Ordet »cultivar« er dannet af den engelske benævnelse for en dyrket varietet eller sort: cultivated variety. I planteverdenen kender man mange variteter, dels naturligt opståede, dels kunstigt Krokus blomstrer rigt i græsplænen allerede frembragte. Varieteterne kan adskille fra marts måned. sig fra den egentlige art ved forskelle i blomsterfarve, bladform eller -farve og i vækstform.
Navngivningen af varieteter var ved at blive noget kaotisk, og der er derfor indgået to internationale aftaler, som fastsætter reglerne for navngivning af planter. Den første aftale blev indgået i 1966 og resulterede i Den internationale kode for botanisk navngivning. Den fastsætter, efter hvilke regler alle planter skal navngives til videnskabeligt brug. Internationalt anvendes latinske eller »latiniserede« ord.
Aftalen var imidlertid ikke omfattende nok til også at dække de dyrkede sorter og stammer. Derfor indgik man i 1969 en særlig aftale, som giver regler for navngivning af alle dyrkede planter:
Den internationale kode for navngivning af dyrkede planter.
Betegnelsen cultivar forkortes oftest til cv. og er nu den internationale betegnelse for det, vi kalder en sort. Det gælder, både når der er tale om frøformerede og når der er tale om vegetativt formerede planter. Sortsnavne eller cultivarnavne er altid fantasinavne, personnavne eller stednavne og skrives altid med stort begyndelsesbogstav, og foran sortsnavnet anføres cv., fx Syringa vulgaris cv. Mont Blanc.
I stedet kan man skrive sortsnavnet inden for enkelt anførselstegn og udelade bogstaverne cv., fx Syringa vulgaris 'Mont Blanc'. Sidstnævnte skrivemåde er gennemført i dette site.