'hvor de udvikler sig og blomstrer, mens de må igennem en lang tørkeperiode efter afblomstringen. Forinden har planten
imidlertid anlagt næste års blomst inde i løget, og selvom væksten er. sat helt i stå i den lange hvileperiode, ligger blomsten parat til at fortsætte udviklingen, så snart den første forårsregn kommer. Når man driver tulipanløg til tidlig blomstring, sker det ved, at man afkorter eller forrykker hvileperioden efter at have sikret sig, at blomsteranlægget er tilstrækkelig langt fremme. Helt anderledes er det med liljer, der i naturen ofte· vokser på bjergskråninger med megen regn og sne, men dog altid i sikkerhed for stående vand. Selv når liljetoppen er visnet bort, fortsætter løget væksten under jorden. En lilje har altså ikke en hvileperiode, som kan afkortes eller forrykkes. Som følge af den uafbrudte vækst behøver liljen heller ikke at have sit blomsteranlæg i beredskab allerede året før, og blomsterknoppen dannes først i løbet af foråret. En lilje kan derfor ikke »drives«, men man kan i nogen grad fremskynde blomstringen ved at give planten varme, vand og lys på et tidligere tidspunkt, end den får det i naturen.
Præparerede løg.
Hyacinter og tulipaner kan man undertiden købe som »præparerede« løg eller »5 graders« løg. Det er løg, der har fået en forbehandling, så de kan drives lettere og tidligere end ellers. Forbehandlingen bestod oprindelig i, at man lod dem vokse et år i det varme og tørre middelhavsklima i Sydfrankrig eller Italien, hvor løgene allerede modnes midt på foråret; men nu opnår man det samme ved at dyrke dem på varmeborde i væksthuse.
De »præparerede« hyacintløg er dyrket under glas, men optages i slutningen af maj, før de grønne blade er visnet ned. Man fjerner bladene og opbevarer løgene ved 35°C indtil september. Så sænker man temperaturen, hvorefter de er klar til drivning og kan være i blomst allerede i december.
De såkaldte »5 graders« tulipanløg er ligeledes kunstigt modnede. Ved mikroskopering af overskårne løg konstaterer man, hvornår blomsteranlæggene er tilstrækkelig langt fremme. Så kommer løgene i kølerum i en periode, hvorefter de er klar til drivning indendørs.
Drivning af hyacinter
Drivning af hyacinter i svibelglas
Glasset fyldes omtrent op med vand, således at løgets nederste del, løgkagen, lige akkurat ikke berører vandoverfladen. En papirhætte sættes over løget, som i den første tid stilles på et mørkt og køligt sted. Først når der er dannet mange rødder, sættes glasset ind i stuevarmen. Kræmmerhuset lader man sidde, til blomsten skubber det af.
Drivning af hyacinter i svibelglas
Glasset fyldes omtrent op med vand, således at løgets nederste del, løgkagen, lige akkurat ikke berører vandoverfladen. En papirhætte sættes over løget, som i den første tid stilles på et mørkt og køligt sted. Først når der er dannet mange rødder, sættes glasset ind i stuevarmen. Kræmmerhuset lader man sidde, til blomsten skubber det af.
Drivning at hyacinter i urtepotter i kældermørke
Mange foretrækker almindelige, uglasserede urtepotter fremfor de gennemsigtige svibelglas. Brug potter med en diameter på 10-12 cm, som fyldes med en let, sandblandet jord til 3 cm under overkanten. Løget skal næsten dækkes at jorden, som vandes grundigt. Potterne stilles i en tør kælder, og tørst når spiren
er ca. 5 cm lang og rødderne tilsvarende udviklet, stilles de varmere, for til sidst at tages ind i stuevarmen til blomstring. Sæt papirhætte på, indtil knoppen vælter hætten af.
Drivning af hyacinter i urtepotter i sorte plasticposer
Har man ingen kælder, er en sort plasticpose en udmærket erstatning for kældermørket. Løgene lægges på sædvanlig måde i urtepotter, og plasticposen krænges ned over potten med åbningen nedad. Potten stilles på posekanten, så der dannes et tætlukket rum, hvor løget kan spire i mørke og passende fugtighed. Spiren må Ikke røre plasticen for ikke at blive skæv eller plettet af kondensvand. Poserne kan stå I et garderobe- eller køkkenskab, blot der ikke er for varmt. Tages ind i stuen, når spiren er ca. 5 cm lang, plasticen fjernes og en papirhætte sættes over, som ovenfor beskrevet.
Almindelig løgdrivning.
Det er dog ikke nødvendigt at købe forbehandlede løg til drivning. Man kan udmærket bruge de løg, der ligger i ens egen have, blot de har en rimelig størrelse. Forskellen er kun, at man ikke skal regne med at have dem i blomst til jul. Fremgangsmåden er stort set ens for alle de arter, der er hårdføre her i landet. Man bruger helst relativt store løg eller knolde, og om efteråret sætter man dem i potter, fx 8-10 tulipaner i en 15 cm potte, 1-3 hyacinter i en 10 cm potte eller mange småløg i samme potte. Det ser pænest ud, hvis potten
ne må gerne sidde i højde med pottens kant. Under løgene skal der være god plads til rodudviklingen, som er af stor betydning for et godt resultat. Til hyacinter skal der således helst være mindst 5 cm jord under løget. Jorden skal være let og gerne uden nogen særlig gødningskraft. Dels indeholder løgene tilstrækkelig næring til blomstringen, dels kan man tilføre flydende gødning, hvis man ikke vil risikere at udpine løget. Det øverste lag i potten er løst sand eller grus, som man senere let kan ryste af, så der bliver plads til at til at optage de vandmængder, som haven graver man jorden væk i et spadestiks dybde, sætter potterne på plads i hullet og fylder jord ind imellem. Der dækkes med sand og jord og helst også med et lag granris, halm eller visne blade, så løgene står nogenlunde frostfrit. Hvis man bruger halm, må man en gang imellem kigge efter musereder , for musene holder både af halm og af blomsterløg. Rodudviklingen i den følgende periode er af stor betydning for drivningens resultat, for kun et veludviklet rodsystem er i stand ikke glemme, at drivning i tør stueluft og med ringe jordmængde er en usædvanlig belastning for en plante. Det har vist sig, at rodudviklingen sker bedst ved en temperatur på 4-9°C. Tulipaner og hyacinter skal normalt bruge 12-13 uger for at udvikle et godt rodsystem, selvom nogle sorter er hurtigere end andre, Hvis temperaturen kommer meget op over 10°C, begynder toppen at vokse for stærkt, og man risikerer, at rodudviklingen hæmmes eller går helt i stå. Når skuddet er 4-5 cm langt, vil blomsterknoppen i reglen være kommet fri af løget, og man kan føle en lille indsnævring på skuddet lige over løgspidsen. Så kan man tage potterne ind. Det sker bedst i milde perioder, og man graver ind fra siden for ikke at knække spirerne. Er jorden frossen, lader man den tø langsomt op og fjerner forsigtigt sandlaget. De fleste løg og knolde giver det smukkeste resultat, når de drives langsomt, dvs. køligt og aldrig i direkte sol.
Erantis kan drives fra midt i december, krokus, skilla og våriris fra januar, dorotealilje og snepryd fra februar og perlehyacint, porcelænshyacint og vibeæg fra marts. Efter afblomstringen passer man de afdrevne løg med vand, til bladene visner. Om foråret plantes de ud i haven, eller de afpudses og udplantes først fra urtepotten i september.
Hyacintløg, der er forbehandlede, kan man begynde at drive fra begyndelsen af december, og de kan være i blomst sidst på måneden, men så er det en betingelse, at man har pottet dem midt i september. De bedste sorter er den blå 'Bismarck', den hvide 'L'Innocense', den rosa 'Anna Marie' og den gule 'Yellow Hammer'. På hyacintglas kan man begynde at drive løgene køligt og i mørke fra midt i december; men løg, der ikke er forbehandlede, skal man ikke tage ind før midt i januar. Liljekonval kan drives i blomst i december, hvis man samler de blomsterdygtige spirer om efteråret og slår dem ned et sted, hvorfra man kan hente dem frem i begyndelsen af december. De varmebehandles 8-10 timer i et vandbad på 37°C, og temperaturen må ikke gerne svinge mere end en enkelt grad til hver side. Derefter plantes de i en dyb potte og sættes lunt og mørkt. De passes med vand, og når knopperne begynder at blive hvide, stilles de frem i lyset.
Narcisser har tilsyneladende ikke megen nytte af en varmebehandling, men til drivning opgrave r man løgene tidligt og opbevarer dem køligt til august, på hvilken tid de helst skal pottes og nedgraves. De såkaldte juletazetter, 'Totus Albus', kan man tage ind fra slutningen af november, men de skal helst drives ved 14-16°C og i begyndelsen holdes mørkt. Andre narcisser tager man først ind fra midt i januar. De drives i begyndelsen ved 10-12°C, senere ved 18-20°C, og de skal have rigelig med vand.
Tulipaner. Tidligst er de såkaldte juletulipaner, den røde 'Brilliant Star' og den gule 'Joffre', som man kan drive i blomst på 15-18 dage. Hvis man vil have dem i blomst til jul, er det dog sikrest at købe forbehandlede løg. Andre tidlige tulipaner kan man tage ind i sidste halvdel af december. Darwin-, mendel- og triumf tulipaner kan man ikke tage ind før i januar, og det varer 3-4 uger at drive dem i blomst.
Drivning af grene. Afskårne grene af mange af havens buske og træer kan drives frem til blomstring, ofte flere måneder før den naturlige blomstring ude i haven. Forudsætningen for udvikling af blade og blomster er 1) at knopperne ikke er inde i den dybe hviletilstand, der kaldes midterhvilen, 2) at den afskårne stængel kan suge tilstrækkelig med vand og 3) at knopper og stængler indeholder tilstrækkelig med sukker- og andre næringsstoffer, så man kan gennemføre drivningen, uden at grenen er i forbindelse med plantens rod.
Hvileperioder. Sidst på sommeren oplagres forskellige næringsstoffer i de træagtige planters knopper til anvendelse ved løvspring og blomstring i den følgende sæson. Men samtidig produceres nogle »hæmningsstoffer«, som hindrer, at knopperne udvikler sig, før klima og jordbund er klar til forårets p!.antevækst. Hæmningsstofferne fungerer i hele hvileperioden, som man har delt i 3 faser: forhvile, midterhvile og efterhvile.
1) Forhvilen begynder om efteråret før løvfald. Grenknopperne kan ikke »vækkes« af denne hvileperiode. Men ved at fjerne bladene under forhvilen kan man hindre den næste, dybe hviletilstand, midterhvilen, dvs. at man kan fremdrive mange grene allerede i november, hvis man før løvfald har fjernet de grønne blade.
2) Midterhvilen er en dyb hvileperiode, i hvilken man ikke kan »vække« knopperne ved hjælp af varme eller andre hjælpemidler. Men man kan fremskynde afslutningen af midterhvilen ved temperaturpåvirkning eller kemisk påvirkning, så knopperne går over i det tredje stadium: efterhvilen.
3) Efterhvilen begynder forskelligt for de enkelte plantearter. Forsytia går ud af midterhvilen allerede i oktober, syren midt i november, og bøg først midt i april.
Midterhvilens ophør og efterhvilens start kan fremskyndes ved a) kuldepåvirkning, b) varmtvandsbehandling og c) kemisk påvirkning.
a) Vinterkulden er medvirkende til at gøre grenene klar til drivning. Der skal et vist antal døgn med bestemte lave temperaturer til, før hvilestofferne i knopperne nedbrydes og knopudviklingen går i gang. Hvis man skærer grene af forsytia ved løvfald i oktober, kan de opbevares i kølerum ved 5°C i godt 4 uger. Så kan de drives i blomst i november.
b) Varmtvandsbehandlingen har samme virkning som kulden og er nemmere at have med at gøre. Grenene sænkes ned i 35°C varmt vand i 10-15 timer. Derefter kan de drives frem ved høj stuetemperatur og i fugtig Luft med hyppige overbrusninger med lunkent vand. Man kan også bruge en varmluftsbehandling i et rum med 35°C og med stadige oversprøjtninger af grenene. Efterhånden kan lufttemperaturen sænkes.
c) Handelsgartnerne brugte tidligere luftformig æter eller acetylen til vækning af hvilen, men anvender nu næsten udelukkende kulde og varme. Nogle kemiske stoffer, gibbereliner , synes dog velegnede til at fremme hvilens ophør.
Det er vigtigt, at grenene har stor evne til at suge vand til sig under drivningen. Pil, kirsebær og stikkelsbær har nemt ved at suge vand op og gro videre i vandbeholderen. Men grene af syren har ikke safttryk nok; derfor kan syrenen kun drives på egen rod. Tilstrækkelig dagslys eller kunstigt lys er vigtigt for drivning af mange grene. Endelig må drivgrenene ikke komme til at savne næringsstoffer. Ved tilsætning af sukker til vandet kan man hjælpe på dette forhold. Sukkeret i vandet har dog det minus, at det fremmer udviklingen af bakterier og alger i vandet. Ved tilsætning af sølvnitrat kan vandet holdes rent for uønskede organismer. Drivning af grenene kan ske i et varmt og lyst kælderrum, i en vinterhave eller et drivhus. Følgende plantearter giver gode drivgrene:
Birk kan drives fra november. En varmtvands- eller varmluftsbehandling ved 35°e giver hurtigt resultat. I starten skal grenene oversprøjtes flere gange daglig; senere kan de stå mere tørt. De første grene kan drives frem på 3 uger; senere afskårne grene kan drives frem på en uge. Efter nogle dage i drivrummet bør man skære det nederste af stænglerne for at fremme vandoptagelsen.
Bøg kan først drives frem midt i april, altså blot 2-3 uger før det naturlige løvspring. Ved behandling med varmt vand eller gibbereliri kan man dog få
bøgegrenene grønne noget før. Grene fra unge træer er lettest at drive. Fjeldribs er den tidligst udsprungne af havens buske. Den kan da også drives meget tidligt, så man kan have grønne grene til jul.
Forsytia er uhyre let at drive. Den får blomst før blad.
Forsytia kan først drives frem efter en lang kuldeperiode ude i haven. I milde vintre kan drivning først begynde midt i januar. Har det været frostvejr i længere perioder i november-december , kan drivningen gå i gang ved juletid. De skal drives nogle dage ved 15°C, derefter ved 21°C og til sidst igen ved 15°C. Ved tidlig drivning varer denne 2 uger, senere varer den omkring 10 dage.
Hassel kan drives i december-januar. De fine støvkorn fra raklerne kan dog være til besvær på møbler og lyseduge. Hestekastanje drives fra midt i januar på samme måde som birk. Men når knopperne begynder at åbne sig, må man ikke overbruse dem. De bedste grene til drivning er 3 år gamle skud. Lærk kan drives fra sidst i februar efter varmebehandling. Lærk skal have meget lys for ikke at udvikle for blege skud.
Magnolie er let at drive fra marts-april. Benyt kun grene med tydelige blomsterknopper.
Paradisæble- og almindelige æblegrene kan drives fra midt i marts, pæregrene allerede fra februar. Som ved magnolie bør man udsøge sig kviste med mange blomsterknopper . Afskårne grene fra vinterbeskæring og udtynding er glimrende materiale til fremdrivning. Æblegrene drives bedst ved 15°e og skal stå så lyst som muligt. Der bør tilsættes sukker og sølvnitrat til vandet. Prydkirsebær er nemme at drive. Oktoberkirsebær har ingen hvileperiode og kan drives hele vinteren. De øvrige »japanske kirsebær" kan drives fra januar-februar; men også almindelige sødkirsebær, skyggemoreller , fersken, abrikos og mandel kan drives med godt resultat.
Troldnød og hasselbror er småbuske, der blomstrer ude i haven i tøperioder midt om vinteren. De er derfor lette at drive allerede fra december. De må ikke forceres frem, men drives langsomt ved 10°C.
Vinterjasmin blomstrer i lighed med troldnød hele vinteren, blot der er nogle få varmegrader og blomsterknopperne ikke er ødelagt ved pludselig, streng frost. De kan drives ved lav temperatur (10°C); men allerbedst er det at tage skud med mange knopper, stille dem lyst og køligt, fx mellem forsatsvinduer, og lade dem springe langsomt ud. Vinterjasmin er særdeles holdbar som snitblomst.
Syren kan drives - men kun af specialister. Det tager 4 år!
Drivning af buske.
Mange af havens blomsterbuske kan pottes eller plantes i spande og drives i blomst sidst på vinteren eller i det tidlige forår. Mange herregårdsgartnere anvendte denne metode, så de kunne levere pottede rosenmandler eller »spandesyrener« i blomst til udsmykning af slottets eller herregårdens saloner i den ellers blomsterfattige tid. Grene af syren kan ikke skæres af og tages ind til fremdrivning. Grenene blomstrer kun »på egen rod«. Drivning af syren kan først lade sig gøre, når planten er 4 år gammel, og derefter kan samme plante drives igen hvert fjerde år. Hele forkulturen foregår på friland. I de første to vækstår skæres planten kraftigt tilbage, så den hver sæson kan udvikle særlig kraftige årsskud. Om foråret det tredje år graves planten op og sættes i en rummelig potte, spand eller plastbeholder. I løbet af den tredje sommer udvikles skud med de blomsterknopper, der skal drives i blomst det følgende år. I november det fjerde år fjernes de to øverste led på alle grenene, så knopperne her ikke udvikler bladskud på bekostning af de blomsterknopper, der sidder længere nede på grenen. Den sidste vinter (=fjerde vinter) lægges spanden ned på siden, så der ikke kommer for meget vand i den. Hvis syrenerne skal blomstre til jul, skal drivningen startes allerede den 20. november ved en temperatur på først 15°C i 4 dage, derefter 24°C i 8 dage og endelig 18°C i resten af perioden indtil blomstringen. Hvis drivningen først begynder efter nytår, kan man nøjes med at holde en temperatur på 18°C i hele drivperioden. Rosenmandel kan drives i blomst på egen rod efter samme system som beskrevet for syren.
Drivning af potteplanter.
Drivning af potteplanter består i dyrkning af potteplanter i drivhus eller vinterhave for at bringe planterne i blomst, oftest uden forudgående hvileperiode. Denne regulering af blomstringstiden kan foretages ved behandling af planterne med kulde eller varme, ved regulering af daglængden eller ved påvirkning med kemikalier.
Temperaturregulering.
Vore stueplanter og drivhusplanter stammer fra vidt forskellige himmelstrøg, hvor bl.a. temperaturpåvirkning får planterne til at blomstre på for dem gunstige tidspunkter, ikke mindst når der er insekter, som kan bestøve dem. Der er planter, som blomstrer ved særlig høje temperaturer, andre, der sætter blomst ved lave varmegrader, og endelig en lang række arter, der blomstrer uafhængigt af stedets temperaturforhold. En del planter kræver vekslende temperaturer, fx megen varme, mens blomsteranlæggene udvikles, men senere en lavere temperatur under selve blomsterdannelsen. Disse forhold må handelsgartnerne tage i betragtning, når de skal producere og drive blomstrende potteplanter. De kan give planterne et varmechok eller varmebehandling i kortere eller længere tid. Alpeviol kræver mindst 20°C for at danne blomsteranlæg, azalea 18°C, krysantemum 15°C, kamelia 15°C, tulipan 20°C og knoldiris til drivning 35°C. Mange drivhusplanter sætter bedst blomsteranlæg ved en lav nattemperatur, og virkningen ødelægges sjældent af højere dagtemperatur ind imellem. I drivhusene kan varmeanlæggene styres ved hjælp af en termostat, så der bliver køligt om natten og varmt om dagen. Brunfelsia og cinerarie skal have under 12°C, Freesia under 13°C, julebegonie 15°C, påskekaktus mellem 9 og 15°C. Endelig vil fredslilje og Gerbera udvikle blomster uafhængigt af temperaturen.
Regulering af daglængden.
Mens lysstyrken spiller en mindre rolle for udviklingen af blomster, har dag- og natlængden stor betydning. Især nattens længde påvirker blomsterdannelsen eller hindrer blomstringen. Langdagsplanter blomstrer bedst ved en lang dag og tilsvarende kort nat. Det er især planter, der hører hjemme på vore nordlige breddegrader som fx kartoffel, kornsorterne, knoldbegonie, løvemund, nellike og frøkenhat. I mørkeperioden udvikles et blomsterhæmmende stof i planterne, som kun blomstrer, når natten er meget kort og der derfor kun udvikles lidt af dette stof. Ved kunstig belysning i vintertiden kan man afkorte nattelængden og på den måde få mange af disse planter i blomst på et langt tidligere tidspunkt end normalt.
Planternes dagrytme kan også ændres ved, at man opdeler natten i flere perioder, adskilt ved belysning i nogle timer midt om natten. Langdagsbehandling benyttes især til at fremkalde tidlig blomstring hos betlehemsstjerne, knoldbegonie og nellike. Kortdagsplanter er indrettet lige modsat. De blomstrer kun, når natten er tilstrækkelig lang. De bedste eksempler er en lang række tropiske planter. Af hjemlige planter udvikler jordbær og gyldenlak blomsteranlæg om efteråret, når dagen er kort, men de blomstrer først det følgende forår, når der er varme nok i luft og jord. Blandt potteplanterne er julestjerne, pottekrysantemum og koraltop udprægede kortdagsplanter , der drives i blomst ved mørklægning af drivhusene ved hjælp af sorte gardiner eller mørk plast. Den mindste smule dagslys, som siver ind i mørkeperioderne, er imidlertid nok til at hindre blomsterdannelse, så planterne kun udvikler sig vegetativt, dvs. kun får grønne blade. Se desuden artiklerne om kortdags- og langdagsplanter.
Kemikaliebehandling.
Planter af ananasfamilien, de såkaldte bromeliaceer, kan bringes i blomst ved tilførsel af et kemikalie i bladtragten. Tidligere anvendte man kalciumkarbid, opløst i vand, eller acetylengas direkte fra en gasflaske; men senere er man gået over til at anvende stoffer, der frigiver ætylen. Stoffet påvirker plantecellerne nede i bladtragten til at udvikle blomsteranlæg, flere år før det ellers vil være naturligt for planten.
Drivning af grønsager og frugtplanter er omtalt under de enkelte arter.